DANVA finder, at der er mange gode elementer i bekendtgørelsesudkastet, og vi vil i den forbindelse gerne kvittere for det gode samarbejde. I forberedelsen af dette høringssvar har vi været i dialog med vores medlemmer om regelgrundlaget for terrænnært grundvand, herunder også om dette bekendtgørelsesudkast.
Carl-Emil LarsenDa der er tale om en ny opgave med et væsentligt omfang for spildevandsselskaberne, er det afgørende, at der snarest muligt kommer en vejledning til bekendtgørelsen.
I det følgende kommer vi med forslag til justeringer og forbedringer. En række af disse forslag kan med fordel håndteres i en vejledning.
Vi anbefaler, at spildevandsselskaberne kan nøjes med at anvende lokale data i de tilfælde, hvor KAMP og HIP-data ikke er anvendelige. På den måde undgås et unødigt ressourcefor-brug. KAMP og HIP kan være tilstrækkelige til den kommunale fastlæggelse af områder, men det stiller højere krav, når kortlægningen skal være grundlag for beregninger af samfundsøko-nomisk hensigtsmæssighed og afgørelse om forsyningspligt.
Det er positivt, at der lægges op til fleksibilitet i antallet af alternativberegninger, at der er vide rammer for at vælge en anden løsning end den mest hensigtsmæssige (25 pct. - § 8, stk. 2), samt at der ikke er fastsat tidsfrister for de samfundsøkonomiske beregninger.
Vi bemærker, at det ligeledes kan give mening at variere på investeringstidspunktet - § 6, stk. 4 – når der er tale om planlagte anlægsprojekter et stykke ude i fremtiden men ikke i den nære fremtid.
Vi noterer os, at der ikke er fastsat minimumskrav til antallet af alternativberegninger.
Det er hensigtsmæssigt, at der kun skal medregnes meromkostninger/mergevinster for et projekt med terrænnært grundvand, når det kan realiseres sammen med andre projekter (§ 7, stk. 4). Et eksempel kan være etablering af den tredje ledning i forbindelse med gen-nemførelse af separatkloakering.
Det bør dog fremgå af bekendtgørelsen, at princippet om meromkostninger/mergevinster også skal finde anvendelse, når der er tale om projekter inden for andre forsyningsarter, f.eks. etablering af (drikke)vandledninger, fjernvarmeledninger, elkabler med videre.
Særligt i hovedstadsområdet breder byområderne sig over flere kommunegrænser. Dette kan medføre et væsentligt ressourceforbrug til koordinering mellem kommuner indbyrdes, mellem spildevandsselskaber indbyrdes og mellem kommuner og spildevandsselskaber i forbindelse med projekter vedrørende terrænnært grundvand, der omfatter mere end en kommune.
Det bør fremgå af bekendtgørelsen, at projektområder kan gå på tværs af kommunegrænser. Det vil være nyttigt med vejledning for tværgående koordination, således at koordinering ikke bliver unødigt kompliceret for kommuner og for spildevandsselskaber.
Vi har noteret os, at udkastet til Bilag 1 vedrørende skader alene angår bygninger. Det vil være nyttigt, hvis der kan komme vejledning og eksempler vedrørende skader på veje og anden infrastruktur, samt eksempler på beregninger af omkostninger som følge af indsivende vand i spildevandsanlæg.
Det kan med fordel fremgå af en vejledning, at spildevandsselskaberne ikke er forpligtede til at kortlægge alle elementer – infrastruktur, bygninger og uønsket indsivning – hvis det ikke er relevant. Dette kunne f.eks. være, hvis der ikke er nogen væsentlig infrastruktur og/eller indsivning i et givent område. Vi henviser til Envidans metodenotat, hvor infra-struktur ikke er med i kortlægningen i de to eksempler.
Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsens inddragelse efter § 9 bliver uddybet i en vejledning med henblik på at få startet med en god praksis for inddragelsen.
Eksempelvis mener vi ikke, at kommunen kan kræve ny kortlægning eller genberegninger, hvis spildevandsselskabet efterlever kravene i love og bekendtgørelser. Til inspiration henviser vi til reglerne for kommunernes godkendelse af vandselskabers takster og leverings-vilkår, hvor der er tale om en legalitetskontrol.
Vi foreslår vejledning om god praksis for, hvad kommuner og spildevandsselskaber kan gøre, når beregningerne munder ud i, at foranstaltninger ikke er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, og der dermed ikke er forsyningspligt. Vi mener, at vejledningen bør indeholde en anbefaling om fælles kommunikation fra kommuner og forsyninger.
Eksempelvis kan kommunerne allerede, i forbindelse med fastlæggelsen af områderne i spildevandsplanen, gøre opmærksom på, at der er tale om undersøgelsesområder, hvor det skal afklares, om spildevandsselskaberne får en forsyningspligt, eller om de ikke gør.
Da der er tale om nye regler og en ny opgave for spildevandsselskaberne, kan det blive hensigtsmæssigt at ændre i bekendtgørelsen inden for kort tid.
Det kan eventuelt fremgå af vejledningen, at Miljøstyrelsen gerne løbende modtager bidrag fra spildevandsselskaberne om deres erfaringer med at anvende beregningsbekendtgørelsen, således at eventuelle ”snublesten” kan imødegås hurtigst muligt.
Der er forskellige definitioner på terrænnært grundvand i det høringsmateriale, vi har mod-taget. Vi undrer os over denne forskel.
Det fremgår af Bilag 1 i nærværende bekendtgørelsesudkast, at der indgår skader forårsaget af grundvand stående højere end 2 meter under terræn. I høringsudkastet til ”Tillæg til spildevandsvejledningen: …”, fremgår det på side 7, at grundvand anses som terrænnært, når det står mindre end 1 meter under terræn. Det kan give anledning til uklarhed, hvis udpegningskriteriet for kommunerne på under 1 meter under terræn er snævrere end det, spildevandsselskaberne laver beregninger på – terrænnært grundvand højere end 2 meter under terræn. Det bør i øvrigt fremgå, at m.u.t er en forkortelse for meter under terræn.
En anden uklarhed refererer til § 5, stk. 7, hvorefter spildevandsselskaberne i skadeskort-lægningen skal tage hensyn til, at skadesomkostningerne på bygninger og infrastruktur kan blive så omfattende, at der ikke længere tilskrives skader i beregningerne. Det er uklart, hvordan spildevandsselskaberne i praksis skal tage dette hensyn, samt hvad det konkret indebærer. Her er det påkrævet med vejledning og eventuelt en omformulering eller uddybning af nævnte § 5, stk. 7.
Hvis I har spørgsmål til høringssvaret, kan I kontakte Jens Plesner, tlf. nr. 8793 3560, mail: jpl@danva.dk
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA