DANVA takker for høringsmaterialet vedr. ændring af performancebenchmarkingbekendtgørelsen med deadline for høringssvar den 28. oktober 2025.
DANVA anerkender, at der skal fremskaffes et forbedret datagrundlag over miljøfarlige forurenende stoffer i indløb og udløb fra renseanlæg, hvor analysen bl.a. skal give et opdateret billede af, hvor forureningen stammer fra, så det kan indgå i beslutningsgrundlaget for implementeringen af det udvidede producentansvar. Dette muliggøres gennem en ændring i performancebenchmarkingbekendtgørelsen, som herved giver hjemmel til at pålægge forsyningerne omkostning til prøvetagning og analyser.
Vi er ærgerlige over, at den hidtidige gode og inddragende praksis, hvor DANVA, Danske Vandværker, DI og en stribe styrelser og ministerier har været involveret i indledende diskussioner om ændringer af indholdet for Performancebenchmarking, er blevet tilsidesat. Vi mener ikke, at den foreslåede ændring af performancebekendtgørelsen er i overensstemmelse med intensionen bag de eksisterende regler for Performancebenchmarking. En af forudsætningerne for performancebenchmarkingen er en overskuelig spørgeramme, som i videst muligt omfang skal basere sig på eksisterende data for at mindske omkostningerne og indsatsen hos vandselskaberne.
Analyser og prøvetagninger af udløbsprøver fra renseanlæg reguleres normalt af spildevandsbekendtgørelsen, og med implementering af byspildevandsdirektivet artikel 21 indføres mulighed for overvågning af ind- og udløbsprøver fra renseanlæg > 10.000 PE. DANVA henstiller til, at det også fremadrettet er spildevandsbekendtgørelsen der regulerer analysekrav og overvågning af renseanlæg, og vi anbefaler, at der tilføjes en afgrænsning af, hvornår der kan anmodes om disse data via performancebenchmarking §7 tilføjelsen
DANVA noterer ordlyden i Høringsdokumentet og har behov for at få afklaret den præcise betydning af tilføjelsen af §7, ”Derudover vil disse data og tal kunne anvendes af både spildevandsforsyningsselskaber og myndigheder til at sammenligne deres performance i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer, og samtidig opbygge et vidensgrundlag til at implementere de nye krav til f.eks. rensning for disse stoffer, der følger af byspildevandsdirektivet”.
DANVA anser alle ekstra omkostninger, som er forbundet med prøveudtagning og analyseomkostninger, som tillægsberettigede, således at omkostninger associeret herved vil kunne finansieres over taksterne.
Når der tilvejebringes ny viden om indholdet af miljøfarlige forurenede stoffer i ind- og udløb fra renseanlæggene må det forventes, at gældende udledningstilladelser for renseanlæggene skal revideres. Vandselskaberne oplever i dag meget langsom eller ingen sagsbehandling, når det gælder meddelelse af udledningstillader, fordi der er uklarhed omkring datagrundlaget for sagsbehandlingen. Dette ekstra arbejde, som non-target undersøgelserne vil resultere i, er både tidsmæssigt og ressourcemæssigt omkostningstungt, og DANVA forventer derfor ikke, at denne opgave vil kunne varetages af myndighederne uden tilførsel af ressourcer. Risikoen er derfor en yderligere forsinkelse i forbindelse med udledningstilladelser. For at kunne sikre en hurtig og mere smidig sagsbehandling, vil DANVA opfordre til, at Miljøstyrelsen snarest muligt udkommer med en vejledning til kommunerne om udstedelse af udledningstilladelser samt en plan for hvordan kommunerne skal håndtere denne nye viden om miljøfarlige forurenende stoffer.
Der er gennem årene gennemført omfattende screeninger på danske renseanlæg af miljøfarlige forurenende stoffer, med særligt fokus på lægemidler i både indløbs- og udløbsprøver. For at øge den analytiske værdi af den kommende undersøgelse tilstræbes det, at så meget historisk og aktuelt data som muligt anvendes systematisk til at kvalificere non-target- og suspect-screeninger.
DANVA tilbyder at bidrage ved at indsamle og formidle data fra udvalgte renseanlæg, så de relevante standarder kan rekvireres ved KU.
Flere vandselskaber er allerede i gang med at undersøge miljøfarlige forurenende stoffer — enten som led i implementeringen af det fjerde rensetrin eller i forbindelse med nye udledningstilladelser. Der bør derfor tages højde for, at der kan være tilfælde, hvor vandselskaber allerede har igangsat egne undersøgelser, og hvor data kan tilvejebringes på anden vis end gennem ny prøvetagning.
Formålet med performancebenchmarkingen er ikke tydeligt udspecificeret i den nuværende Vandsektorlov, hvilket åbner for fortolkninger af loven, hvor vandselskaberne pålægges at gennemføre dyre måleprogrammer, der ikke har primært sigte på at understøtte en god performancebenchmarking, men derimod primært understøtter andre formål i staten og dermed retteligt ikke burde være takstfinansieret.
Fremadrettet mener DANVA, det er vigtigt at sikre, at performancebenchmarkingen ikke bliver brugt til sådanne formål. Konkret foreslår DANVA, at Energistyrelsen ved næste revision af Vandsektorloven tydeliggør formålet med performancebenchmarkingen, såfremt performancebenchmarkingen fortsætter efter næste revision af loven. Ved en sådan præcisering kan det med fordel understreges, at formålet med performancebenchmarkingen er at opsamle nogle få overordnede, forbrugervendte nøgletal, der kan bruges til at vurdere pris og kvalitet af det enkelte vandselskabs produkter og sammenligne disse nøgletal med andre vandselskaber i en lettilgængelig form.
Vi har desværre ingen forventninger om, at fremsendte høringssvar vil påvirke den foreslåede ændring i bekendtgørelsen, da der er høringsfrist d. 28. oktober og bekendtgørelsen træder i kraft d. 1. november. Vi fremsender dog alligevel høringssvaret for at tilkendegive vores holdning idet vi mener, at det er forkert at bruge performancebenchmarking bekendtgørelsen til at gennemtvinge analyseprogrammer, som ikke har noget ophæng i Vandsektorlovens formål med performancebenchmarkingen.
Vi står gerne til rådighed for uddybning og videre dialog om ovenstående. Kontaktperson: Caroline Kragelund Rickers ckr@danva.dk mobil: 2449 2213.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
Adm. direktør