Høring over forslag til lov om ændring af planloven, lov om naturbeskyttelse og byggeloven
DANVA bakker i sit høringssvar op om skærpede krav til klimasikring ved nybyggeri – men efterlyser klare nationale sikringsniveauer, tydelig finansiering hos bygherre og tidlig inddragelse af spildevandsselskaber, så løsningerne hænger sammen på tværs af oplande og kommunegrænser.
Hermed sender DANVA sine kommentarer til forslag til lov om ændring af planloven, lov om naturbeskyttelse og byggeloven, som kom i høring 17. november 2025.
DANVA er positiv over for de foreslåede ændringer, som har til formål at sikre, at bygherre etablerer afværgeforanstaltninger ved nybyggeri i områder, der er i fare for oversvømmelse. DANVA finder det hensigtsmæssigt, at lovændringen således vil betyde en skærpelse af reglerne og højere ensartethed omkring klimatilpasning for ny bebyggelse, herunder at:
- Kommunerne skal udpege fareområder for alle kilder til oversvømmelse (hav, vandløb, nedbør og grundvand samt kysterosion.
- At staten definerer metode og datagrundlag for kortlægning af potentielle fareområder, som skal anvendes af kommunen medmindre der findes relevante lokale data.
- Der skal være høj robusthed i forhold til valg af klimascenarier i respekt for byggeri og infrastrukturs lange levetid.
- At der skal anvendes nationalt definerede minimumssikringsniveauer for hav og vandløb, som kun kan afviges ved højere lokale niveauer.
- At kommunerne skal fastlægge bestemmelser om minimumssikringsniveauer ved planlægning, hvor der er behov for afværgeforanstaltninger.
Derudover er der en række forhold, som er af stor relevans for spildevandsselskaberne, hvor vi gerne vil kommentere lovforslaget.
1. Sikringsniveauer
Det er positivt, at der skal fastsættes krav til sikringsniveauer i kommuneplanen, som rammer for senere lokalplanlægning. Dette vil betyde forudsigelighed for borgere og bygherre. I lokalplanen skal det fastlægges, at påbegyndelse af byggeriet er betinget af etablering af nødvendige afværgeforanstaltninger. Samtidig skal det fremover være obligatorisk for kommunen at betinge ibrugtagning i fareområder af, at afværgeforanstaltninger er etableret.
I første omgang definerer staten minimumssikringsniveauer for hav og vandløb, men ministeren bemyndiges med loven til at kunne fastlægge minimumssikringsniveauer for de øvrige kilder til oversvømmelse, hvis det på længere sigt er hensigtsmæssigt. Det bør overvejes, om det ikke vil være en fordel med nationale minimumssikringsniveauer for de øvrige kilder til oversvømmelser allerede nu, da det vil skabe ensartede rammer og forbedre mulighederne for klimatilpasning på tværs af kommunegrænser.
2. Finansiering af afværgeforanstaltninger
For spildevandsselskaberne er det afgørende, at der er sikkerhed for, at afværgeforanstaltninger finansieres af bygherre i de områder, hvor det er nødvendigt med afværgeforanstaltninger. Når området er optaget som kloakopland i spildevandsplanen får spildevandsselskabet forsyningspligt i området. Etablering af et spildevandssystem i et oversvømmelsestruet område kan kræve særlige foranstaltninger som eksempelvis sikring af pumpestationer, hvilket kan fordyre anlægget. Denne omkostning bør afholdes af bygherre på linje med andre afværgeforanstaltninger, da det ellers skal finansieres af alle spildevandsselskabets kunder.
Det bør uddybes, hvem der konkret er ansvarlige for at finansiere de tiltag, der forudsættes at være afklarede, inden der sker byggemodning i oversvømmelsestruede områder. Det kan være vanskeligt efterfølgende at få bygherre til at planlægge, indregne og finansiere den nødvendige klimatilpasning i et lokalplanområde, herunder at sikre at der afsættes plads hertil.
3. Vandhåndteringsplaner og sammenhængende planlægning
I lovbemærkningerne side 122 nævnes at: ”En afledt konsekvens af lovforslagets forudsætning om, at kommunen i lokalplaner, som udmønter kommuneplanrammer med et fastsat sikringsniveau, specificerer type, indretning og dimensionering af afværgeforanstaltningen til opfyldelse af sikringsniveauet, kan være, at bygherrerne i højere grad pålægges at yde kommunen bistand til udarbejdelse af lokalplanen, herunder ved udarbejdelse af en såkaldt vandhånderingsplan.”
Vandhåndteringsplaner kan være et nyttigt redskab for at fremme helhedsorienteret klimatilpasning i et område, men det er afgørende, at spildevandsselskaberne inddrages tidligt i processen, og at der sikres nødvendige arealer til klimatilpasning i forbindelse med byggemodning.
Afværgeforanstaltningerne skal sikre mod alle kilder til oversvømmelse. Ofte ser vi udfordringer med oversvømmelse fra flere vandkilder på én gang ligesom klimatilpasning i mange tilfælde ikke kan ikke afgrænses til den enkelte kommune eller lokalplanområde. Det er derfor vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem forskellige typer af afværgeforanstaltninger og på tværs af vandoplande.
Et redskab kan være, at der ikke kun laves lokale vandhåndteringsplaner, men at disse også laves for de vandoplande, som et udpeget fareområde indgår i. Vandhåndteringsplaner for et større opland, kan være medvirkende til at de løsninger, der vælges som afværgeforanstaltninger både sikrer lokalplanområdet, og har en sammenhæng til området omkring det.
4. Rettidig inddragelse af spildevandsselskaberne
Generelt opfordrer DANVA til, at spildevandsselskaberne inddrages tidligt i forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner i forhold til udvikling af nye byområder og klimasikring af disse, herunder udarbejdelse af vandhåndteringsplaner og afsættelse af nødvendige arealer til klimatilpasning. Det er hensigtsmæssigt, da spildevandsselskaberne har erfaring med og konkret viden om klimatilpasning og vandstrømme. Vi vil opfordre til, at dette skrives ind i loven, da vandsektorens viden, erfaringer og tidlige inddragelse i arbejdet er afgørende for at sikre god klimatilpasning.
5. Etablering af grundejerforeninger
Det er positivt, at lovforslaget vil indebære, at der i en lokalplan kan optages bestemmelser om oprettelse af grundejerforeninger, også for erhvervsområder. Her vil der være medlemspligt og foreningen får ret og pligt til at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesanlæg, da det kan være med til at sikre den efterfølgende drift af afværgeforanstaltningerne. Vi ønsker dog at få præciseret, hvilken betydning det vil have for spildevandsselskaberne og for finansieringen af spildevandsselskabernes infrastruktur i nye byområder, herunder sammenhæng mellem grundejerforeningernes afværgeforanstaltninger og spildevandsplanen.
6. Sammenhæng mellem planlovens skærpede regler og eksisterende klimatilpasningsregler
Ifølge bemærkningerne på side 96 i udkastet anbefales der en planlægningshorisont for nedbørshændelser svarende til perioden 2071 – 2100 med en gentagelsesperiode på 100 år i slutningen af perioden som grundlag for udpegning af fareområder for nedbør. På side 102 i udkastet beskrives, at det er muligt og naturligt at håndtere skybrud og oversvømmelser for nedbør på matrikelniveau, via vandhåndteringsplaner samt ved at placere boliger og andre værdier uden for lokale lavninger og strømningsveje.
DANVA finder det positivt, at der er fokus på forebyggelse og håndtering af nedbøren, før den afledes til kloaksystemet, men man bør være opmærksom på, at der dermed kan være forskellige regler for nye byområder og eksisterende by, hvor der typisk sikres til gentagelsesperioder i spændet 5 – 10 år i områder, der støder op til hinanden. Dette skal kunne håndteres i den lokale planlægning.
DANVA ser frem til fortsat at bidrage til arbejdet med at sikre gode rammer for klimatilpasning inden for Planlovens rammer.
Hvis I har spørgsmål til høringssvaret, er I velkomne til at kontakte Miriam Feilberg på tlf. nr.: 2244 1452 - mail: mfe@danva.dk