Høringssvar vedr. Metode for fastsættelse af det individuelle effektiviseringskrav

DANVA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar på årets benchmarking, samt for igen at være inviteret til høringsmøde. Vi sætter pris på, at branchen fortsat bliver involveret i arbejdet med at udvikle benchmarkingmodellen.

Effektiviseringspotentialet målt ud fra FATO-efficiensniveauet stiger med 38% siden sidste benchmarking. Det er problematisk, at resultaterne i benchmarkingen vedvarende varierer meget fra gang til gang. Det viser, at målingerne er unøjagtige og DANVA opfordrer Vandsektortilsynet til, at tage de nødvendige forsigtighedshensyn.

Konkret finder DANVA, at det er nødvendigt at gå tilbage til en best-of-two tilgang, hvor Order-M kører med både korrigerede og ukorrigerede netvolumenmål. Den usikkerhed, der er forbundet med rammevilkårene alder og tæthed har stor betydning på de endelige resultater og fremstår meget usikkert bestemt. Det bemærkes, at dette forsigtighedshensyn indgik i den første TOTEX-benchmarkingmodel udarbejdet af Professor Peter Bogetoft og at tilsynet fastholdt dette frem til benchmarkingen i 2021. Der vil således være tale om en anerkendt og gennemtestet forbedring af sikkerheden i fastsættelsen af de individuelle effektiviseringskrav.

Stor usikkerhed i korrektionen af netvolumen kræver ekstra forsigtighedshensyn

Ved seneste benchmarking af drikkevandsselskaberne udtrykte vi også bekymring for den usikkerhed, der var forbundet med korrektionen af netvolumenmålene. Her fremstod det klart, at de endelige efficiensscorer i for høj grad afhang af, hvem der blev valgt som outliers i denne del af analysen. F.eks. kunne Aarhus Vands efficiensscore ændre sig fra 0,95 til 0,86 afhængigt af om HOFOR Vand København og Frederiksberg Vand var kategoriseret som outliers eller ej i den indledende del af benchmarkinganalysen. Desværre er disse problemer endnu større i årets benchmarking.

På baggrund af årets resultater er behovet for et ekstra forsigtighedshensyn således kun blevet større. Korrektionsfaktorerne for tæthed og alder, varierer virkelig meget fra år til år. Det afspejler en stor usikkerhed, som så bliver ført videre over til Order-M. I tabel 1 nedenfor har vi samlet de korrektionsfaktorer, der har været siden Benchmarking2021.

Tæthed er rigtigt nok et rammevilkår, der kan have betydning for selskabernes omkostninger, da det må forventes at være dyrere at bygge og drifte i tætbefolkede områder. Omvendt må man også forvente, at den ulempe, der er forbundet med at bygge og drifte i tætbefolkede områder, er rimelig konstant over tid. Det bemærkes i den sammenhæng, at korrektionsfaktoren på tæthed stort set aldrig rammer niveauet fra et tidligere år. Det er meget bekymrende, da der ikke er grund til at forvente udsving i denne faktor. Tværtimod burde den være ret konstant.

De store udsving betyder, at selskaberne enten er kompenseret alt for meget i år, eller alt for lidt i tidligere år. Denne usikkerhed mener vi ikke skal gå ud over selskaberne, hvorfor vi mener, at en best-of-two tilgang er helt nødvendig.  

I år skyldes noget af ændringen af tæthedskorrektionen af OPEX, at costdriveren generel administration er blevet fjernet. Omvendt kan vi også se at tæthedskorrektionen på CAPEX er steget til 5,64 fra 3,80 ved seneste benchmarking. Dette er også en voldsom ændring om end den fremstår lille i forhold til det vi ser på OPEX. Der er altså en betydelig usikkerhed forbundet med estimationen af disse korrektioner.   

Særligt to usikkerhedselementer springer i øjnene. Den første består i, at selve regressionsanalyserne har en lav forklaringsgrad. F.eks., kan man se, at regressionen for de relative driftsomkostninger har en justeret  på 0,3233. Man tager altså en regressionslinje, der i sig selv ikke fitter data særligt godt, og viderefører den usikkerhed til netvolumenmålet. Det andet element består i udvælgelsen af hvilke selskaber, der ikke kan være med i selve regressionsanalysen. Denne udvælgelse har stor betydning for de endelige resultater, men ændrer sig også fra år til år, på trods af selskaberne har de samme egenskaber år efter år.

Nedenfor i tabel 2 fremgår de selskaber, der er valgt som outliers i regressionsanalyserne for henholdsvis OPEX og CAPEX.

Godt tiltag med ekstra variable

I forbindelse med seneste høring af benchmarkingen blev der rejst en problemstilling vedrørende generel administration, der systematisk overkompenserede nogle selskaber og underkompenserede andre. I den forbindelse er det et godt tiltag, at costdriveren generel administration er erstattet af to nye output variable.

I forbindelse med det udviklingsarbejde, der har været til de nye modelændringer, anbefalede DANVA at fjerne vægtrestriktionen ”Virtuelle vægtrestriktioner”. Begrundelsen herfor fremgår af notatet ”Nye output og vægtrestriktioner i benchmarkingmodellen”, som DANVA udarbejdede i samarbejde med EWII Vand, og fremsendte til Vandsektortilsynet d.17. juni.

På baggrund af årets benchmarkingresultater fremstår dette ændringsforslag endnu mere relevant. Der er stor usikkerhed forbundet med alders- og tæthedskorrektionen, og derigennem de korrigerede netvolumenmål. Derfor er det også ekstra vigtigt at have nogle output variable, der ikke afhænger af alders- og tæthedskorrektionen. 

Gode tilføjelser til CAPEX-arkene

I forbindelse med årets benchmarking er der tilføjet ekstra kolonner i CAPEX-arkene, der beregner netvolumenbidraget for hvert aktiv. Dette er en virkelig god tilføjelse, da det ellers kræver et stort arbejde for branchen at efterberegne CAPEX. Derfor er den nye tilføjelse med til at øge gennemsigtigheden, og vi håber, at denne tilføjelse bliver taget med videre til benchmarking af spildevandsselskaberne næste år.   

Ved spørgsmål til høringssvaret, kontakt gerne konsulent Oliver Mejlvang Pedersen.