Drikkevandsdirektivet og dets implementering har central betydning for den danske vandsektor. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) har i sin gennemlæsning af EU-kommissionens forslag identificeret flere elementer, som vi finder positive for den danske vandsektor, dens kunder og samarbejdspartnere i dansk erhvervsliv. Derfor opfordrer vi til, at der fra dansk side arbejdes for en fastholdelse af disse. Forslaget indeholder dog enkelte elementer, som vil betyde store udfordringer og omkostninger, hvorfor vi opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes for en ændring af disse.

Ressourceeffektivitet og FN's Verdensmål

Den danske vandsektor bakker op om formålet om forvaltning af drikkevandsforsyning ud fra en cirkulær tankegang med vægt på ressourceeffektivitet og bæredygtighed. Introduktionen af oplysninger om og dermed krav om måling af husstandsforbrug, lækagetab og energiforbrug i direktivet er et godt initiativ, men vi så imidlertid gerne en mere ambitiøs tilgang. DANVA foreslår, at der er indsættes en eksplicit opfordring i direktivet til, at nationalstaterne sikrer, at der på nationalt/lokalt niveau fastsættes ambitiøse mål for nedbringelse af vandtab og installation af målere på hustandsniveau. Dette ville understøtte ikke blot EU’s mål om ressource- og energieffektivitet, men også at der arbejdes aktivt med målene i Agenda 2030 og særligt SDG 6 under hensyntagen til de lokale hydrogeologiske og klimatiske forhold. EU-kommissionens forslag, hvor kravene i forhold til vandtab og energiforbrug alene er pålagt meget store vandleverandører, er en unødig indskrænkning, når der ses på Danmarks erfaring. Måling af forbrug på ejendomsniveau og lækagetab har været på dagsordenen hos både store og små forsyninger i Danmark siden 90’erne, hvorfor både sektoren og dens leverandører har erfaring med såvel monitering som målopfyldelse inden for området. Erfaringer som med fordel kan udbredes til resten af Europa i overensstemmelse med regeringens ambition om eksport af dansk knowhow og teknologi inden for vandområdet. Også inden for energioptimering og energiproduktion har den danske vandsektor og dens leverandører erfaringer at byde ind, da det har været på agendaen i den danske vandsektor de sidste 10-15 år.

Ressourcebeskyttelse og forsigtighedsprincip

Forslagets indarbejdning af beskyttelse af drikkevandsressourcerne direkte i direktivet og sammenknytningen til vandrammedirektivet, herunder sikring af anvendelsen af forureneren betaler princippet og forsigtighedsprincippet, er et vigtigt positivt tiltag. I Danmark, hvor leveringen af drikkevand er baseret på rent ubehandlet grundvand, er denne kobling og beskyttelse særlig vigtig. Forsigtighedsprincippet er i EU-kommissionens forslag bl.a. brugt i forhold til fastsættelse af flere grænseværdier herunder for pesticider og deres metabolitter samt for hormonforstyrrende stoffer. DANVA mener, at dette er med til at øge bæredygtigheden af drikkevandforsyningen og fastholdelsen af en dansk vandforsyning baseret på rent ubehandlet grundvand. Samtidig vil initiativet være med til at øge forbrugertilliden til drikkevandet og dermed nedbringe indtaget af flaskevand i tråd med ønskerne for implementering af cirkulær økonomi. 

En helhedsorienteret risikobaseret tilgang

Implementeringen af den risikobaserede tilgang fra indvindingsområde til forbrugssted og den bagvedliggende hensigt om at mindske behovet for behandling og færre udledte kemikalier i miljøet er endnu et nyt element i udkastet som fortjener ros, men som med fordel kunne være mere ambitiøs.

Hvis tanken er at sammenligne sektoren på tværs af landegrænser og sikre forbrugeren, er det vigtigt, at der centralt sættes et kriteriesæt, der danner rammen for de tre foreslåederisikovurderinger. Især hvad angår den forsyningsmæssige risikovurdering er det væsentligt, at der som ramme for vurderingen centralt sættes et værdisæt for kvaliteten af vandleverancen til forbrugerne, der skal lægges til grund for risikovurderingen (point of deliverance). Dette vil også være i overensstemmelse med WHO’s anbefalinger for Water Safety Plans.

Ønsker man et sammenligneligt system, vil det være passende, om der i direktivet fastsættes minimumskrav til overvågning af funktionen af de kritiske elementer. For Danmark kan det f. eks. være filtereffektivitet og hygiejnisk tilstand af rentvandsbeholderen.

Derudover vil vi endnu engang understrege, at basis for en reel risikovurdering er, at den risiko, der er identificeret, kan håndteres og/eller styres. Det vil kun være tilfældet, hvis der er sammenhæng mellem ejerskab og ansvar. Derfor understreges det, at vandforsyningerne ikke kan foretage en retvisende og værdiskabende risikovurdering af husinstallationerne, og at ansvaret bør påhvile ejendommens ejer og/eller myndighederne.

Det forhold, at risikovurderingen skal have sammenhæng med ejerskabet, bør fremgå af direktivet, da der er direkte sammenhæng mellem ejerskab og muligheden for at styre en risiko.

Den risikobaserede tilgang forventes at forbedre rensningen af forurening ved kilden og anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler. Igen er der således tale om elementer, som vil bidrage til forøgelse af forbrugertillid samt ressource- og energioptimering. 

Forbrugernes net

De i direktivet fastsatte parametre skal måles og overholdes ved vandhanen ifølge EU-kommissionens forslag. Dermed undlader forslaget at tage højde for det forhold, at vandforsyningens ejerskab og ansvar i flere lande, herunder Danmark, ophører ”længere opstrøms” (i Danmark ved skel). Vandforsyningen har ikke indflydelse på eller umiddelbar adgang til ejendommen installationer. For at tage højde herfor finder vi, at drikkevandsdirektivet bør operere med to sæt parametre. Et sæt parametre ved leveringspunktet, som danner rammen for risikovurderingen, og et sæt parametre ved forbrugerens taphane. Ved fastsættelsen af disse to sæt parametre i drikkevandsdirektivet vil der blive indbygget den fornødne og tilstrækkelige kobling i forhold til reguleringen af materialer og produkter i kontakt med drikkevandet. Vandressourcerne og dermed drikkevandskvaliteten er forskellig i Europa, og forskellene i vandets karakter påvirker afsmitningen fra de materialer, der er i kontakt med drikkevandet. Samtidig vil de to kriteriesæt være med til at tilvejebringe det grundlag, som synes forudsat i forhold den nye art. 10 og den heri foreslåede risikovurdering af forbrugerens fordelingsnet.  Endelig vil forbrugerens taphane kunne erstattes med leveringspunktet i forhold til offentliggørelsen af prøvetagningssted, hvorved eventuelle udfordringer med personoplysninger ville kunne undgås.

Materialer i kontakt med drikkevand

DANVA kan støtte artikel 10´s fokus på risikovurdering af forbrugernes installationer. Dette skal ses i sammenhæng med, at krav til materialer i kontakt med drikkevand bliver en del af byggevaredirektivet og dermed frigøres fra direktivet.

DANVA kan støtte dette skridt og ser det som en naturlighed, at det i drikkevandsdirektivet præciseres, at der aldrig kan være interesser, der vægtes højere end vandkvalitet og folkesundhed.

Fælles standarder for testmetoder, analysemetoder og krav til materialer og toksikologisk påvirkning af byggevarer vil være til stor gavn i det indre marked. DANVA kan støtte en ordning, der sikrer, at der indføres en færdigvaretest af den enkelte komplette byggevare, med krav i forhold til afsmitning fra alle materialer, der indgår i det færdige komponent.

Det skal tillige sikres, at en forbruger ikke kan blive udfordret med overskridelser af drikkevandskrav i forbindelse med installation af en lovlig godkendt byggevare.

Indtil et sådant forslag kan implementeres, finder DANVA det naturligt, at der på nationalt niveau sker en tilpasning, så tests og analyser udført i Europa via overensstemmelses erklæringer kan indgå som en del af den nationale ordning baseret på færdigvarekontrol forudsat at det tager højde for de særlige danske forhold.

Adgang til vand og oplysninger

Et af formålene med de foreslåede ændringer af drikkevandsdirektivet er at imødekomme Right-to-Water initiativet ved at fremme adgang til drikkevand til overkommelige priser. EU-kommissionen holder i denne forbindelse fast i, at Unionens vandprissætningspolitik skal tage principperne om omkostningsdækning og forureneren betaler i betragtning. DANVA finder denne fastholde meget positivt og ligeledes i fuldt i overensstemmelse med FNs opfattelse. FN opfatter det således som ”affordable”, hvis en hustand bruger max 3 % af husstandsindtægten på vand (inkl. spildevand). I Danmark ligger gennemsnittet på 1,3 %, selvom omkostningerne er 100% takstfinansierede. Den danske vandsektors ambitioner og engagement ift. ressourcebeskyttelse og –udnyttelse, energioptimering og løbende effektivisering har således resulteret i lave udgifter til vand for den enkelte husstand.  

En anden del af imødekommelsen af Right-to-Water initiativet er den nye artikel 14 om oplysninger til offentligheden. Den danske vandsektor har stor erfaring med benchmarking og offentliggørelse af resultaterne heraf. Erfaringerne fra den danske benchmarking kan videreformidles som inspiration for andre landes eller EU’s moniteringssystemer. De opstillede oplysningskrav er som udgangspunkt forholdsvist let implementerbare for den danske vandsektor, Dog er flere af de konkrete oplysningskrav ikke entydige, og det vil derfor kræve fortolkning og ensretning at skabe sammenlignelighed på tværs af unionen. Dette gælder eksempelvis for omkostninger til energiforbrug og forbrugerklager, hvor særligt sidstnævnte vil betyde en meget stor udfordring, når emnet skal behandles på tværs af grænser.

Analyseomfang og frekvenser

I direktivforslaget er parameterlisten for taphaneprøverne ændret og opdelingen i mikrobiologiske og kemiske parametre/prøvepakker er fjernet, så alle parametre skal tages hver gang.

Samtidig er prøvefrekvensen sat væsentlig op så der tages flere prøver og også flere værdier. I forarbejderne til forslaget fremgår under Annex II – del B omkring frekvenser, at tabellen er simplificeret. Simplificeringen består i, at prøveantallet på taphaneprøverne, eksempelvis for vandforsyninger, der leverer mere end 10.000 m3/år, er ændret til 365 fulde prøvepakker om året mod tidligere 4 gruppe A parametre(mikrobiologi) og 31 gruppe. B parametre.

DANVA mener, at der også her bør arbejdes efter en risikotilgang med fastholdelse af en høj frekvens for parametre, hvor overskridelser kan have en akut sundhedsmæssig betydning; f.eks. mikrobiologi og enkelte metaller, mens frekvensen på parametre som salte og spormetaller kan reduceres uden at forringe forbrugersikkerheden. Opdelingen i A og B parametre med tilhørende forskellige frekvenser bør fastholdes.

Det anses for mere værdiskabende at erstatte et antal af de foreslåede taphaneprøver med faste centralt fastsatte krav til kontrol/ overvågning af vandkvaliteten på vej til forbrugeren, så fokus på den forebyggende indsats øges.

Antallet af analyser kan først nedsættes på baggrund af 3 års analyser. Hvis der skal gøres brug af en sand risikobaseret tilgang, bør der i direktivet gives mulighed for at anvende data fra tidligere undersøgelser til at opnå reduktion af analyseprogram eller hyppighed..

Særligt i forhold til bly og legionella skal det anføres, at det er ikke tydeligt, hvordan analyser for bly og legionella skal indgå i analysepakkerne, og heller ikke med hvilken frekvens parametrene skal udtages. Dette bør præciseres. I forhold til legionella henvises til en prøvetagnings- og analysemetode, der umiddelbart foreskriver, at analysen skal foretages på koldt vand. Med henvisning til risikotilgangen vil det umiddelbart være mere retvisende om prøven blev udtaget af det varme vand.

Omkostningerne ved implementering af direktivet

Forslaget til ændringer i drikkevanddirektivet forventes ifølge forslaget at medføre omkostninger på mellem 5,8 og 7,3 mia. EUR. Omkostninger, der primært skal dækkes af vandleverandørerne og dermed i sidste ende vil lande hos forbrugerne. Den nationale danske regulering af vandsektoren er præget af en stram indtægtsrammeregulering, hvorfor det kan blive aktuelt med en ændring af denne i forbindelse med en kommende implementering af drikkevandsdirektivet.

Som et konkret eksempel på øgede omkostninger, som følge af forslaget, kan nævnes at tilføjelsen af de to materialemonomerer epichlor og acrylamid og en frekvens øgning til 365 prøver årligtover tre år ifølge DANVAs prisoplysninger vil medføre en meromkostning på disse to parametre på omkring 2.1 mill. kr. for en forsyning, der distribuerer 3.650.000m3/år eller mere.

Endelig skal vi ift. forslaget til et ændret drikkevandsdirektiv gøre opmærksom på, at den danske udgave visse steder forekommer mere upræcis end den engelske udgave. Som konkret eksempel forslår vi, at ”udsivning” (bilag IV) erstattes med ”Vandtab”, hvorefter vandtab kan opgøres i procent som forskellen imellem udpumpet vandmængde og debiteret vandmængde i eget forsyningsområde svarende til IWA’s opgørelse for Non-revenue water (NRW).

DANVA stiller meget gerne sin viden og erfaring til rådighed i det videre arbejde, såvel i forhold til arbejdet i Unionen som ved en senere dansk implementering af et ændret drikkevandsdirektiv.

 

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Fandt du det du søgte?