Til Naturstyrelsen

Høring over forslag til vandområdeplaner for 2. planperiode (2015 - 2021) med tilhørende bekendtgørelser og miljøvurderinger

DANVA takker for modtagelsen af høringsmaterialet og vil i det følgende give vore generelle bemærkninger til såvel indholdet i planerne som til implementeringsprocessen.

Foreningen mener overordnet

  • at det er uacceptabelt, at miljømål ikke skal opnås gennem de mest cost-effektive virkemidler
  • at lovgivningen skal sikre synergi mellem planområder
  • at vandrammedirektivets bestemmelser om beskyttelse af alt grundvand skal implementeres fuldt ud
  • at vandrådenes rolle skal udbredes til hele vandplanområdet.

Cost-effektivitet

Vandrammedirektivet har det som et væsentligt omdrejningspunkt, at indsatser til at forbedre vandmiljøet skal være cost-effektive, hvilket betyder, at der skal vælges indsatser, der så billigt som muligt kan medvirke til at opnå de ønskede miljømål. Det er derfor uacceptabelt, at der i udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer i § 4, stk. 2 og § 5, stk. 2 kun er anført en mulighed for at Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen kan vælge andre foranstaltninger end fastsat i bilag 1 – 4. Det bør efter vores tolkning af vandrammedirektivet være således, at miljømålene skal opnås ved at vælge de mest cost-effektive virkemidler med mindre væsentlige samfundsinteresser taler imod.

Mange af initiativerne på spildevandsområdet er meget omkostningstunge, så det er væsentligt, at der vælges virkemidler, der ikke belaster forbrugerne unødigt. Det er derfor uheldigt, når cost-effektive virkemidler tages ud af indsatsprogrammet og dermed begrænser mulighederne for at vælge optimale løsninger på dyre problemstillinger.

Synergier

I disse år investerer vandselskaberne meget store beløb for at leve op til en række samfundskrav til natur og miljø. Det er derfor af afgørende betydning for branchen, at der tages hensyn til mulighederne for at opnå synergier ved at samtænke initiativer på en række områder. Specielt er det vigtigt, at indsatser på klimatilpasningsområdet indtænkes i vandområdeplanerne.

Det samme gør sig gældende i forhold til indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven, hvor tilsyneladende dyre indsatser bliver cost-effektive, når der tages hensyn til, at indsatserne virker på mere end et planområde. Et godt eksempel er skovrejsning, der blandt andet giver grundvandsbeskyttelse, mindsker udledning af næringsstoffer til vandmiljøet og medvirker til mere stabil vandføring i vandløb.

Tilsvarende er det vores opfattelse, at en bedre kobling til Natura-2000-planerne kunne føre til en samfundsøkonomisk gevinst ved at målrette midler til indsatser, der fremmer begge planområder.

Selv om alle parter er interesseret i en samfundsøkonomisk fornuftig allokering af midler til de store planområder, så er der efter DANVAs opfattelse en række barrierer for udnyttelse af synergi. Ikke-formaliserede samarbejder kræver øget fleksibilitet af de involverede parter for at opnå de ønskede resultater, og denne fleksibilitet er typisk til stede, hvis der er gensidig interesse i målet, men der er også økonomiske og lovgivningsmæssige forhindringer. Dette gælder særligt vedr. bestemmelserne om miljø- og servicemål i forhold til prisloft som risikerer at stoppe initiativer, der inddrager elementer fra flere planområder, idet der ofte ikke vil være et entydigt miljømål. Det er derfor vigtigt, at der etableres mulighed for, at opstille miljømål, der går på tværs af planområder, således at vandselskaberne får mulighed for at indregne udgifterne under prisloftet.

Manglende grundvandsindsats

Danmark har ikke fuldt ud implementeret vandrammedirektivets bestemmelser om beskyttelse af alt grundvand, idet beskyttelsen i Danmark overvejende foregår i regi af vandforsyningslovens bestemmelser om beskyttelse af grundvand, der påtænkes anvendt til almene drikkevandsformål. Det er et problem, da der herved opstår en utilstrækkelig beskyttelse af overfladenært grundvand og grundvand beliggende udenfor OSD-områder. Denne manglende beskyttelse kan i sidste ende føre til, at vandforekomster ikke kan opnå god tilstand på trods af anden indsats. I de første vandplaner henvistes problemstillingen til denne planperiode, men den lovede indsats er efter foreningens vurdering ikke udmøntet i de udsendte høringsforslag.

Behov for overordnet vandressourceplanlægning

Efter kommunalreformen har der længe været fokus på uklarheder vedrørende vandressourcemyndighedsrollen, hvor det ikke har været entydigt, hvor skillelinjen går mellem statens og kommunernes roller. Dette er specielt tydeligt i forhold til de regionale vandselskabers mulighed for at opnå indvindingstilladelser. DANVA vil derfor foreslå, at det gøres entydigt, at staten er den overordnede vandressourcemyndighed. og at ressourcemyndigheden også omfatter øvrige plan- og miljøtiltag herunder indvindingstilladelserne. Konsolideringen i vandsektoren har den konsekvens at andelen af regionale vandselskaber der strækker sig over flere kommuner øges. Det er uholdbart og tidskrævende for både selskaber og myndigheder, at der ikke er klarhed over myndighedsroller og snitflader når der skal sikres rent drikkevand.

Om implementering af 2. generationsvandplanerne

Forarbejdet til de udsendte planer har været præget af en høj grad af interessentinddragelse, hvilket DANVA i høj grad bifalder. Specielt er det vores opfattelse, at oprettelsen af vandråd har været en meget positiv nyskabelse, der bør udvides til at være forum for lokale drøftelser af alle emner med relation til vandplanarbejdet. Ligeledes bør rådet løbende følge implementeringen af de valgte tiltag, således at eventuelle problemstillinger kan drøftes uden frugtesløse diskussioner i medierne. Herved vil der være skabt grobund for en bedre lokal forankring af indsatsen og dermed fælles commitment i forhold til de valgte løsninger.

I mange tilfælde vil forsyningerne ligge inde med væsentlig lokal viden, der kan anvendes til at skabe effektive løsninger, der både tilgodeser miljøet og vandselskabernes interesser. Det er derfor vores håb, at denne positive interessentinddragelse også følges op af en åben tilgang, når det kommer til valg og implementering af de konkrete virkemidler.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Claus Vangsgård
DANVA

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?