Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, ser en todelt betalingsmodel for spildevand, som en gevinst for både virksomheder og grundejere. I sidste ende vil den gavne samfundet i indsatsen mod effekten af klimaforandringerne.

Den nuværende betalingsmodel for spildevand har behov for en revision. Betalings-reglerne er énsidigt opbygget i forhold til at reducere vores vandforbrug, og alle vandforbrugere – små som store - betaler det samme pr. m3 spildevand. Når spildevandstaksten så udvides til også at omfatte finansiering af klimatilpasning, så bliver det meget tydeligt, at betalingsmodellerne ikke længere har de rette incitamenter.

DANVA, mener, at et fremtidssikret vandafledningsbidrag skal opdeles i et spildevands- og et regnbidrag. Spildevandsbidraget skal have en højere fast betaling og en variabel forbrugsafhængig takst. Regnbidraget skal også have både et fast og et variabelt bidrag, men det variable skal afhænge af den afledte vandmængde. Herved får vi betalings-regler, der baseres på sunde incitamenter for både virksomheder og boligejere.

Debat om betalingsregler

Betalingen for spildevand og klimatilpasning er kommet i fokus. Senest i Børsen, hvor det blandt andet blev påstået, at virksomheder som Danish Crown kommer til at betale for meget. I et debatindlæg også i Børsen udtalte miljøminister Ida Auken, at virksomheder skal være med til at finansiere blandt andet en aftale om 2,5 milliarder kroner i klimaløsninger - måske efter en trappemodel.

DANVA støtter ministeren i, at det er en ”god forretning” at investere i klimatilpasning og også, at alle - herunder virksomheder - skal være med til at betale regningen. Hvorvidt virksomheder betaler for meget, som Børsens Leder påstår, er et godt spørgsmål. Hvad er for meget og hvad er retfærdigt? Det bestemmes af 90 mandater på Christiansborg. Men DANVA er enig i, at der er behov for nye betalingsmodeller for spildevand, så vi får incitamenter til både at spare på vandet og løse problemet med klimaforandringer.

DANVAs forslag

DANVA mener, at det nuværende vandafledningsbidrag bør opdeles i et spildevands-bidrag og et regnbidrag. Spildevandsbidraget bør fastsættes med en højere fast takst, der afspejler, at ca. 80% af omkostningerne ved håndtering af spildevand er konstante. Desuden skal der være et variabelt forbrugsafhængigt bidrag, der afspejler, hvor meget vand kunden (borgeren eller virksomheden) bruger. Den variable betaling kan evt. være efter en trappemodel.

Regnbidraget bør også have et fast og et variabelt bidrag. Den variable betaling skal imidlertid afspejle, hvor meget regnvand grundejeren af eget initiativ afleder fra sin ejendom. Herved skabes et incitament for den enkelte kunde til at begrænse eller undlade tilledning af regnvand til sin kloak. Det er denne model, flere af vores nabolande styrer efter!

Reglerne skal udformes, så spildevandsselskaberne har mulighed for at påvirke, hvor tilledning af regnvand til kloakken fra ejendomme reduceres eller helt ophører. Kun herved er der mulighed for at mindske de meget store infrastrukturomkostninger.

Vandselskaberne er nøglen til håndteringen af både de intense regnskyl, som vi generelt oplever oftere, og skybrud, som det København oplevede i 2011, men strategien for tilpasning til de to typer af hændelser er forskellig, og klimatilpasning bør derfor have to spor:

  • Den langsigtede klimatilpasning, som er tilpasning af infrastrukturen til generelt større og mere intense regnmængder. 
  • Den såkaldte Plan B klimatilpasning, som er rettet mod at minimere skader og lede vandet til de steder, hvor det ikke gør skade under skybrudshændelser.

DANVAs forslag til en betalingsmodel med et spildevandsbidrag og et regnbidrag, der skal finansiere klimatilpasningen, kan blive en gevinst for både virksomheder og grundejere, hvilket i sidste ende vil gavne samfundet i indsatsen mod effekten af klimaforandringerne. Betalingsmodellen tager udgangspunkt i ”forureneren betaler princippet”, større gennemsigtighed mellem faste og variable omkostninger samt simpel administration.

Den nye betalingsmodel for spildevand er målrettet fremtiden.

Direktør Carl-Emil Larsen