Tak for det fremsendte høringsmateriale. Det er meget positivt, at Vandsektortilsynet hvert år udsender en vejledning med henblik på at gøre indberetningen lettere for vandselskaberne. Det er imidlertid vigtigt, at en sådan vejledning er så oplysende og retvisende som muligt. DANVA og Danske Vandværker (DVV) har på den baggrund nedenstående bemærkninger til indberetningsvejledningen til de økonomiske rammer for 2026.
DANVA & Danske VandværkerBåde når man læser indberetningsvejledningens s. 11 og s. 33, kunne man få det indtryk, at Vandsektortilsynet er frit stillet, når det fastsætter størrelsen af tillæg. DANVA og DVV skal derfor påpege, at Vandsektortilsynet, efter foreningernes opfattelse, hverken har en diskretionær adgang til at fastsætte, om et vandselskab skal opnå et tillæg eller en diskretionær adgang til at fastsætte størrelsen af tillægget. ØR-bekendtgørelsens § 4, stk. 3 skal fortolkes således, at Vandsektortilsynet har pligt til at fastsætte et tillæg, såfremt vandselskabet har dokumenteret, at betingelserne for at opnå tillægget er opfyldt, jf. bestemmelsens første punktum. Ligesom det følger af § 4, stk. 3, 3. punktum, at størrelsen af tillægget skal fastsættes i overensstemmelse med opgørelse af omkostninger i ØR-bekendtgørelsens kap. 3.
Der verserer da også en sag for Konkurrenceankenævnet om Vandsektortilsynets praksis – konkret ift. § 10 tillæg. DANVA og DVV mener, at det havde klædt Vandsektortilsynet at gøre opmærksom herpå i forbindelse med dets beskrivelse på s. 11.
DANVA og DVV efterspørger, at Vandsektortilsynet beskriver vandselskabernes muligheder for at søge tillæg til finansielle omkostninger for anlægsprojekter, der løber over flere år inden anlægget helt eller delvist kan aktiveres. For disse anlægsprojekter vil der være afholdt finansielle omkostninger i en årrække, der ikke kan medregnes i det engangstillæg, der kan søges for finansielle omkostninger, når anlægget er færdigetableret, fordi de finansielle omkostninger ikke er afholdt året før ansøgningsåret.
Et eksempel: Et anlægsprojekt er opstartet i 2021, færdiggjort i 2025 og finansieret via en byggekredit i perioden. Her vil vandselskabet alene kunne medtage finansielle omkostninger afholdt i 2025 i det engangsbeløb det søger om i 2026.
DANVA og DVV efterlyser, at indberetningsvejledningen indeholder en beskrivelse af, hvordan vandselskaberne kan opnå dækning for disse finansielle omkostninger til kreditter – dette gælder både byggekreditter og kassekreditter - gennem tillægssystemet. Et ønske der også blev udtrykt af vandselskaberne på Vandsektortilsynets online vejledningsmøde om indberetning til økonomiske rammer den 28. januar.
Tillæg til meromkostninger ved udskiftning af aktiver, der allerede er indregnet i vandselskabernes økonomiske rammer, er blevet uddybet betragteligt i indberetningsvejledningen. Dette finder DANVA og DVV meget positivt. Foreningerne efterspørger dog, at det også fremgår af indberetningsvejledningen, hvordan Vandsektortilsynet udregner det beløb, som allerede er indregnet i den økonomiske ramme for et givent aktiv, så vandselskaberne har mulighed for at forholde sig til de opgjorte beløb, der fremgår af deres afgørelser.
Indberetningsvejledningen beskriver rigtig godt og tydeligt på s. 12, hvorledes omkostninger til tilbagebetaling af sambeskatningsbidrag som følge af skattesagen er omfattet af ØR-bekendtgørelsens § 10. DANVA og DVV efterlyser, at det også fremgår tydeligt af indberetningsvejledningen, hvorledes omkostninger til tilbagebetaling af sambeskatningsbidrag, der ikke er en følge af skattesagen, ligeledes er omfattet af ØR-bekendtgørelsens § 10, men af dennes nr. 2.
I indberetningsvejledningen til de økonomiske rammer for 2020 var dette tydeligt beskrevet på s. 11:
DANVA og DVV ønsker at et tilsvarende afsnit indsættes i indberetningsvejledningen til de økonomiske rammer for 2026.
DANVA og DVV ønsker, at det fremgår af beskrivelsen af Erstatninger på s. 12 i indberetningsvejledningen, at erstatninger også omfatter vandselskabernes pålagte betalinger som følge af kommunale påbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24, 24a og 26. Vi skal her henvise til Energistyrelsens høringsnotat fra 2019 om ændring af bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber s. 7.
På s. 14 er det anført at ”aftalens skal uploades i sin helhed, så forbrugerne mv. kan gøre sig bekendt med indholdet”
DANVA og DVV skal foreslå at det i denne forbindelse, qua at der er tale om en vejledning, nævnes, at oplysninger som det efter lovgivningen vil være ulovligt at offentliggøre dog skal fjernes inden upload. Vi skal her henvise til Energistyrelsens høringsnotat fra 2019 om ændring af bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber s. 8.
Genanbringelse af indtægter fra salg af jord
På s. 25 i indberetningsvejledningen står der følgende:
DANVA og DVV mener det bør præciseres, idet dette kun gælder for køb og salg af jord, der er købt med henblik på beskyttelse af vandselskabets drikkevandsressourcer OG hvor der også er givet tillæg efter ØR-bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 9.
1. Bidrag til vandsamarbejder etableret i medfør af § 52 b i vandforsyningsloven
På s. 14 i indberetningsvejledningen refereres der stadig til den tidligere ØR-bekendtgørelse:
2. Gentagelse af dokumentationskrav
I Tabel 3.2 på s. 18 er nedstående allerede nævnt i tabellen, og kan dermed udelades:
3. Note 27
Note 27 på s. 20 er forældet. Afgift på ledningsført vand indeholder ikke længere et bidrag til drikkevandsbeskyttelse.
4. Mål skal være besluttet af en myndighed og dokumenteret
På s. 35 i indberetningsvejledningen mener DANVA og DVV, at vandforsyningsplan bør tilføjes nedenstående sætning, så begge forsyningsarter næves.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående høringssvar, kan I kontakte: Konsulent Morten Karstein Jensen, tlf. nr. 87 93 35 06, mail: mkj@danva.dk Chefjurist, Hannah Scheel Andersen, tlf. nr. 87 93 35 62, mail: hsa@danva.dk
Med venlig hilsen
Carl Emil Larsen, DANVA og Lise Lotte Toft, Danske Vandværker