Til Naturstyrelsen
7. april 2011

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) takker for modtagelsen af de mange vand- og naturplaner, der er sendt i høring. I det følgende vil DANVA komme med en række generelle kommentarer til planerne, men vi vil overlade det til vandselskaberne at komme med kommentarer til de enkelte planer.

Tidsplanen er som bekendt skredet i forhold til implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark. Det betyder, at vandselskaberne tidligst kan forvente at have plangrundlag til at løse opgaverne medio/ultimo 2012. Dette betyder, at det er vanskeligt at forestille sig, at der inden for den resterende periode er tid til at opnå væsentlige forbedringer i vandmiljøet.

Det er nødvendigt, at de krav som Naturstyrelsen stiller, kan løses inden for de spilleregler som Forsyningssekretariatet opstiller. Specielt er det vigtigt, at indsats som led i en vandplan kan henregnes under prisloftet.

Datagrundlag

Generelt er oplevelsen, at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt. Der er eksempler på udpegning og prioritering af indsatser, hvor vandselskaberne vurderer, at indsats ikke nødvendigvis kræves eller hvor prioritering af indsats burde være anderledes. Som eksempel kan nævnes datagrundlaget for reduktion af vandindvinding, omfanget af ejendomme omfattet af kloakeringsbehov og data vedrørende regnbetingede udløb.

Fremadrettet er det vigtigt, at moniteringen af tilstanden i grundvand, vandløb, søer og kystnære farvande er så god, at det er muligt at fastslå udviklingstendenser inden for så kort en periode som muligt. I modsat fald vil der ikke være mulighed for at vurdere, hvorvidt den ønskede tilstand kan opnås med de valgte virkemidler.

Muligheder for synergi

Det er vores opfattelse, at der er potentiale for synergigevinster ved at vælge virkemidler, der har effekt på forskellige problemstillinger. Skovrejsning er isoleret set en dyr måde at fjerne kvælstof, men kan også medvirke til at beskytte grundvandet og kan også i visse tilfælde give en øget sommervandføring i nærtliggende vandløb. Tilsvarende vil en genslyngning af vandløb ikke blot give bedre fysiske rammer for livet i vandløbet, det vil også give en større sommerminimumsvandføring.

Det bør også være muligt at inddrage andre planområder i beslutningsgrundlaget. Som et eksempel kan nævnes, at der ikke vil blive taget hensyn til klimatilpasning før næste planperiode, men kommuner og vandselskaberne er allerede i stor stil i gang med initiativer på området. Manglende samtænkning af forskellige planområder kan føre til unødvendige investeringer og i værste fald til modsatrettede tiltag. Konkrete bemærkninger om dette findes senere i høringssvaret.

Valg af virkemidler og muligheder for at påtvinge vandselskaber bestemte løsninger

Det er vandselskabernes oplevelse, at der er situationer hvor den bedste løsning, miljø- eller omkostningseffektivitetsmæssigt, hæmmes/begrænses af valget af virkemidler og af myndighedernes muligheder for at påtvinge vandselskaber bestemte løsninger.

Vandselskaberne bør forbeholdes ret til at vælge virkemidler og løsninger, som er i overensstemmelse med selskabernes strategi. Hertil kommer, at det reelt først er via de kommunale handleplaner, at der kan stilles specifikke krav til vandselskabernes valg af løsning.

Vandforsyningsområdet

Indskrænkning af vandindvindingstilladelser

Mange steder er det nødvendigt at afveje vandforsyningsinteresser i forhold til natur-interesser for så vidt angår vandføring i vandløb, og der lægges specielt på Sjælland op til en reduktion af vandindvindingen i visse områder. Af kapitel 5 i den tekniske baggrunds-rapport til udkast til vandplan fremgår, at ”modelkrav til medianminimums-vandføring” er det styrende element for opfyldelse af miljømålene og altså ikke det generelle krav om nedsat vandindvinding”. DANVA mener, at dette bør fremgå af vandplanen. Endvidere er det væsentligt, at vandselskaberne får så vide rammer som muligt for så vidt angår valg af virkemidler til opnåelse af den ønskede vandføring. Herunder at der tages hensyn til økonomiske forhold og eventuelle synergieffekter. Endeligt er det ønskeligt, at det præciseres, at vandindvinding som hidtil prioriteres først i forhold til natur og erhvervsinteresser.

I øvrigt henvises til kommentarerne fra vandsektoren til arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende vandindvinding i hovedstadsområdet. Der mangler grundlæggende en stillingtagen til, hvorledes vi afvejer naturinteresser mod hinanden (overfladevand – grundvand – vandforsyning). I tætbefolkede områder, er det ikke realistisk, at der ikke sker en påvirkning af vandføringen i vandløbene hidrørende fra grundvandsindvinding. Det er vigtigt, at der arbejdes hen i mod et fælles beslutningsgrundlag til afløsning af manglende viden.

Manglende fokus på beskyttelse af grundvand

En generel mangel i de foreslåede vandplaner, er efter DANVAs opfattelse manglende indsats i forhold til grundvandsbeskyttelse. Udover at beskytte grundvand til drikkevandsformål, så vil en indsats mod grundvandsforurening også forbedre miljøet i de tilknyttede overfladevandssystemer. På sigt vil den manglende beskyttelse af grundvandet kunne betyde, at mulighederne for at finde rent grundvand til drikkevandsformål reduceres væsentligt, hvilket også kan føre til, at der må indvindes fra magasiner, der ellers kunne sikre større vandføring i vigtige vandløb.

Det har vist sig nødvendigt, at vandværkerne supplerer den offentlige beskyttelsesindsats gennem aktiviteter som skovrejsning, arealopkøb eller dyrkningsaftaler. Men disse supplerende tiltag er langsigtede investeringer, som også forudsætter, at der er rimelig sikkerhed for opretholdelse af indvindingen over en lang tidshorisont. Vandplanerne skaber usikkerhed omkring lokaliseringen af den fremtidige regionale vandindvinding, og dette vil selvsagt kunne medføre tilbageholdenhed, når det gælder større investeringer i grundvandsbeskyttelse, hvad enten disse finansieres over offentlige midler eller over taksterne.

Endvidere forudsætter disse tiltag frivillighed, og det har især vist sig svært og meget ressourcekrævende at opnå aftaler om pesticidfri dyrkning i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). DANVA finder derfor, at vandplanen bør indeholde krav om obligatorisk BNBO.

Vandplanen bør endeligt også indeholde en målrettet beskyttelsesindsats over for terrænnære grundvands-forekomster, der jo såvel er grundlaget for vand til naturen som for vand, der infiltreres videre til de regionale grundvandsforekomster.

Der mangler redskaber til at stille vilkår i kommune- og lokalplaner. Vi opfordrer til, at kommunerne gives mulighed for at beskytte grundvandet ved byudvikling i OSD og indvindingsoplande og at kommunerne får mulighed for at kunne stille vilkår, der ikke strider mod anden lovgivning.

Der mangler retlige metoder til at sikre grundvandsbeskyttelse. Den tidligere By- og Landsskabsstyrelse har indskærpet at privatretlige klausuler som fx tinglysning af forbud mod brug af pesticider ved udstykning af kommunalt ejede arealer, ikke kan anvendes som redskab til beskyttelse af grundvandet.

Grundvandskøleanlæg er ikke nævnt i Vandplanen. Det bør stadig være sådan, at grundvandskøleanlæg ik-ke normalt må etableres inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD. Anlæg skal placeres, så der ikke sker en temperaturpåvirkning af indvindingsanlæg.

Spildevandsområdet

I planerne er der brugt formuleringen ”Al spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås”. Det bør præciseres at der ikke er tale om regnvandsbassiner. I modsat fald er kontrol af af-strømning i byer ikke mulig. I mange byer anvendes søer som bufferkapacitet for regnvandssystemet. Hvis det skal ophøre bør det præciseres hvilke nye løsninger der kan etableres for at undgå oversvømmelser.

Regnbetingede udløb

Indsatsen i forhold til de regnbetingede udløb er helt generelt en af de meget omkostningstunge poster. Det er væsentligt i forhold til det foreslåede virkemiddel at være opmærksom på hvilken effekt der sigtes efter. I nogle tilfælde, hvor indsatsen f.eks. iværksættes i forhold til iltforbrugende stoffer herunder miljøfremmede stoffer, vil det mere omkostningseffektivt at begrænse forureningen ved kilden, end at anlægge bassiner.

I retningslinierne for vandplanerne, (Vandplanernes afsnit 1.4) er der for fællessystemer opstillet et generelt krav om reduktion af aflastning til vandløb svarende til, at der maksimalt må aflastes 250 m3/år pr. red. ha. oplandsareal. Reduktion af stof bør kunne tages i regning, således at det er den samlede stofaflastning, der er betydende. Et moderne bassinanlæg reducerer stofkoncentration i overløbsvand væsentligt alene ved hensigtsmæssig udformning af bassinet og anvendelse af gode risteforanstaltninger. Dette bør også gælde, hvis der etableres egentlig rensning af overløbsvand.

Af hensyn til den overordnede planlægning bør det i Vandplanen understreges, at det er den samlede aflastning fra flere udløb inden for de definerede oplande, der er gældende. Dette kan være meget væsentligt for vandselskabets planlægning og det at kunne skabe bedre løsninger.

Det er endvidere i retningslinierne (afsnit 1.4) beskrevet, ”Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal udledninger fra separate regnvandsudløb som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha, svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Af-hængigt af hvordan man definerer begrebet ”hydrauliske problemer” vil det kunne give meget store samlede bassinvolumener. Der bør gives mulighed for, at der etableres hydrauliske bufferzoner eller andre tiltag i og nær vandløbet, når der kommer mere vand fra regnvandssystemerne i byen. Sådanne reguleringer af vand-løbene vil også kunne opfylde andre formål som f.eks. næringssaltfjernelse.

Sammenhæng med strukturplaner

Ud over den allerede planlagte indsats på punktkilder som er medregnet i Vandplanerne, har mange forsy-ninger udarbejdet strukturplaner med planlagte tiltag, som vil have en positiv effekt på det omkringliggende vandmiljø. Det er væsentligt, at disse indsatser indregnes, når vandplanernes virkemidler besluttes.

Væsentlige indsatsområder fra strukturplaner er:

- Centralisering af renseanlæg

- Separering af regn- og spildevand (reduktion af overløb)

- Indsats overfor uvedkommende vand (reduktion af overløb)

- Kloakering af sommerhusområder

Samtænkning af planerne

Vand- og Naturplanerne mangler samtænkning af vand- og naturindsatsens enkelt elementer, samt af del-planernes sammenhæng med klimaudviklingen og de tiltag, der er nødvendige i den anledning.

Vedtagelse af en række retningslinier, som de foreligger nu vil afkoble klimatilpasningen ved at udbygge konflikten mellem miljøhensyn overfor klimatilpasning og beredskab. Således betyder det:

•At det bliver vanskeligt at anvende områder med stillestående vand (søer, regnvandsbassiner, spildevandsbassiner, oversvømmede enge mv.) i strategier for klimatilpasning

•At nye udløb for overfladevand eventuelt via hydrauliske bufferzoner kan kun vanskeligt føres til recipienter (vandløb, søer, hav)

•Der vil være en stående konflikt om, hvad der er nødvendigt omfang for grødeskæring og vandløbsoprensning.

Ved at samtænke vandplaner og klimaplaner, kan der opnås en mere smidig og costeffektiv gennemførelse af både målrettet miljøforbedring af recipienter og klimatilpasning. De foreslåede retningslinier skal ændres således at der tages højde for at:

•Der bør være separate retningslinier for bynære recipienter (vandløb, søer) også selvom at det kan påvirke recipienten opstrøms eller nedstrøms.

•Målsætninger for recipienter bør opstilles med baggrund i viden om mulighederne for klimatilpasning i de områder, hvori de indgår.

•Der bør være mulighed for særlige force majeure indgreb i recipienter for at modgå oversvømmelser, fx ved at tilvejebringe ekstra volumen og fortage opstuvninger for at styre afstrømningen bedst mulig.

•Der bør være mulighed for hurtig afstrømning via særligt udpegede vandløb til kritiske situationer fx ved koblet regn.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA

 

Giv gerne feedback på denne artikel
DANVA arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre for dig. Derfor ville vi blive glade, hvis du ville give os feedback på denne artikel - enten ved at klikke på ikonerne nederst eller ved at skrive en mail til lf@danva.dk.

Tak for hjælpen.

Fandt du det du søgte?