Til Forsyningssekretariatet
 

DANVA finder det positivt, at notatet afklarer flere forhold omkring fastlæggelsen af de nye økonomiske rammer. DANVA er klar over den pressede tidsplan, men det er en væsentlig ubekendt, at vandselskaberne fortsat ikke har klarhed over, hvordan de økonomiske rammer forventes justeret i forhold til 2016 omkostninger, eksempelvis i forhold til indregning af finansielle omkostninger. Det gør det svært for vandselskaberne at danne sig overblik over deres fremadrettede økonomi, hvorfor DANVA opfordrer Forsyningssekretariatet til så vidt muligt, at fremlægge den forventede metode.

Driftsomkostninger

DANVA finder det meget uheldigt, at den nye økonomiske regulering giver ekstra effektiviseringskrav til de selskaber, der har effektiviseret mere end krævet af regulator i perioden 2013-15. Det er et uheldigt signal at sende til de mange vandselskaber, der har ydet en ekstraordinær indsats. Det underminerer incitamentet til fortsat at yde ekstraordinært. I prisloftsanalysen fra december 2015, finder Forsynings-sekretariatet, at vandsektoren har effektiviseret 823 mio. mere end de krav som er blevet stillet.

Når det er sagt, finder DANVA det fornuftigt at benytte en FADOMAX-tilgang, over perioden 2013-2015, til fastlæggelsen af driftsomkostninger i de økonomiske rammer. Det giver et forsigtighedshensyn på en administrativ nem måde. Det er dog uheldigt, at Forsyningssekretariatet i høringsudkastet foreslår, at fjerne ekstraordinære effektiviseringer udover det effektiviseringspotentiale, der stilles krav efter i benchmarkingen. Derved fjernes dels et relevant forsigtighedshensyn og dels underminerer det yderligere incitamentet til fremadrettet at yde ekstraordinært.

I den årlige benchmarking tages der et generelt forsigtighedshensyn inden der vurderes et reguleringsmæssigt effektiviseringspotentiale. Forsyningssekretariatet beregner således selskabernes individuelle effektive driftsomkostninger, som ligger til grund for effektiviseringskravet, efter der er foretaget forsigtighedshensyn for særlige individuelle forhold og den generelle usikkerhed i benchmarkingen. Hvis justeringen af driftsomkostningerne i forbindelse med de nye økonomiske rammer, overskrider de effektive driftsomkostninger inklusiv forsigtighedshensyn og særlige forhold, pålægger Forsynings-sekretariatet det enkelte selskab et effektiviseringskrav, som ikke er dokumenteret gennem benchmarkingen.

Konkret anbefaler DANVA, at man tager udgangspunkt i FADOMAX og de effektive omkostninger inkl. forsigtighedshensyn og særlige forhold i benchmarkingen til Prisloft 2016.

Igangværende investeringer

Investeringsprojekter igangsat før bekendtgørelsesændringen er igangsat under forudsætning af den regule-ring, som var gældende på daværende tidspunkt. Det er således meget uhensigtsmæssigt at afskrivningerne fra disse investeringer ikke kan indregnes i den økonomiske ramme, hvis ikke de kan afsluttes inden 31/12 2016. DANVA finder det derfor positivt, at Energistyrelsen arbejder på en løsning på, at igangværende arbejder kan indregnes i de økonomiske rammer, således at disse investeringer ikke falder mellem den nye og den gamle regulering. Det vil være hensigtsmæssig med en hurtig afklaring af, hvordan igangværende projekter pr. 31/12 2016 efterfølgende indregnes i de økonomiske rammer i takt med ibrugtagning så vandselskaberne kender deres fremadrettede økonomiske rammer.

DANVA finder det retvisende, at planlagte investeringer vil blive korrigeret i 2017, når de faktiske omkostninger til investeringer i 2016 er kendte. Denne praksis omkring tilpasning af de økonomiske rammer på baggrund af faktiske omkostninger relateret til igangværende investeringsprojekter, antager DANVA, fortsætter indtil alle projekter, som overlapper de to reguleringsregimer, er afsluttede.

Finansielle omkostninger

DANVA finder det af følgende årsager ikke fyldestgørende at inkludere renteomkostningsniveauet for 2015 til grundlaget for de økonomiske rammer.

  • Sektoren befinder sig i en periode med øget gældsoptag
  • Renteniveauet er historisk lavt
  • Der eksisterer en markant tidsforskydning mellem igangsættelse af investeringsprojekt og hjemtagelse af lån.

Grundet det stigende gældsoptag i sektoren vil niveauet af renteomkostninger i 2015 ikke være dækkende for omkostningerne i 2017. Ydermere vil den fremlagte metode ikke tage højde for lån optaget i løbet af året 2015. Eksempelvis vil et lån optaget i december 2015 kun medføre, at omkring 1/12 af renteomkostningerne på lånet i 2016 indgår i den økonomiske ramme. De nye økonomiske rammer bør af ovenstående årsager tage udgangspunkt i den beregnede årlige renteomkostning på låneporteføljen ultimo året, da dette er mest retvisende for renteomkostningerne på de optagne lån for det kommende år.

Eksempel: Et vandselskab, der afslutter et investeringsprojekt i 2015 finansierer under byggeperioden udgif-terne med en byggekredit, der har en meget lav variabel rente. Dette lån omlægges efter aftale med långiver til et fastforrentet lån når projektet er afsluttet. Ved omlægningen stiger renten til typisk 2-3 %. Denne rente afspejler den fremadrettede omkostning på lånet tilhørende det ibrugtagne aktiv og bør efter DANVAs mening være den omkostning, der skal indgå i det nye økonomiske grundlag.

Det nye økonomiske grundlag for indtægtsrammerne bør dække finansielle omkostninger som selskaberne har til lån vedrørende anlægsomkostninger som relaterer sig til investeringer igangsat inden 2017.

I eksemplet med Guldborgsund Vand A/S i høringsnotatet er renteomkostninger illustreret som en driftsomkostning, hvilket antages at være en fejl jf. EFK’s høringsnotat J. nr. 2015-1619 d.17. februar 2016, hvor det nævnes at ”Renteomkostninger er en integreret del af de samlede omkostninger til anlæg.”  - 7. afsnit, side 9. Dette har betydning, da det generelle effektiviseringskrav er forskelligt på drift og anlæg.

Samlede grundlag større end seneste udmeldte indtægtsramme

I høringsnotatets eksempel med Guldborgsund Vand A/S nævnes det at det nye økonomiske grundlag kan lægges til grund, da det er lavere end den seneste udmeldte indtægtsramme. DANVA antager, at der er tale om en fejl. Dels er kriteriet ikke nævnt i hovedteksten, dels er der ikke noget argument for, at det nye øko-nomiske grundlag per definition skal være lavere end den seneste udmeldte indtægtsramme/prisloft. Neden-stående eksempel uddyber, at det ikke er et relevant kriterium.

Eksempel: Et vandselskab har fået en ny større erhvervskunde i løbet af 2014 og vælger at købe vand hos et andet selskab underlagt vandsektorloven. Da prisloftet 2016 er baseret på budgetterede omkostninger i 2014 indgik køb af vand ikke i prisloftet, eftersom det på daværende tidspunkt var ukendt, at man ville få den nye kunde. I beregningen af de ikke-påvirkelige omkostninger til fastlæggelse af den økonomiske ramme benyttes de faktiske omkostninger til køb af vand i 2015. Alt andet lige, medfører dette øgede ikke-påvirkelige omkostninger og dermed en økonomisk ramme i 2017 større end det udmeldte prisloft i 2016.

Tilslutningsbidrag

Det fremgår ikke af notatet hvordan tilslutningsbidrag indregnes i de nye økonomiske rammer. Indtægter fra tilslutningsbidrag udgjorde i 2014 486 mio. kr. for vandsektoren. Det er meget væsentligt, at disse indtægter håndteres i den økonomiske regulering, da det ellers vil være et meget stort udokumenteret ekstra effektiviseringskrav til vandsektoren. Det er endvidere vigtigt, at eventuelle tillæg i de økonomiske rammer modsvarer den årligt indregnede indtægt fra kunderne, da der ellers opstår store udsving i priserne, hvilket er i strid med Vandsektorlovens formål. Modregning af indtægterne fra tilslutninger i udgifterne til tilslutninger sikrer stabile priser samtidigt med minimale administrative omkostninger og er den løsning DANVA anbefaler. Alternativt kan indtægterne fra tilslutningsbidrag passiveres i kombination med tillæg til den økonomiske ramme eller tilslutningsbidrag kan indregnes i grundlaget. Indregning i grundlaget tager ikke højde for de ud-sving i indtægter fra tilslutningsbidrag som mange selskaber oplever. Det er derfor ikke en optimal løsning. DANVA går ud fra, at når tilslutningsbidrag ikke er nævnt i høringsnotatet, så skyldes det, at Forsyningssekretariatet og Energistyrelsen arbejder med en af de to andre løsningsmodeller – modregning eller passivering. Det vil dog være ønskeligt, at det fremgår af notatet, da det er vigtigt, at der kommer en løsning – både på kort og på lang sigt.

Sendt i kopi til Energistyrelsen.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA

 

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?