Til Forsyningssekretariatet


Indledningsvist vil DANVA gerne kvittere for muligheden for at kommentere på genberegningen af costdriveren renseanlæg. DANVA finder det positivt, at Forsyningssekretariatet stræber efter at gøre benchmarkingmodellen retvisende, men ønsker samtidigt at gøre opmærksom på, at der eksisterer et trade-off i modeludviklingen. Dette trade-off består af retfærdighed i benchmarkingmodellen på den ene side, og på den anden side det politiske ønske om mindre bureaukrati i organisering og tilsyn, som er et af de bærende principper for reguleringen af sektoren. I dette tilfælde er der administrative byrder forbundet med indberetning, samt med den øgede grad af kompleksitet i modellen, som gør den vanskeligere at forstå for de selskaber, som den regulerer.

Det er DANVAs opfattelse, at disse mindre ad-hoc modeludviklinger af benchmarkingen har nået et punkt, hvor de administrative byrder overstiger værdien af en marginal øget retfærdighed i modellen.

Detailkommentarer til materialet

Maksimal PE
Den opdaterede beregning af omkostningsækvivalenterne for renseanlæg baserer sig blandt andet på den faktiske belastning på renseanlæggene målt som det højeste antal PE i henholdsvis PEBOD, PECOD og PEN.
Det er positivt, at Forsyningssekretariatet søger at mindske de administrative byrder, men ovennævnte tilgang er desværre uhensigtsmæssig af flere årsager. Forholdet mellem de forskellige opgørelsesmetoder af personækvivalenter er baseret på en standardisering af den miljømæssige belastning.

  • BOD: 60 g/dag (faktor 1,00). Kr. pr. år. ?
  • COD: 125 g/dag (faktor 2,08) Kr. pr. år ?
  • N: 12 g/dag (faktor 0,20) Kr. pr. år ?

Forsyningssekretariatet har ikke godtgjort, at omkostningerne forbundet med rensning følger samme fordeling som faktoren ovenfor. DANVA savner ligeledes dokumentation/statistik for, at denne alternative opgørelsesmetode beskriver omkostningsfordelingen mellem renseanlæg bedre end den tidligere opgørelse af belastningen målt i BOD. DANVA er enig i, at forholdet mellem BOD/COD påvirker omkostningsniveauet for rensning af spildevand.

Det er dog ikke i høringsmaterialet vist, at den marginale omkostning forbundet med rensningen følger de miljømæssige belastninger, som ligger til grund for beregningen af personækvivalenter. DANVA er bekendt med, at flere selskaber har søgt særlige forhold til COD/BOD eller COD/N forholdet, og i den forbindelse har benyttet en standard omkostnings-ækvivalent som meromkostning per PE. Dette har været et simpelt standardiseret mål, der sandsynligvis underkompenserer selskabernes særlige forhold, men til gengæld har mindsket den bureaukratiske byrde, i forbindelse med indberetning til TOTEX-Benchmarking.

Såfremt omkostningerne forbundet med rensning af COD og N er højere end det ovenfor fastsatte forhold til BOD, vil metoden underkompensere selskaber med meget COD eller N. Hvis omkostningerne er lavere vil metoden overkompensere, hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis overkompensationen tildeles et eller flere frontselskaber. Et vist kendskab til de underliggende omkostningsfunktioner er altså nødvendigt for at verificere, at der rammes et rimeligt forhold mellem de forskellige PE-mål. Hvis ikke dette kan verificeres, er det DANVAs holdning, at den nuværende model med indregning af COD og N under særlige forhold er at foretrække frem for høringsforslaget, da risikoen for skævridning af modellen er for stor uden en verifikation af de tilhørende omkostningsfunktioner.

Det er DANVAs umiddelbare vurdering, at hvis de PE-beregnede mængder varierer inden for +/- 10-15% af standard-sammensætningen, kan omkostningerne til COD og N godt sammenlignes med standard-omkostningen til BOD i det nævnte forhold. Hvis enten COD eller N stikker voldsomt af fra de andre, bliver det forholdsmæssigt dyrere at rense spildevandet. Det vil derfor fortsat være nødvendigt med særlige forhold, hvis eksempelvis COD/BOD forholdet er større end 2,5 eller COD/N forholdet er lavere end 8,5 da den foreslåede model ikke tager højde for ekstremerne.

DANVA foreslår, at Forsyningssekretariatet for at lette de administrative byrder, samt tage et forsigtighedshensyn, automatisk tildeler renseanlæg med et højt COD/BOD forhold eller lavt COD/N forhold særlige forhold i benchmarking. Det særlige forhold kan beregnes ud fra ovennævnte standardiserede antagelser om, at omkostningen til højt COD og N har et fast forhold til netvolumen på BOD. Ved at indregne et automatisk særligt forhold undgår man, at fronten bliver sat ud fra en omkostningsfunktion, der ikke er dokumenteret og formentlig ikke er lineær. Samtidigt kan de administrative byrder mindskes. Det automatiske særlige forhold bør dog fortsat kunne afviges for selskaber med betydeligt afvigende COD og N indhold.

Forholdet mellem kapacitet og faktisk belastning

En helt tilsvarende problemstilling til ovenstående gælder i forhold til, at PE-kapacitet indregnes med 50 % og faktisk belastning tilsvarende med 50%. DANVA savner også her en sandsynliggørelse for, at dette er et rimeligt forhold i forhold til de underliggende omkostninger. Konsekvenserne af et eventuelt forkert forhold er tilsvarende de ovenfor nævnte konsekvenser ved COD og N. Kapacitetsberegningen påvirker imidlertid alle selskaber betydeligt og derfor er det ekstra vigtigt at få verificeret om kompensationen for ekstra kapacitet er på det rigtige niveau. DANVA vil foreslå, at der indledende laves en regression af kapacitet, belastning og omkostninger om end korrelation kan være en udfordring for denne beregning. En sådan analyse skal naturligt verificeres med branchens inddragelse, for at modellen tager udgangspunkt i virkelige omkostningsfunktioner og ikke tilfældige signifikante sammenhænge.

DANVA indgår gerne i dialog om estimering af omkostningsfunktionerne for hhv. COD, N og kapacitet. Det er i den forbindelse særligt vigtigt, at der ses på omkostningerne til kapacitet.

Personækvivalent PE

Vi vil anbefale, at hvis der kommer til at indgå flere forskellige opgørelser af PE, herunder hvis der indføres en ”blandings-PE” i beregningen, at der alle steder i beskrivelsen anføres, hvilken PE der henvises til. Dette gøres normalt ved at skrive PEBOD, PECOD, PEN, - herved undgår man misforståelser. I beskrivelsen er det ikke anført, hvilken PE der skal bruges til den godkendte kapacitet. Vi antager, at den er baseret på PEBOD, hvilket bør præciseres i beskrivelsen.

I netvolumenmålet indgår en ”blandings-PE”, hvor 2 PE-opgørelser lægges sammen (f.eks. (PEBOD+ PECOD)/2), som efterfølgende blot betegnes PE i de enkelte 5 modeller.

Vi anbefaler, at det i formlerne indikeres, at det er en teoretisk blandings PE, som ikke skal forveksles med definitionen for en PE. Det kunne være PEBEREGNET eller PEgns.

Angiv i beskrivelsen definitionen for hver PE i kg/år evt. sammen med g/dag, da selskaberne skal beregne PE ud fra kg/år i indløb.

Hvad er referencen for angivelsen af 125 g/COD pr. dag?

Minirenseanlæg

Til udregning af ækvivalenten for minirenseanlæg indgår mindre end 20 % af de minirenseanlæg, som selskaberne har indberettet. Ydermere ses der en relativ stor variation i omkostningsniveauet pr. renseanlæg og DANVA finder det generelt bekymrende for den generelle validitet af bench-markingen, at en ækvivalentopdatering kan medføre et fald på knap 90 %. Selvom ækvivalenten for minirenseanlæg blot udgør en lille andel af den samlede costdriver, finder DANVA ikke, at der er nogen sammenhæng mellem minirenseanlæg og den øvrige sammensætning af renseanlægs-struktur. Den markante ændring for ækvivalenten minirenseanlæg kompenseres således ikke ved ændringer i de øvrige ækvivalenter for renseanlæg.

Modelspecifikationer

Samtlige modeller for fastsættelse af ækvivalenter for ikke-minirenseanlæg, er gennemført med log-log transformation af data. Forsyningssekretariatet har dog valgt ikke at give nogen illustration for baggrunden end ikke en argumentation herfor. Det er i mange tilfælde forventeligt, at der er stordriftsfordele forbundet med rensning af spildevand. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at implementeringen af disse stordriftsfordele i benchmarkingmodellen påvirker incitamentet til at udnytte disse, i det tilfælde at stordriftsfordelen overestimeres. Sagt med andre ord vil realiserede stordriftsfordele udmøntes som ekstra effektiviseringskrav, hvilket neutraliserer incitamentet til at udnytte disse.

Yderligere information

Eventuelle spørgsmål til DANVAs høringssvar kan rettes til Niels Knudsen på tlf. 8793 3518 eller mail nk@danva.dk

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?