Til Skatteministeriet

DANVA høringssvar på udkast til ny bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand m.v. – jeres j.nr. 15-3222648

DANVA bifalder, at det nu også på bekendtgørelsesniveau formaliseres, at en anden part på vegne af kommunerne kan opkræve vandafgifter fra ejendomme, der forsynes med ledningsført vand men ikke får vand fra et alment vandforsyningsanlæg.

Terminologien i § 4 med tilhørende lovbemærkninger i lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love, om hvem kommunen kan delegere kompetencen til, er en smule forvirrende. Vi finder det dog sandsynligt, at når der i lovbemærkningerne til § 4, stk. 1 står, at  ”Med almene vandforsyningsselskaber forstås anlæg, som forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, jf. vandforsyningsafgiftslovens § 3, stk. 3”  er der tale om den juridiske enhed en almen vandforsyning efter vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Vi opfordrer til, at der indsættes en bestemmelse i bekendtgørelsen med den korrekte  terminologi.

Det er efter DANVAs opfattelse hensigtsmæssigt, at det alene er almene vandforsyninger, kommunen kan delegere sin kompetence til, da almene vandforsyninger selv skal betale vandafgift og derfor besidder faglig kompetence på området. Skulle det i en kommune være fordelagtigt at uddelegere kompetencen til to almene vandforsyninger og ikke blot en, går foreningen ud fra, at dette ikke er et problem.

Efter bekendtgørelsesudkastets § 3 kan en almen vandforsyning opkræve et gebyr fra de berørte ejendomme til at dække omkostningerne ved at varetage afgiftsopgaven. DANVA opfordrer til, at Skatteministeriet tager kontakt til Energistyrelsen, som er den kompetente myndighed vedrørende reguleringen af vandsektorens økonomiske rammer, således at det kan afklares hvilken status vandsektorens omkostninger ved afgiftsopgaven skal have i den nævnte regulering.

Vi uddyber meget gerne vores synspunkter.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA