30. januar 2012

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) takker for modtagelse af ovennævnte høringsmateriale. Foreningens bemærkninger til lovforslaget fremgår af nedenstående.

Generelle bemærkninger

Som udgangspunkt bifalder DANVA lovforslaget, som er et skridt i den rigtige retning i forhold til at tilpasse samfund og infrastruktur fremtidens ændringer i regnmønstret. Klimatilpasning skal integreres tidligt i den overordnede planlægning hvilket lovforslaget nu lægger op til. Dette er positivt.
Der er ingen tvivl om, at vandselskaberne vil komme til at håndtere en stor del af klimatilpasningen i byerne – inkl. at finansiere indsatsen. Derfor bør vandselskaberne også have indflydelse så tidligt som muligt i processen med udarbejdelsen af klimalokalplanerne. Dvs. allerede ved udarbejdelse af startredegørelserne. Dette bør som minimum specificeres i bemærkningerne til lovforslaget.

Der bør endvidere indsættes en bestemmelse om, at i det omfang, der påtænkes lokalplanmæssige ændringer inden for en vand- og/eller spildevandsforsynings forsyningsområde, skal den pågældende forsyning underrettes skriftligt om offentliggørelsen af planforslaget (jf. § 26 i den nuværende planlov). Dette skal dels ses i lyset, at vand- og spildevandsforsyninger i dag ikke længere må indgå som en del af den kommunale forvaltning og dels at grundejerne med det foreliggende lovforslag får bedre muligheder for at opfordre kommunen til at udarbejde/ændre lokalplaner for sommerhusområder og landzone – se også de specifikke bemærkninger til s. 16 - 18.

Der er i forslaget lagt uforholdsmæssig stor vægt på grønne tage som klimatilpasningsløsning. Grønne tage kan være en god løsning ikke mindst i forhold til at sænke temperaturen i storbyer og det at skabe rekreative bymiljøer. Men ser man på regnafledningen har grønne tage kun en marginal effekt og formentlig en ubetydelig forsinkende effekt ved ekstremregn. Grønne tage kan desuden udgøre et forureningsmæssigt element idet de kan afgive organisk materiale, og hvis de gødes kan gødningen evt. udvaskes. Derimod vil et krav om generel forsinkelse af regnvandet på privat grund have væsentlig bedre effekt i forhold til det ønskede formål, at mindske regnafledningen til kloaksystemet.

Lovforslaget indebærer alene en udvidelse af de planlægningsmæssige begrundelser, som kommunerne kan anføre i deres lokalplaner, men forslaget hverken ændrer eller udvider de emner og krav, der lovligt kan lokalplanlægges for og som er udtømmende opremset i planlovens § 15 stk. 2.

Der savnes ift. § 15 stk. 2 nogle mere konkrete emner og krav på denne liste i forhold til klimatilpasning, f.eks. krav til design af en blå og grøn struktur i områderne inden områderne disponeres til bebyggelse. Den blå struktur kan bruges til at sikre plads inden for lokalplanområdet til håndtering af regnvand under normale forhold, og at der er tænkt på en plan B, der træder i funktion i forbindelse med ekstremregn, således at der undgås skader på bebyggelse og infrastruktur.

DANVA foreslår, at de emner og krav der lovligt kan lokalplanlægges for iht. § 15, stk. 2, udvides til at omfatte konkrete emner i forhold til klimatilpasning, fx udlæg af blå/grønne arealer i lokalplanen til håndtering af regnvand i både normal- og ekstremsituationer, med henblik på at sikre at en ekstremsituation kan planlægges håndteret indenfor lokalplanområdet (som erstatningsfri regulering). Endvidere kunne det være hensigtsmæssigt, om der medtages bestemmelser om installation af anlæg til nedsivning og/eller forsinkelse af regnvand, grønne tage etc. I forlængelse heraf er det i dag ikke klart, hvor vidt der efter planlovens § 15, stk. 2 er hjemmel til at regulere omfanget af befæstelse på ejendomme. Det bør fremgå specifikt af § 15, stk. 2, at det med lokalplanlægningen er muligt at stille krav til omfanget af befæstelse. Graden af befæstelse har meget stor betydning for omfanget af oversvømmelser i et givent område. Af samme årsag bør det også være muligt at stille krav til befæstelsens karakter. Eksempelvis krav om, at parkeringspladser skal have en porøs befæstelse – skal dog i dette eksempel afvejes i forhold til forureningsrisiko.

DANVA efterlyser generelt vedr. ovenstående en konkretisering og præcisering af lovforslagets muligheder i bemærkningerne til bestemmelserne.

Specifikke bemærkninger

Vedr. bemærkninger til lovforslaget, afs. 2.1 klimalokalplaner:
Forureningselementet fra regnvand kunne overvejes adresseret. I byggemodningsområder i Kbh. f.eks stiller kommunen krav til tagmaterialer, hvis tagvandet skal afledes i lokalområdet (nedsivning, kanaler, recipient), så der ikke sker forureningsspredning fra tage. Afledningen i lokalområdet er begrundet i klimatilpasning. Det kan også forudses, at vejvandet skal frakobles af klimatilpasningshensyn, og her er forureningsproblemet endnu større.

Vedr. bemærkninger til lovforslaget, s. 15, lidt under midten:
Det nævnes, at det ikke er klimaforebyggende men klimatilpassende tiltag, der skal omfattes. Vi antager at det ikke betyder, at en såkaldt Plan B-motiveret lokalplan dermed ikke er berettiget? Med Plan B menes en planlagt indsats rettet mod at minimere skader og lede vandet til de mest hensigtsmæssige steder under skybrudshændelser. Det bør tydeliggøres hvad der menes med begrebet forebyggelse i denne sammen-hæng da klimatilpasning (f.eks Plan B) i sig selv i høj grad er forebyggelse. Er det f.eks mitigation der ikke er omfattet?

Bemærkninger til foreslået § 23a stk. 3, s. 18 - 20:
Lovforslaget lægger op til, at der fastsættes en bestemmelse om at kommunalbestyrelsen i et møde skal træffe beslutning om vedtagelse af planforslag eller endelig vedtagelse af planforslag til revision af kommuneplanen. Der lægges op til at kommunalbestyrelsen for så vidt angår alle andre planer end kommuneplanen fx ud fra en liste over forventede planforslag for det kommende år eller kvartal kan træffe beslutning om, hvilke af planforslagene, der skal delegeres, i hvilket omfang de skal delegeres (om det kun er selve vedtagelsen af planforslag, der delegeres eller kun den endelige vedtagelse eller begge dele), og om det skal delegeres til vedkommende udvalg eller til forvaltningen. Kommunalbestyrelsen kan også vælge at vedtage retningslinjer for, hvilke typer planforslag der skal delegeres.

I mange kommuner følger den politiske behandling af tillæg til spildevandsplanen oftest tidsplanen for den politiske behandling af lokalplanen, således at begge planer behandles på de samme udvalgs- og byråds-møder. Af hensyn til spildevandsforsyningernes fortsatte mulighed for at kunne planlægge sine anlægsinve-steringer bør det sikres, at denne praksis fortsat nyder fremme. Det kunne eksempelvis fremgå af lovbe-mærkningerne, at kommunalbestyrelsen ved brug af delegation af planlægningen bør sikre, at planlægnin-gen koordineres på en hensigtsmæssig måde. Eksempelvis bør delegation ikke resultere i, at lokalplanlæg-ning og spildevandsplanlægning ikke koordineres.

S. 11, afs. 5:
Grønne tage er ikke synonym for klimatilpasning og bør ikke nævnes specifikt og udelukkende (samme bemærkning gælder ift. s. 13, 2. afsnit.).

Rammerne for lokalplanlægning, s. 13:
Der lægges op til, at i lighed med den nuværende regulering efter lokalplanerne vil vedtagelse af nye lokal-planer efter ikrafttrædelsen af lovforslaget ikke have betydning for eksisterende lovlig bebyggelse og areal-anvendelse, der således uændret kan fortsætte. For så vidt angår ændringer af lokalplaner med klimamæs-sige begrundelser vil det være hensigtsmæssigt, at gøre det muligt at inddrage eksisterende lovlig bebyggelse og arealanvendelse.

Eksempler på forureningsforebyggelse, s. 16:
Her vil det være oplagt også at nævne grundvandsforurening som eksempel. Der kunne tænkes et generelt sprøjteforbud eller sprøjteforbud, når det kan dokumenteres at sprøjtning kan udgøre et problem for grundvandet.

Grundejeres muligheder for at dække omkostninger til fysisk infrastruktur ved udbygning, s. 16 - 18:
Som noget nyt lægger lovforslaget op til, at grundejere fremover også for sommerhusområder samt områder i landzone kan dække omkostninger til den fysiske infrastruktur og (eventuelt) omkostningerne til kommuneplantillæg og lokalplan. Erfaringsmæssigt kan både sommerhusområder og områder i landzone være særligt omkostningstunge at forsyne med vand- og spildevand. DANVA forstår de foreslåede ændringer sammenholdt med de gældende regler således, at grundejerne i sådanne områder selv skal bekoste etablering af vand- og spildevandsforsyning. Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 21 b, at selv om grundejerne bekoster etableringen, kan kommunen efterfølgende have vedligeholdelsesforpligtelsen, da de pågældende anlæg skal være offentligt tilgængelige.

DANVA finder det essentielt at følgende forhold præciseres i lovforslaget:
•vil lovforslaget indebære, at grundejer ikke blot skal bekoste etablering af vand- og spildevandsforsyning men også selv efterfølgende skal finansiere og stå for vedligeholdelsen/driften af anlæggene? Spørgsmålet er relevant, da vand- og spildevandsforsyning jo ikke (længere) er en del af kommunen.

•hvis det er hensigten, at vandselskaber skal vedligeholde/drifte vand- og spildevandsforsyningen, når først grundejer har dækket etableringsomkostningerne er det afgørende, at vandselskaberne kan bestemme de anlægstekniske krav for de anlæg, grundejer skal bekoste etableringen af. Ellers kan vandselskaberne komme til at stå for driften af dyre og dårlige vand- og spildevandsforsyningsanlæg. I sidste ende vil det være vandselskabernes kunder, der kommer til at bære meromkostningerne for dette. Ved overdragelse af anlæg til vandselskaberne får grundejer ingen godtgørelse for omkostningerne til etablering af anlæggene (som grundejer jo netop selv skulle betale), men det skal være muligt for vandselskabet at få dækket eventuelle meromkostninger som følge af, at grundejer ikke har fulgt de anlægstekniske krav, vandselskaberne har opstillet for etablering af anlæggene.

DANVA indgår naturligvis gerne i dialog med Naturstyrelsen vedr. ovenstående bemærkninger og bidrager også gerne til det videre arbejde omkring lovforslaget.


Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?