Videregående vandbehandling

Til Miljøstyrelsen

Hermed fremsendes DANVAs høringssvar til Vejledning om videregående vandbehandling. Vejledningen er overskuelig og systematisk opbygget. Især faktaarkene fungerer godt. DANVA har tre punkter, som bør trækkes mere frem og/eller tilføjes vejledningen. Tekstnære rettelser af teknisk karakter kan ses i bilaget (nederst på siden).

Beskyttelse og rensning går hånd i hånd

Det er centralt at vejledningen også afspejler den forebyggende tilgang til rent drikkevand, og som udmøntes i beskyttelse af grundvands-ressourcen. Det skal være klart, at drikkevandsforsyningen skal baseres på en vandbehandling, der er så simpel som mulig, og at rensning ikke må ikke træde i stedet for beskyttelsen af grundvandsressourcen.

Videregående vandbehandling, der har til formål at sikre en stabil og tilstrækkelig leverance af drikkevand til danskerne, er en løsning, når andre alternativer er undersøgt, ud fra en samlet vurdering af miljø, ressource, sikkerhed, sundhed, kundehensyn, forsyningsstruktur, økonomi mv. Indledningen kunne med fordel suppleres med et rammesættende afsnit, der afspejler dette.

Tag stilling til forsyningsstrukturen både kommunalt og tværkommunalt

Muligheden for tværkommunale løsninger bør også italesættes. Det bør derfor i vejledningen understreges, at kommunerne har en forpligtigelse indenfor eget vandforsyningsplanområde, men også en samordnings-forpligtigelse på tværs af kommunegrænser, når drikkevandskvaliteten skal sikres. Især i lyset af at der kommer flere og flere forsyningsselskaber, der går på tværs af kommunegrænser.

Opdatering

Det anbefales at tænke opdateringen af bilagene, som omhandler renseteknologier, ind i formen, når vejledningen skal offentliggøres og anvendes. Det er afgørende, at nye teknologier og ny viden på rense-området let og smidigt kan blive en del af vejledningen. Derfor skal bilagene være nemme at opdatere.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen
DANVA

Bilag

Generelt
Enkelte steder bruges betegnelsen avanceret vandbehandling. Det skal erstattes af videregående vandbehandling.

Henvisningen til BAT (Best Available Technology) er meningsløs i denne sammenhæng. Risikoen er at det vil give anledning til diskussioner. Teknologien afhænger af rensebehovet og metodevalget er begrænset. Derudover er der ikke en BAT definition tilknyttet vandforsyningsloven på samme måde som i Miljøbeskyttelsesloven hvor der er anvisninger man kan støtte sig til. Hovedformålet er sikkert og sundt drikkevand. Det giver f.eks. ikke mening at skrive BAT i tekstafsnittene og så derefter gennemgå ozonering som metode til at fjerne DMS.

Tabel 2.1 er med to gange.

Side 13. Første afsnit.
Som bekendtgørelsen om vandkvalitet er nu, er der ingen krav til vandanalyser afgang værk. Det bør tilføjes at det er en nødvendighed, at der findes analyser nok til at vurdere vandkvaliteten og evt. udsving heri, før det kan vurderes om der reelt er behov for videregående vandbehandling.

Side 14, 4d.
Referencer kan tilføjes som en mulighed for dokumentation.

Side 24 6. afsnit.
Dette afsnit bør skærpes, så det sikres, at alle muligheder for at danne skadelige biprodukter bliver belyst. Risikoen for at erstatte et problem med et andet er i høj grad til stede hvis der etableres videregående vandbehandling.

Side 25.
Listen over forslag til begrundelser for at meddelelse accept til det ansøgte anlæg er en blanding af begrundelser og forudsætninger.
Det kan ikke være en begrundelse for at meddelelse accept, at sagen er tilstrækkelig belyst eller årsagen er afklaret. Det er forudsætninger.
Der er reelt kun en begrundelse, nemlig alle muligheder for at finde rent vand uden problemstoffer er undersøgt. Det øvrige er forudsætninger.

Bilag 1
Ved alle metoder som indbefatter brug af kemikalier skal der ligge en risikovurdering til grund for hvad der vælges for at minimere risikoen for spild og lækager, f.eks kan tilføjes:
For at minimere risiko ved spild og lækager skal kemikaliebærende rør og slanger designes som ”rør i rør” og opbevarings tanke etableres med spildbakke eller tankgrav. Doseringsudstyr placeres i aflukkede skabe med opsamlingsmulighed ved spild og lækager. Evt. etableres de med alarm.

Placering af nødbrusere skal ind tænkes i design.

Under indkøring og manualer bør der stå, at de skal udarbejdes. Som det står nu kan det tolkes som om kommunen skal have indkørings, drift og vedligeholdelses manualer tilsendt. Det kan blive meget omfattende hvis det er et anlæg af en vis størrelse. Det er vel manualer som skal udarbejdes og ligge hos forsyningen.

Nitratfjernelse
Nitrat er nævnt i bilag 1.1 og figur 1.1., men stadig ikke i bilag 1.5 og 1.9 der beskriver metoderne.

Side 28 figur 1.1.
Figurteksten bør ændres til oversigt over, hvilke teknologier der på nuværende tidspunkt (2019) kan anvendes til behandling af de udvalgte stofgrupper. Her bør kulfiltrering være gul overfor pesticider, da metoden ikke fjerner alle pesticider og nedbrydningsprodukter, eksempelvis er kulfilter normalt ikke virksomt overfor DMS.

Bilag 1.3.
Det tilføjes at dannelse af klorgas vil giver smags og lugt problemer.
Kan der også dannes bromat ?
Klorgas tilføjes under arbejdsmiljø.

Bilag 1.4. og 1.5
Det tilføjes at denne metode også fjerner magnesium og det er normalt ikke ønskeligt at fjerne magnesium.

Bilag 1.6.
Her nævnes KMnO4 og NaMnO4, men hører til under kemisk oxidation, for her er de problemer med uønskede biprodukter det kan give, beskrevet. Det er de ikke under kemiskdosering, alternativt bør problemerne nævnes begge steder.
Afsnittet om klor på danske vandværker til desinfektion af anlæg er jo ikke en kemikaliedosering i selve vandproduktionen.

Bilag 1.7.
Afsnittet særlige fokuspunkter om dannelse af skadelige biprodukter bør skærpes, da det er utrolig vigtig at dette udredes i alle tilfælde. Hensynet til forbrugeren vejer tungest, og derfor skal vi være sikre på at en valgt metode ikke erstatter et problemstof med et andet.

Hvis der henvises til udenlandske erfaringer skal der tages højde for at andre lande kan have andre kvalitetskrav til f.eks. nogle pesticider end vi har i Danmark. Det bør beskrives hvilke forskelle der er på de enkelte midler, eller om der mangler viden på området.

Under afsnittet om vandanalyser skal det tilføjes at krav til at analyser skal omfatte de relevante nedbrydningsprodukter.

Problematikken om at DMS nedbrydes til det meget giftige NDMA ved brug af ozon skal beskrives specifikt. De øvrige oxidationsmidlers virkning på DMS bør også beskrives.

Bilag 1.8.
Set i lyset af at vi i de sidste par år har fundet flere ”nye pesticider”, bør kulfilternes virkning overfor disse tilføjes. Specielt virkningen på DMS og desphenyl chlordiazon som nærmest er landsdækkende bør beskrives.

Bilag 1.9.
Særlige fokuspunkter.
Under spildevand.
Det er ikke kun salt som opkoncentreres, men også øvrige stoffer, som kunne udgøre et problem ved afledning.

Hvis den valgte teknologi viser sig at kræve rensning af spildevandet fra processen, skal dette afklares tidligt, så økonomien heri kan indregnes ved valg af løsning. Vandanalyserne skal også omfatte de kemikalier der anvendes.

Bilag 1.10.
Pellet reaktoren kan også indsættes efter filtrering.
Afsnittet om tekniske forhold er meget detaljeret. Kan med fordel forsimples, så det kommer til at ligne beskrivelsen af de øvrige metoder.
Under særlige fokuspunkter skal sand tilføjes og der skal stilles krav til renhed.
Dannelsen af små fine partikler tilføjes, som et særlig fokuspunkt ved produktionen, da det vil give problemer hos forbrugerene.
Under anbefalinger til vilkår under back-up bør tilføjes efter ”kan der stilles krav om back-up eller efterfølgende proces til jern/mangan fjernelse”.

Bilag 1.11.
Hvilke pesticider er det der kan fjernes ved stripning?
Pesticider er generelt karakteriseret ved høj vandopløselighed og derfor kan de normalt ikke fjernes ved stripning. Det bør derfor fremgå hvilke der er tale om, så man ikke får opfattelsen af at stripning generelt kan fjerne pesticider. Ellers bør metoden ændres fra gul til rød.

Bilag 1.12.
Under anvendelse.
UV i kombination med andre metoder. Hvis det skal nævnes her skal evt. problemer og kontrolprogram også nævnes.

Under tekniske forhold.
Der er også forskel på lysets bølgelængder ved lavtryks- og mellemtrykslamper.

Under fokuspunkter.
Risikoen for dannelse af NO2 og forøgelse af indhold af AOC. AOC kan give anledning til eftervækst af bakterier i ledningsnettet.