I den nye vandsektorlov (§ 2 stk. 4) er der indført pligt for de vand- og spildevandsforsyninger og vandselskaber, som er omfattet af loven, om at indberette til Forsyningssekretariatet.

Konkurrencestyrelsen har udarbejdet et skema til brug for anmeldelse, således at det allerede nu er muligt at foretage indberetning. Skemaet kan findes på Konkurrencestyrelsens hjemmeside på adressen: http://www.konkurrencestyrelsen.dk/tilsyn/forsyningssekretariatet-vand/anmeldelse-til-forsyningssekretariatet/

Skemaet kan også benyttes af de vandselskaber, der ikke er omfattet af loven men som alligevel ønsker at deltage i den resultatorienterede benchmarking efter vandsektorlovens § 4 stk. 3.

Det forventes, at anmeldelsesskemaet fremadrettet erstattes af en elektronisk anmeldelsesservice.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at undladelse af at indgive anmeldelse efter § 2 stk. 4 er underlagt bødestraf jf. Vandsektorlovens § 30, men at hjemlen til at fastsætte en frist for anmeldelse ( § 2 stk.5) endnu ikke er udnyttet.