Til Erhvervsministeriet

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, vil gerne tilkendegive sin respekt for arbejdet udført i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med implementeringen af udbudsdirektiverne herunder den løbende dialog, der inviteres til. Foreningen finder bl.a. de planlagte regelændringer, som opfølgning på høringen ultimo 2018, gode, da afsættet er større klarhed, forenkling og fleksibilitet.

DANVA organiserer blandt andre kommunalt ejede vand- og spildevands-forsyninger. De kommunalt ejede spildevandsforsyninger er omfattet af udbudsdirektivet/udbudsloven, mens vandforsyningerne og juridiske enheder bestående af såvel vand som spildevandsforsyninger er omfattet af forsyningsdirektivet/forsyningsdirektivbekendtgørelsen, der i høj grad henviser til udbudsloven.

Dette faktum giver løbende nogle udfordringer, hvorfor DANVAs grundsynspunkt fortsat er, at regeringen og Erhvervsministeriet på EU niveau bør arbejde aktivt for at få flyttet spildevandsforsyninger til forsyningsdirektivet, hvor bl.a. tærskelværdien er langt højere.

I øvrigt ser vi gerne:

  • En tilpasning af udbudslovgivningen med afsæt i dels evalueringen dels nye kendelser fra Klagenævnet for Udbud.
  • Udfærdigelse af en vejledning om innovationspartnerskaber incl. erfaringer fra Danmark og udlandet – såfremt at denne udbudsform ønskes bibeholdt.
  • Vejledning med fokus på forsyningerne generelt; det vil sige på tværs af direktiver/nationale regelsæt.
  • Konkrete ministerielle overvejelser i forhold til at udfærdige en decideret forsyningsudbudslov, hvor fokus er implementering af forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Udvalgte erfaringer

Nedenstående har nærmest karakter af en oplistning:

I Danmark er der multi-forsyninger med flere forsyningsarter – herunder rigtig mange koncerner, der organiserer såvel vand- som spildevandsforsyninger. Det er værd at bemærke, at det er dybt kompliceret – ikke mindst for disse koncernfolk, der har forsyninger, der er omfattet af dels udbuds- dels forsyningsdirektivet. Det skal i den forbindelse nævnes, at de nævnte koncerner ikke nødvendigvis har særlig mange mennesker i administrationen.

Brugen af forsyningsdirektivbekendtgørelsen, hvor der er dels en henvisning til direktivet, dels angivelse af regler stammende fra udbudsdirektivet, er desværre knyttet til en del usikkerhed. Dette kan meget vel skyldes, at der er mange tvivlsspørgsmål netop til de udbudslovsrelaterede regler – men der synes også at være udfordringer i begrebsanvendelsen.

Som DANVA er oplyst, synes der derudover at være en vis usikkerhed i forhold til forbrugerejede forsyninger, som principielt alene er omfattet af forsyningsdirektivet – da disse selskaber også synes fanget af reglerne i udbudsloven, når emnet er småindkøb.

Når emnet er innovationspartnerskab, har vi kun kendskab til, at der er gennemført et udbud, se evt.  https://www.frederiksberg.dk/nyheder/innovationspartnerskaber-sikrer-klimalosninger-pa-frederiksberg. Der har dog været overvejelser af flere omgange bl.a. ved målerindkøb.

Der synes som udgangspunkt at være flere situationer, hvor vandsektoren med sine mange, store projekter (spildevandsrensning, klimatilpasning o. lign.) principielt kunne have glæde af denne udbudsform. Men store transaktionsomkostninger og generel lille erfaring med formen – også blandt rådgiverne gør - at denne udbudsform fravælges til fordel for udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog. Det synes hensigtsmæssigt, at det bliver synliggjort, at en oplagt tilgang til valg af udbudsform er at vurdere på, om transaktionsomkostninger står mål med (forventeligt øgede) gevinster ved det efterfølgende resultat og den efterfølgende kontrakt.

Der er desværre også en usikkerhed i forhold til, hvornår der må indhentes dokumentation i forbindelse med egnethed. Konkret synes det juridisk uklart, om der lige efter prækvalifikationen må indhentes dokumentation for alle de prækvalificerede, så man evt. kan få en ny tilbudsgiver ind, såfremt en af de oprindelige tilbudsgivere viser sig ikke at være egnet.

Derudover synes brugen af udbudslovens § 8 om delkontrakter udfordrende, hvorfor DANVA opfordrer til, at bestemmelsen gentænkes og gerne suppleres med en vejledning.

Det virker også hensigtsmæssigt at gentænke reglerne om supplerende oplysninger og muligheden for at bede om ny ansøgning. Afsættet for denne bemærkning er kendelsen fra klagenævnet af 18.01.2019 (jnr. 18/09707), som gik mod DSB.

Afslutningsvis vil vi dvæle ved tilbudsloven, da vi vil anmode om, at det bliver prioriteret at opdatere denne lov, så den stemmer overens med udbudsloven på tildelingskriteriet. Derudover synes bestemmelsen, § 7, om adgang til at være fysisk tilstede ved åbningen af licitationsbuddene ude af trit med virkeligheden i dag. 

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen og Susanne Vangsgård
DANVA

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?