Til Forsyningssekretariatet

DANVA vurderer, at det statistiske og metodemæssige indhold generelt er velfunderet og godt beskrevet i det udsendte høringsmateriale.

DANVA finder det positivt, at Forsyningssekretariatet har taget godt imod og indarbejdet flere af de indspil som branchen har leveret, ligesom det er positivt, at der er blevet afholdt et midthøringsmøde. Der er dog fortsat en række problemer/mulige problemer i beregningerne, som skal afklares inden anvendelse af de nye omkostningsækvivalenter.

De overordnede emner som DANVA vurderer, det er nødvendigt at se nærmere på, er listet i de følgende afsnit.

Konstantled

Det er positivt, at Forsyningssekretariatet anerkender, at flere af de costdrivere, som er indeholdt i modellen, bedst beskrives ved både en fast og en variabel andel af omkostningerne. Til dette formål er et konstantled inkluderet i regressionerne. Grundet de store størrelsesforskelle blandt selskaberne i den danske vandsektor, er det dog nødvendigt at være opmærksom på, at der kan være forskelle i de faste omkostninger forbundet med at drive et vandselskab afhængig af selskabets størrelse.

Det er således forventeligt, at et konstantled vil tilgodese mindre selskaber og underkompensere større selskaber. Forsyningssekretariatet bør være opmærksomme på denne effekt i en senere frontudvælgelse.

I forbindelse med udarbejdelsen af den endelige benchmarkingmodel for spildevandsselskaber, blev denne udfordring håndteret fornuftigt ved at anvende et faldende skalaafkast i DEA-modellen.

Store selskaber

I forbindelse med flere omkostningsækvivalenter, ser det ud til, at store selskaber beskrives dårligere af modellen. Dette ses primært ved, at mange store selskaber er fjernet som outliers. Dette rejser en vis bekymring i forhold til, hvor gode modellerne er til at beskrive selskaber på tværs af de betydelige størrelsesforskelle, der er i sektoren.

Betydningen heraf er, at der kræves forsigtighedshensyn i forbindelse med den endelige TOTEX-model. Eksempelvis bør man i forbindelse med frontfastsættelsen være opmærksom på, hvorvidt frontselskaberne allerede i fastsættelsen af omkostningsækvivalenterne er ekskluderet grundet særlige forhold eller rammevilkår.

Datatransformationer

I forbindelse med transformation af data, indarbejdes der indirekte stordriftsfordele eller ulemper i benchmarkingmodellen. I disse tilfælde er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt der er tale om realiserbare stordriftsfordele eller rammevilkår.

Boringer

Rammevilkår som tilgængelighed af grundvand, jordbundsforhold og løftehøjde vil i mange tilfælde afgøre, hvor mange omkostninger et selskab afholder pr. oppumpet vandmængde. Flere af disse ikke-påvirkelige forhold, som er væsentlige for omkostningsniveauet, er ikke taget med i modellen. Denne udfordring forventes at kunne løses via særlige forhold i benchmarkingmodellen.

I tilfælde af fusioner medfører den indbyggede stordriftsantagelse i omkostningsækvivalenten, at et fusioneret selskab forventes at kunne effektivisere markant på strukturen af boringer. Eftersom det er rammevilkår som i høj grad afgør omkostningsniveauet, vurderes dette i mange tilfælde ikke at være realistisk. Forsyningssekretariatet bør være opmærksom på dette i forbindelse med fusioner.

Vandværker

I forbindelse med fastsættelsen af ækvivalenten for vandværker, har Forsyningssekretariatet valgt at slå vandbehandling af henholdsvis type 1 og 2 sammen. Dette skaber en mere unuanceret model i forhold til tidligere, da det er kendt at disse to behandlingstyper har forskellige omkostningsniveauer.

Forsyningssekretariatet bør være særligt opmærksom på selskaber med type 1 behandling ved den senere fastsættelse af fronten.

DANVA finder det positivt, at Forsyningssekretariatet også i benchmarkingen finder, at der er forskellige omkostningsniveauer ved forskellige typer af avanceret vandbehandling, herunder regulering af pH og anden avanceret behandling (type 3).

Dog bemærkes det, at der blandt selskaberne herudover er stor forskel i behandlingsniveauet i kategorien ”avanceret vandbehandling”. Det er derfor fortsat nødvendigt for selskaber at kunne få tildelt en kompensation i benchmarkingen for vandbehandling som er særlig avanceret.

Rentvandsledninger og stik

I land- og sommerhuszonen finder Forsyningssekretariatet, at antallet af stik driver omkostningerne til rentvandsledninger og at stik dermed i højere grad driver omkostninger end længden af ledningsnettet. Der tages således ikke højde for, hvor mange kilometer ledning hvert selskab har.

DANVA bemærker, at der er meget stor forskel i antallet af stik pr. km. ledning i denne zone. Det er således forventeligt, at selskaber med lange ledningsstrækninger i denne zone, uden sommerhusområder eller med lange transportledninger med få stik, bliver underkompenseret i modellen.

At dette er tilfældet underbygges af, at man i den tidligere model identificerede specifikke omkostninger til henholdsvis antal stik og km ledning. Da der er valgt en mindre detaljeret opdeling af omkostningerne i den nye model og da der samtidigt er multikolinearitet, er det ikke muligt at få begge disse forhold med i den nye model.

Forsyningssekretariatet bør ikke desto mindre være opmærksomme i anvendelsen af modellen på, at både antal stik og km. ledning begge driver omkostninger. Tilsvarende gælder i de øvrige zoner, hvor selskaber med høj stiktæthed tilsvarende forventeligt underkompenseres.

Målere og kunder

Denne ækvivalent er blevet opdateret med en indbygget stordriftsfordel, via transformation af data. Selvom ækvivalenten jf. tabel 5 er signifikant, tegner der sig et billede (Figur 3.15) af, at denne stordriftsfordel ikke er skalerbar for selskaber over en vis størrelse, med undtagelse af et enkelt selskab.

DANVA vil gerne opfordre Forsyningssekretariatet til at fremlægge beregninger uden en stordriftsfordel, så DANVA kan få indsigt i om den estimerede stordriftsfordel, giver en bedre beskrivelse. Ud fra plots ser ækvivalentfastsættelsen umiddelbart lidt usikker ud.

Generel administration

DANVA opfordrer til, at der i kommende indberetninger indarbejdes en tydelig definition af debiteret vandmængde. Dette er gældende både for dataindsamling fra drikke- og spildevandsforsyninger. DANVA står gerne til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af en mere præcis definition.

Efter forespørgsel fra Forsyningssekretariatet vurderer DANVA, at Forsyningssekretariatet med fordel kan indsamle data for 2 år ad gangen for at undgå, at udsving i data påvirker resultatet af benchmarkingen.

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?