Til Energistyrelsen
2. oktober 2015

Visionen er DANVA enig i - men djævelen ligger i detaljen

Vandsektoren deler den politiske vision i forligsaftalen om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor.  Forligsaftalen indeholder mange positive elementer og politiske hensigter bl.a. i forhold til udvikling, som det desværre ikke er lykkedes at omsætte i det foreliggende lovforslag. DANVAs fokus er, at vandsektorloven via faste rammer og mål skal honorere den politiske aftale og dens bærende principper.  Det udsendte forslag til lovændringer er ikke tilstrækkeligt afbalanceret, gennemarbejdet og præcist til at opfylde dette ønske og visionen med de fire bærende principper. Derfor anmoder DANVA om politisk handling og sender en opfordring til lovgivere og embedsmænd – lad nu vandselskaber og leverandører m.fl. sammen indfri potentialer og ambitioner for vækst og udvikling nationalt og globalt.

En økonomisk effektiv vandsektor

Den danske vandsektor er innovativ og professionel. Derfor er den gået foran under den nuværende regulering og har effektiviseret godt 800 mio. kr. mere, end den er blevet pålagt gennem prislofter i de foregående år. Vandsektoren ønsker at fortsætte denne udvikling, men må konstatere, at det kan blive svært. Lovforslaget giver ikke klare rammer for den ønskede effektivisering og den økonomiske regulering af selskaberne. Selskaberne bliver med andre ord bedt om at spille på en udefineret bane og med ukendte regler som det fremgår af de følgende tre afsnit.

Udgangspunktet for den kommende økonomiske regulering

Udgangspunktet for den kommende økonomiske regulering giver særlig anledning til bekymring på grund af de mulige negative konsekvenser. Der er i den politiske aftale indeholdt en tilpasning af vandselskabernes driftsomkostninger med det formål at hindre uhensigtsmæssige opsparinger. Lovforslaget indeholder imidlertid ikke en vurdering af, hvad der må anses som uhensigtsmæssige, fremtidige opsparinger i forhold til eksempelvis teknologiudvikling og service. Samtidig vil den foreslåede beregningsmodel betyde, at de selskaber, som er gået foran og har effektiviseret mere end påkrævet, vil opleve, at deres initiativ får negative konsekvenser, da disse selskaber vil få sværere end andre selskaber ved at opfylde de kommende effektiviseringskrav og opnå fremtidige opsparinger. Kort sagt: Den foreliggende beregningsmodel giver ikke incitament til at effektivisere.

Forligstekstens formulering ”tilpasning af faktiske driftsomkostninger” er i lovforslaget blevet til ”tilpasning af selskabernes faktiske omkostninger”. Den relative lille ændring ved at udelade ordet ”drift” har den store betydning, at man nedjusterer selskabernes grundlag for at foretage investeringer. Der åbnes hermed for, at selskabernes mulighed for at opkræve for historiske afskrivninger (kaldet dåbsgaven i den oprindelige aftale) delvist fjernes.

Konsekvensen af en sådan nedjustering kan blive en forøgelse af vandsektorens gældsætning på minimum 1 mia. kr. om året fremover. Det var ikke, hvad politikerne besluttede ved det første forlig, og det kan heller ikke læses ud af den nye forligsaftale eller de dokumenter, der lå til grund for aftalen, at det er aftalt politisk denne gang. Lovforslaget mangler for øvrigt fuldstændigt at tage højde for omkostninger til långivere og garantistillere ved en sådan eventuel øget gældsætning. 

Hvordan beregnes, måles og fordeles effektiviseringen

Vandsektoren har noteret sig målsætningen om at opnå effektiviseringer i sektoren på 1.3 mia. kr. frem til 2020. Som noget helt grundlæggende mangler lovforslaget at fastlægge, hvordan det opsatte mål beregnes eksempelvis i forhold til det indledende effektiviseringskrav, hvor selskabernes driftsomkostninger nedsættes gennem en såkaldt luftkorrektion. Der mangler ligeledes en beskrivelse af, hvordan man årligt el. lign. vil opgøre den opnåede effektivisering.  Endelig mangler der en definition af, hvornår vandselskaber har så stort et effektiviseringspotentiale, at de skal have et individuelt effektiviseringskrav. Dette kræver en politisk stillingtagen.

Alle disse elementer skaber usikkerhed, og har den konsekvens, at mulighederne for at honorere de ikke økonomiske principper i den politiske aftale reduceres. 

Så mange ubekendte at det samlede billede bliver sløret

De mange elementer, som lovforslaget enten ikke nævner eller overlader til ministeren at fastsætte i efterfølgende bekendtgørelser, underbygger den usikkerhed, som de to tidligere nævnte punkter skaber. Hvorledes store poster som investeringer og finansielle omkostninger eller aktivitetsudvidelser i forbindelse med eksempelvis klimaprojekter påtænkes håndteret, henstår således i det uvisse. Det samme gør en afklaring af, hvordan ikke påvirkelige omkostninger defineres, eller hvordan væsentlighedskriteriet i forhold til mål fastsættes. Lovforslaget indeholder alt for mange usikkerheder og punkter, der ikke er taget stilling til. Det er derfor ikke muligt at stykke de forskellige elementer sammen til et samlet billede af den kommende økonomiske regulering. Uden det billede er det ikke muligt at vurdere den samlede effekt af den påtænkte økonomiske regulering, og dermed heller ikke effekten på de øvrige dele af lovforslaget.

Levering af vand og spildevandsrensning af høj miljø- og sundhedsmæssig kvalitet

Vandsektorens væsentligste opgave er at levere rent vand samt aflede og rense spildevand af høj miljø- og sundhedsmæssig kvalitet.  Men vandselskaberne er ikke selskaber med profit som mål. De har en væsentlig samfundsmæssig rolle i forhold til miljø, folkesundhed og klimatilpasning. Denne rolle er også tillagt betydning i den politiske aftale og dens bærende principper. I forhold til det fremlagte lovforslag er der derfor behov for ændringer og en afbalancering af aftalens principper, hvis den politiske aftale skal honoreres.

Det økonomiske princip om effektivisering er i lovforslaget tillagt større vægt end de øvrige hensyn og principper i den politiske aftale, hvilket kan ses flere steder. Myndighedsfastsatte mål om varetagelse af aktiviteter til gavn for miljø, service eller forsyningssikkerhed, der ikke overstiger et væsentlighedskriterie, kan ikke finansieres via taksten. I stedet skal de finansieres via ekstraordinære effektiviseringsgevinster og udgør dermed et ekstra effektiviseringskrav til sektoren. De mål, der gives tillæg for, vil også efterfølgende blive pålagt effektiviseringskrav uden skelen til, om der kan effektiviseres og hvad konsekvensen deraf er..  I den politiske aftale er det stadfæstet, at den fremtidige benchmarking skal tage højde for forskelle i krav til sundhed, forsyningssikkerhed, miljø, klima og energi. I de hidtidigt fremlagte oplæg til den fremtidige totaløkonomiske benchmarking honoreres kun de økonomiske principper.  

DANVA mener, at det er nødvendigt, at lovforslaget kommer til at indeholde en afbalancering af de politiske principper, herunder, at der tages højde for sammenhængen mellem den økonomiske regulering og de øvrige hensyn. Der er tale om en samlet vision og fire ligeværdige bærende principper. Dette bør komme til udtryk i loven.

Optimal udnyttelse af ressourcer og anvendelse af bedst mulige teknologier

At vandsektoren skal understøtte udvikling, innovation, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger fremgår direkte af formålet med vandsektorloven i den politiske aftale. Vandselskaberne vil gerne bidrage til denne udvikling, og flere selskaber er i gang. 

Fællesskab gør stærk, og vandselskaberne samarbejder i stort omfang med det øvrige danske erhvervsliv til fælles gavn. De danske vandselskaber bidrager med teknologiudvikling i samarbejde med rådgivere og producenter. Indsatsen giver bedre og billigere løsninger nationalt, og løsninger som samarbejdspartnere kan modne til eksport. Såfremt sådanne aktiviteter ikke medfører en urimelig risiko for, at vandselskaberne lider tab, der skal betales over vandprisen, er der ikke grund til at begrænse disse aktiviteter via reglerne om tilknyttede aktiviteter. Lovforslaget bør derfor genbearbejdes med henblik på, at innovation, udvikling, test, demonstration og eksport af vandteknologiløsninger fremmes og ikke begrænses. I samme forbindelse bør det eksplicit sikres, at ingen selskaber får begrænset deres muligheder for at deltage i aktiviteterne ved overgangen fra den nuværende regulering. Dette er et konkret problem i det fremlagte lovforslag. Endelig bør man i forbindelse med en bearbejdning af lovforslaget være opmærksom på de uhensigtsmæssigheder, der følger af anden lovgivning som eksempelvis serviceselskabernes begrænsninger af kommunalfuldmagten.

Den politiske vision om en optimal udnyttelse af ressourcer må også ses i sammenhæng med princippet om begrænsning af bureaukrati i organisering og tilsyn. Lovforslaget har mange positive elementer, men det indeholder dog også elementer, som giver anledning til bekymring.

Det er en del af den politiske aftale, at vandselskaberne skal have 4-årige bindende prislofter på sigt og i en overgangsperiode kortere bindende indtægtsrammer med tilhørende 2-årige vejledende indtægtsrammer. Lovforsalgets bindende indtægtsrammer for fire år frem er ikke det samme. 1-årige prislofter for fire år frem med totexbenchmarking hvert andet år medfører ikke den forudsatte fleksibilitet og afbureaukratisering for vandselskaberne. Tilsvarende vil den i lovforslaget foreslåede nye ordning med kommunal takst- og regulativgodkendelse i alle kommuner være en ny administrativ belastning for selskaberne.

Supplerende materiale

Djævelen ligger i detaljen. Et godt resultat af reformen kræver både præcision, afbalancering og klarhed i loven, dens bemærkninger og de kommende bekendtgørelser. DANVA vil sammen med medlemmerne gå forrest og bidrage konstruktivt til en ny og bedre regulering af vandsektoren..

Vi har som en del af foreningens høringssvar udarbejdet et notat med korte overordnede beskrivelser, der uddyber nogle af de rejste problemstillinger. Dette notat er vedlagt som bilag til foreningens høringssvar.  Derudover har vi udarbejdet en række notater og analyser, der gerne fremlægges i forbindelse med færdiggørelsen af loven og udfærdigelsen af nye bekendtgørelser.

I tillæg til dette høringssvar har vi samlet DANVAs detailkommentarer, identificerede problemstillinger og input i en mere detaljeret udgave af det udsendte lovforslag.  Dette dokument er fremsendt særskilt til Energistyrelsen til brug for embedsmændene i deres videre arbejde med lovforslaget og de kommende bekendtgørelser.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA

 

 

 

 

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?