Ændringsbekendtgørelse om spildevandstilladelser

Til Naturstyrelsen
13. november 2014

DANVA hilser præciseringen af dataansvaret, hvad angår indberetning af vandselskabernes egenkontrol-data velkommen. Foreningens kommentarer fremgår i det følgende:

Generelle bemærkninger:

DANVA er positiv overfor kravet om digital indberetning, men mener, at processen omkring fastlæggelse af formatet for indberetningen er forkert. Det koncept, der stilles til rådighed fra Naturstyrelsen, skal ledsages af en brugerflade, der kan anvendes uden at enkeltbrugerne skal tilkøbe programmer eller påføres ekstraomkostninger. Det foreliggende koncept er ikke operationelt.

Når der fastlægges krav om digital indberetning, er det afgørende, at de berørte parter inddrages, da det har betydning både økonomisk, ressourcemæssigt og systemteknisk, hvilket format, der anvendes til indberetningen.

Høringen hvad angår §18, stk. 5 er ikke reel. Det er vores opfattelse, at formatet for indberetningen allerede er fastlagt, uden brancheinddragelse. DANVA bemærkede allerede i september 2013, ved den foregående høring af ændringer til spildevandsbekendtgørelsen, at en forudsætning for nyt indberetnings-format var, at der skulle fastlægges en overgangsperiode, hvor WinSPV og PULS fungerede parallelt, indtil PULS var fuldt funktionsdygtigt og ledsaget af en reel brugerflade.

Det er vores opfattelse, at der er lukket et velfungerende system ned, hvorefter man med PULS er blevet præsenteret for et system, der ikke fungerer efter hensigten. Selskaber og kommuner bruger unødige ressourcer på at fejlfinde, kvalitetssikre og validere data og programfunktionaliteter, uden stor lydhørhed hos udvikleren. Yderligere tilbydes der utilstrækkelig udviklersupport fra Miljøportalens side, når der via rådgivere gøres forsøg på at udvikle applikationer til brug sammen med PULS. Der er tale om helt basale funktionaliteter i PULS, der ikke fungerer. DANVA står gerne til rådighed med konkrete eksempler.

Fejl og mangler i programmet gør det vanskeligt og omkostningstungt at opfylde indberetnings-forpligtigelsen. Derfor foreslås at indarbejde en overgangsbestemmelse, hvorefter der kan indberettes data til tilsyns-myndigheden på anden vis end via PULS, f.eks. i Excel indtil PULS er fuldt funktionsdygtig .

Det er uklart, om begrebet ”fælles offentlige databaser” også omfatter offentlig adgang til de indberettede data f.eks. således, at vandselskaberne har adgang til virksomhedernes analysedata jf. § 53 stk. 2, hvilket vil være en stor hjælp i selskabernes beregning af særbidrag.

Specifikke bemærkninger:

§7d Stk. 1 nr. 2

Formuleringen ” det offentlige kloakfællesskab” bør erstattes med spildevandsanlæg ejet af et spildevands-forsyningsselskab eller blot spildevandsforsyningsselskabet for konsistens med definitionerne i Vandsektorloven og Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

§ 18 stk. 5:

I vandkvalitetsbekendtgørelsen tages hensyn til de relevante parter på området, ved direkte henvisning til KL som repræsentant for kommunerne. DANVA ønsker det samme branchehensyn varetaget i spildevandsbe-kendtgørelsen.

Følgende konkrete ændring foreslås:

Den foreslåede formulering ligger sig tæt op af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyninger, hvor laboratoriet også indberetter egenkontrol på selskabernes vegne.

Det opleves, at der kan være fejl i analyser og rapporter, som gør at analyserapporten skal revideres. Derfor bør det fremgå, at fristen på de 6 uger, gælder efter at den endelige rapport foreligger. Desuden bør §18 suppleres med en fejlretningsmulighed efter de 6 ugers indberetningsfrist. Ud over analysefejl, kan der være tale om andre fejl, som måske først opdages noget senere – f.eks. fejl i flowmåling o.a.

I WINSPV foregik det i praksis det et ved årligt ”Kvalitetssikringstjek”, 1-2 måneder før den årlige afløbskontrol beregning. Dette princip bør så vidt muligt fastholdes ved overgangen til PULS. Derudover skal det sikres, at indberetningen af analyser også kan foretages i brugerfladen for at imødekomme de vandselskaber, der selv har et akkrediteret laboratorie, og hvor analyseomfanget er så begrænset, at det ikke er teknisk / økonomisk muligt at etablere samme webservice integration som de store laboratorier.

§53 b – frikommuneforsøg nedsivning i særlige områder uden forudgående tilladelse

DANVA bemærker, at hvis ordningen skal fungere, med de nødvendige hensyn til grundvandet, bør der indarbejdes en anmeldeordning for de grundejere, der ønsker at etablere et nedsivningsanlæg uden tilladelse.

Uden anmeldeordning har kommunen ikke mulighed for at sikre, at hensynene i bekendtgørelsen er varetaget og heller ikke mulighed for at sikre, at grundejeren opfylder den oplysningspligt, der er lagt op til i § 53 a stk. 6. Grundejerens oplysningspligt, bør derudover være ledsaget af en sanktionsmulighed, såfremt oplysningspligten ikke opfyldes. I modsat fald er der intet incitament for grundejeren til at anmelde, hvilket betyder mangel på overblik over hvem, hvor og hvordan frikommuneforsøget er udnyttet.

Anmeldepligt og sanktionsmulighed overfor grundejeren er efter DANVAs opfattelse den eneste mulighed for, at sikre grundvandet i de udlagte områder. Nedsivning uden tilladelse bør ikke finde sted i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsområder uden for OSD.

Som udgangspunkt er der i dag et afstandskrav for nedsivningsanlæg på 300 meter til indvinding til almen vandforsyning. På baggrund af en konkret hydrologisk vurdering, kan denne udvides for at sikre vandforsyningen mod bakteriologisk forurening. Uden anmeldepligt og tilladelse vil det være umuligt for vandforsyninger at opretholde den nuværende sikkerhed for drikkevandskvaliteten

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA