Skanderborg den 6. november 2009

DANVA og FVD vil indledningsvist gerne takke for inddragelsen i de forudgående drøf-telser vedrørende bekendtgørelsen om prisloftsregulering.

Bekendtgørelsen er tydeligt forbedret i forhold til høringsudgaven fra august måned 2009. Der er dog fortsat enkelte forhold i bekendtgørelsen, som bør revurderes og ænd-res, inden bekendtgørelsens ikrafttræden. De væsentligste af disse forhold er beskrevet i det følgende. Ligeledes er der fortsat grundlag for usikkerhed med hensyn til koblingen til øvrige bekendtgørelser med hjemme i vandsektorloven fx bekendtgørelserne om tilknyttede aktiviteter og servicefunktioner.

Da prisloftsbekendtgørelsen er en særdeles kompliceret bekendtgørelse, der har undergået adskillige ændringer under et stort tidspres, er der i bekendtgørelsen fortsat en række steder, hvor teksten med fordel kan ændres. Til brug herfor har DANVA udarbejdet bilag 1 (med tilhørende underbilag) med detailkommentarer og konstruktive ændringsforslag til bekendtgørelsens enkelte paragraffer.

Bekendtgørelsen er meget teknisk betonet, og DANVA vil gerne gentage sin opfordring om, at man fra centralt hold udarbejder en vejledning med hjælp til forståelsen og administrationen af bekendtgørelsen. En sådan vejledning bør foreligge senest ved tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden.

Forhold som bør ændres inden bekendtgørelsens ikrafttræden

Som indledningsvist nævnt, indeholder bekendtgørelsen på trods af sine forbedringer fortsat enkelte forhold, som bør ændres før bekendtgørelsens ikrafttræden. De væsentligste af disse er:

1:1 omkostninger

DANVA opfordrer endnu engang til udarbejdelse af en vejledning med en ikke udtøm-mende og ikke statisk liste over 1:1- omkostninger. Herved vil antallet af skønstilfælde, som kræver særskilt stillingtagen fra forsyningssekretariatets side til, hvad der udgør 1:1 omkostninger, kunne reduceres. En tilsvarende ordning findes på elforsyningsområdet i forbindelse med omkostninger, der er undtaget fra benchmarking.

Konto med særligt tilsyn

Der forekommer fortsat unødigt og administrativt tungt at oprette en særlig konto med særlig kontrol med henblik på at kontrollere, at vandselskaberne anvender differencen mellem åbningsbalancens værdi og nedskrevne genanskaffelsesværdier til investeringer. Vandselskaberne kan i forvejen alene anvende et eventuelt overskud til investering i selskabets aktiviteter forbundet med vandforsyning og spildevandsforsyning, herunder teknologiudvikling, konsolidering i form af forbedringer af infrastruktur, miljøforbedringer eller nedsættelse af selskabets forbrugerpriser. Det særlige tilsyn bør derfor genoverve-jes i forhold til de problemer det giver ift. aflæggelse af årsregnskaber efter årsregnskabsloven og fastsættelse af de skattemæssige åbningsbalancer.

Afvikling af over- eller underdækningssaldo

Der er ikke i bekendtgørelsen taget højde for, at mellemværendet (over- eller under-dækningssaldoen) både kan være med kommunen og i forhold til forbrugerne for de vandselskaber, som er udskilte.

Der kunne derfor med fordel sondres mellem afvikling af mellemværender med forbru-gerne og afvikling af mellemværender med kommunen. Dette vil bl.a. have den fordel, at der i forhold til forbrugerne ikke indregnes rente, som selskabet vil få godtgjort dob-belt qua muligheden for indregning af renteudgifter, hvis den har lånefinansieret beløbet for at kunne låne til forbrugerne. Mellemværender med forbrugerne kunne med fordel i stedet indregnes lineært over 10 år på samme måde som tjenestemandspensioner, mens ordningen med afviklingen som annuitetslån kunne bibeholdes ved afvikling af mellemværender med kommunen. Samtidig ville det hermed tydeliggøres, at det alene er, hvis lånemellemværendet er med kommunen, at den ikke indregnede del af saldoen skal indgå fuldt ud.

Forøgelse af prisloftet efter ansøgning

Muligheden for at forhøjelse af prisloftet efter ansøgning til forsyningssekretariatet bør udvides, således at der herigennem kan tages højde for andre uhensigtsmæssigheder end de på nuværende tidspunkt anførte.

Som eksempel kan nævnes behovet for at sikre muligheden for at gennemføre fremtidige investeringer af hensyn til nedslidte spildevandssystemer og imødegåelse af stigende kapacitetsudfordringer som følge af klimaforandringer. Særligt i større byområder med ældre ledninger ser muligheden ud til at være begrænset da:

  • Regnemodellen under prisloftet, der skal give plads til fremtidige investeringer, ikke ser ud til at sikre tilstrækkelig likviditet for visse selskaber– typisk selskaber med større byer og ældre ledninger.
  • En del af problemet er, at de lån (Kommunekredit) der forventes optaget til sup-plerende finansiering af investeringerne maksimalt kan afvikles over 25 år og de anlæg der skal investeres i typisk vil have en levetid på mellem 75-100 år med heraf følgende afskrivningsperiode.
  • Området er et eksempel på, at selv forsyningsområder med umiddelbart mange lighedspunkter af historiske årsager kan have meget forskelligt udgangspunkt i form af stor forskel på eksempelvis spildevandssystemets tilstand og kapacitet.
  • Der vil af samme grund være selskaber, også for større byområder, der grundet fuldt opdateret spildevandssystem m.m. og dermed anden historik, står i en situation, hvor prisloftet faktisk giver mulighed for større fremtidige investeringer, end der er behov for i pågældende forsyningsområde.

Derfor bør selskaber med forsyningsområder, der har brug for en øget investering, via ansøgning, kunne få adgang til at få løftet prisloftet, så der er likviditetsmæssig dækning for afdrag og forrentning af låneoptagelsen.

Standardbeløb for miljø- og servicemål

Bekendtgørelsen ligger op til, at driftsomkostninger for miljø- og servicemål indregnes på baggrund af i forvejen fastlagte standardbeløb. Ordningen er ikke uproblematisk. For det første bør der være incitament til at vælge miljø- og energirigtige løsninger. Endvidere kan konstruktionen give vandselskaberne incitament til at vælge løsninger, der er unødvendigt kapitalintensive, når driftsomkostningerne ”afregnes” med et standardbeløb. Samtidig mener DANVA at beløbene jævnligt vil skulle afviges på grund af lokale forhold, da der typisk vil gøre sig særlige lokale forhold gældende. Endelig vil anvendel-sen af standarder nødvendiggøre en løbende indeksering og tilpasning af disse.

DANVA foreslår, at man med inspiration i modellen for renteomkostninger indregner de faktiske driftsomkostninger til miljø- og servicemål i prisloftet. Forsyningssekretariatet kan med udgangspunkt benchmarking, anden markedsmæssig udgiftsfastsættelse, sagkyndige vurderinger og vandplanernes omkostningsberegninger skønne, hvorvidt vandselskabets omkostninger adskiller sig væsentligt fra de omkostninger en effektiv forsyning forventes at have. I så fald kan tillægget til prisloftet fastsættes ud fra Miljøstyrelsens katalog til brug for overordnede tekniske og økonomiske vurderinger i forbindel-se med Vandrammedirektivet for de statslige miljømål, mens kommunale og lokale miljø- og servicemål skal vurderes ud fra benchmarking, udbud, anden markedsmæssig udgiftsfastsættelse eller en sagkyndig vurdering. I Forsyningssekretariatets skøn bør der selvfølgelig tages hensyn til særlige lokale forhold. Fordelen ved denne model er, at den er mindre bureaukratisk, mere præcis og mere fleksibel. Forsyningssekretariatet kan endvidere koncentrere sig om eventuelt ineffektive forsyninger, i stedet for at udvikle et upræcist katalog.

Renteomkostninger

DANVA er uforstående overfor den manglende forståelse for begrænsningerne i vand-selskabernes lånemuligheder og den mistillid som reglerne for indregning af renteomkostninger er udtryk for. Der er ikke tale om, at vandselskaberne skal låne af kommuner eller af koncernforbundne selskaber på ikke markedsmæssige vilkår. Det er ikke længe-re tilladt med sådanne mellemværender mellem selskab og kommune, og selskaberne er i koncerner omfattet af arms længde princippet og transfer pricing. Endelig er selskaberne underlagt en ansvarlig ledelse, som må formodes at ville gøre det så billigt og godt som muligt, qua deres bestyrelsesansvar. Herudover kan kravet om indhentelse af konkrete tilbud fra 3 finansielle institutioner vise sig særdeles vanskeligt i praksis, ikke mindst i betragtning af finanskrisen, hvorfor der alene bør være krav om, at forsyninger-ne forsøger at indhente tilbud.

Tidsfristerne

Udkastet er præget af frister, som det er urealistisk at forvente, at vandselskaberne kan overholde. Derfor foreslås det, at fristen for vandselskabernes indberetning ensrettes med indberetningen i henhold til årsregnskabsloven, således at den bliver d. 1. juni. Fri-sten for endelig udmelding af prisloftet bør senest være d. 1. oktober, således at den krævede godkendelsesprocedure i kommunerne kan gennemføres inden årsskiftet.

Revision af bekendtgørelsen

Prisloftsbekendtgørelsen udgør en del af en nyindført regulering af vandsektoren og dens virkning vil blive påvirket af øvrige bekendtgørelser som fx bekendtgørelsen om til-knyttede aktiviteter. Der vil derfor være behov for løbende at tage bekendtgørelsen op til revision (fx en gang årligt gennem Kontaktudvalget), og der bør indføres en ultimativ forpligtelse til at evaluere bekendtgørelsen senest i 2013.

Pris- og levetidskataloget

Grundet den meget korte høringsperiode og pris- og levetidskatalogets manglende til-stedeværelse i hele perioden forventes det, at forsyningerne vil vende tilbage med kommentarer vedrørende priser og levetider i kataloget, når de har haft mulighed for at sætte sig ind kataloget og dets betydning for den enkelte forsyning.

DANVA vil derfor følge nærværende høringssvar op med et supplerende høringssvar vedrørende pris- og levetidskataloget, såfremt dette skønnes nødvendigt. Som bilag 2 er vedlagt et foreløbigt input vedr. prisfastsættelsen, som DANVA allerede har modtaget fra et medlem.

Eventuelle henvendelser om høringssvaret kan rettes til DANVA’s sekretariat ved direk-tør Carl-Emil Larsen på telefon 20338515 eller pr. e-mail, cel@danva.dk

 

Venlig hilsen
Formand Tove Bakke Laursen, DANVA og Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA
Formand Ole Wiil, FVD og Direktør Bent Soelberg, FVD