Costdriver-vejledning - Til den reviderede benchmarkingmodel for prisloft 2018

Til Forsyningssekretariatet

Behov for forenkling

DANVA mener, at der er brug for forenkling af den økonomiske regulering af vandsektoren. Det gælder også for den resultatorienterede benchmarking, hvor især indberetning af nye data er en belastning for selskaberne. DANVA meldte derfor klart ud (tidligt i processen - juni 2014), at DANVA ikke ønsker en mere kompleks benchmarking. Det er derfor meget overraskende, at Forsyningssekretariatet i det udsendte materiale skriver, at brancheorganisationerne ikke mener benchmarkingmodellen er tilstrækkeligt nuanceret. Det burde være klart for Forsyningssekretariatet, at DANVA ønsker forenkling og ikke udvidelser til den eksisterende model. DANVA mener ikke den nuværende benchmarking er præcis, men ønsker af hensyn til de administrative omkostninger ikke flere ”nuancer”.

Forøgelse af de administrative byrder

Forsyningssekretariatet har allerede igangsat, at vandselskaberne skal implementere en ny konteringsvejledning for at fremskaffe bedre data til benchmarkingen. I høringsmaterialet kommer der nu et ret omfattende forslag om registrering efter en ny zoneinddeling, samt krav om en række indberetninger til revision af benchmarkingmodellen. Forsyningssekretariatet planlægger herudover at gennemføre en TOTEX-benchmarking af vandsektoren. Disse tiltag betyder samlet en markant forøgelse af den administrative belastning forbundet med benchmarking af vandsektoren. DANVA mener, at der skal fokus på at sænke og ikke øge den administrative belastning af vandselskaberne.

Afvent en revideret vandsektorlov

DANVA anbefalede inden processen med at revidere benchmarkingen, at Forsyningssekretariatet ventede med revisionen af benchmarkingen, til der foreligger en revision af vandsektorloven. Det kan ikke udelukkes, at vandsektorlovsforhandlingerne fører til ændringer, der gør genberegning af den reviderede benchmarkingmodel nødvendig. Et konkret eksempel er, at Forsyningssekretariatet i det udsendte materiale har inddraget blødgøring af vand i benchmarkingen til trods for, at det under de nuværende regler betragtes som et miljø- og servicemål. Konsekvensen er, at de nye beregninger på dette punkt ikke er tilpasset de nuværende regler, men tager udgangspunkt i at miljø- og servicemål bliver afskaffet. DANVA er ikke bekendt med, at der er truffet beslutning herom.

Udsæt beslutning om TOTEX-benchmarking

DANVA anbefaler at vente med revisionen af den nuværende benchmarking og udvikling af en TOTEX-benchmarking, til der foreligger en revideret vandsektorlov. Herefter vil det være afklaret, om der overhovedet er behov for en TOTEX-benchmarking, og den nuværende benchmarking vil kunne udvikles målrettet mod eventuelt ændrede regler. Det bemærkes, at en revideret vandsektorlov meget nemt kan foreligge inden foråret 2016, hvor det første bud på en TOTEX-benchmarking forventes at foreligge. Vandsektoren pålægges altså betydelige administrative omkostninger, uden det er afklaret, om der er et behov for en TOTEX-benchmarking.

Forsyningssekretariatet har valgt at udbyde udviklingen af den ny TOTEX-benchmarking og kører sideløbende hermed selv en revision af benchmarkingen for driftsomkostninger. Da driftsomkostningerne er en del af de totale omkostninger, mener DANVA, at det ville være mere naturligt at lave modeludviklingen samlet. Dog er DANVA glad for, at Forsyningssekretariatet nu inddrager eksterne eksperter i udviklingen af benchmarkingen.

Ny zoneindeling dyr og udokumenteret

Det udsendte materiale ser generelt gennemarbejdet ud og indeholder markant færre nye indberetninger, end Forsyningssekretariatet tidligere har lagt op til i de udkast, der er sendt til den tilknyttede arbejdsgruppe. DANVA er glad for, at der er blevet lyttet til DANVAs input på dette punkt. Det mindsker vandselskabernes indberetningsbyrde væsentligt i forhold til Forsyningssekretariatets oprindelige oplæg.

Der er dog stadig en væsentlig undtagelse, nemlig at Forsyningssekretariatet introducerer en ny zoneinddeling. Den nye zoneinddeling vil pålægge vandselskaberne store administrative byrder, uden at Forsyningssekretariatet har redegjort for, hvorfor og hvordan den nye zoneinddeling vil forbedre benchmarkingen.

Det er ikke tilfredsstillende, at der igangsættes et så omfattende projekt, uden der foreligger en grundig forklaring på, hvorfor et byområdes samlede størrelse forventes at beskrive omkostningerne til en ledning bedre end den nuværende zoneinddeling, hvor der ses på antal indbyggere i en gridcelle på 100x100 meter.

Ændringen betyder eksempelvis, at:

Herlev ved København går fra at være et område med et betydeligt antal city-områder under den nuværende inddeling, til i stedet at blive sammenlignet med Sønderborg, der i dag ikke har city-områder. Giver det så en bedre sammenligning og hvorfor?

Er der en forventning om, at større byer er dyrere end mindre? Og hvis det er tilfældet, hvorfor forventes et villaområde i eksempelvis Århus at være dyrere end et villaområde i Skanderborg?

Det er spørgsmål som disse, DANVA gerne ser en diskussion af. Hertil kommer, at DANVA frygter betydelige registreringsomkostninger ved skiftet og opfordrer Forsyningssekretariatet til at estimere de forventede omkostninger ved en ny zoneinddeling. DANVA har i den tilknyttede arbejdsgruppe fremført behovet for en grundigere beskrivelse, analyse og diskussion af den nye zoneinddeling – desværre uden det hidtil er blevet fundet relevant. DANVA kan på det foreliggende grundlag ikke anbefale en ny zoneinddeling.

Vandselskaberne er i gang med at implementere en ny konteringsvejledning. DANVA anbefaler derfor, at Forsyningssekretariatet foretager en genberegning af omkostningsækvivalenterne med de nye data og ser, om ikke det giver en forbedring af modellen. Herved mindskes udbygningen af de administrative byrder. 

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA