Til Naturstyrelsen
5. august 2013 

Foreningen har med interesse læst bekendtgørelsesudkastet. DANVAs væsentligste bemærkninger fremgår af dette brev. Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte bestemmelser fremgår af bilaget.

Meget kort frist for implementering

Spildevandsselskaberne skal iværksætte en række tiltag for at nå at komme i mål til 1. januar 2014. Beta-lingsvedtægten skal ændres, og der skal også ske ændringer i selskabernes IT systemer (for eksempel for forbrugsafregningssystemer og økonomistyringssystemer). Det kan blive vanskeligt for alle spildevandssel-skaber at nå implementering inden for tidsfristen.

Mulighed for efterregulering

Givet den stramme implementeringsfrist, mener vi det vil være praktisk, hvis der laves mulighed for efterre-gulering i 2014 af afregningen efter trappemodellen for 2014.

Vejledning

Der er et stort behov for at supplere ændringsloven og bekendtgørelsen med en vejledningsindsats hurtigst muligt. Vejledende retningslinjer vil bidrage til en mere ensartet praksis på landsplan for både virksomheder og spildevandsselskaber. Det vil i den forbindelse være en stor hjælp at få opdateret standardbetalingsved-tægten, der er indsat som bilag i den nuværende vejledning til betalingsloven. Standardbetalingsvedtægten er paradigmet for de fleste spildevandsselskabers betalingsvedtægter.

Der er desuden en række områder, hvor der er få informationer at hente i loven og bekendtgørelsen. Her er vejledning rettet mod virksomheder og spildevandsselskaber helt nødvendig. Et par væsentlige områder nævnes i det følgende.

Definition på erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår

Der skal laves retningslinjer for, hvilke virksomheder, der er tale om. Herunder at der kan være tale om både private og offentlige virksomheder.

Supplerende informationer om udstykningslovens ejendomsbegreb

Henvisningen til udstykningsloven er god. Det vil også være godt med nogle flere oplysninger i vejledningen. Eksempelvis hvordan trappemodellen anvendes i den situation, hvor flere fysisk adskilte matrikler er noterede som en samlet fast ejendom, og hvad praksis er i den situation, hvor ejeren af grunden ikke er den samme som ejeren af bygning(er) på grunden. I bilaget har DANVA yderligere eksempler på informationer, det vil være nyttigt at have med i en vejledning.

Særbidrag

Der er ingen bestemmelser vedrørende særbidrag i bekendtgørelsesudkastet, da meldingen er, at arbejdet med at udmønte denne del af ændringen af betalingsreglerne vil blive iværksat i løbet af dette efterår. DANVA ser frem til at deltage i dette. 

Med venlig hilsen
Helle Katrine Andersen
DANVA

 

 

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?