Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager

Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
19. december 2014

DANVA takker for den ekstraordinære fremsendelse af høringsmaterialet. Det er spændende med en modernisering af det offentlige klagesystemet ved at operere med to faser; en mediationsfase foretaget af styrelsen og en fase med den almindelige nævnsbehandling.

ADR-direktivet/Lovforslagets anvendelsesområde

Foreningen er enig i, at det er gensidigt bebyrdende aftaler, der skal være omfattet af lovforslaget, da det afspejler direktivet. Det betyder principielt, at vand- og spildevandsforsyning af forbrugerne i Danmark ikke er omfattet af lovforslaget. Forsyningen sker nemlig efter leveringsvilkår godkendt af kommunal-bestyrelsen, og kommunalt vedtagne forsyningsplaner udpeger de forbrugere, der skal forsynes. DANVA har dog forståelse for, at forbrugerne har behov for en billig og let adgang til en udenretlig behandling af deres evt. tvister med forsyningerne (almene vandforsyninger og spildevandsforsyningsselskaber).

Foreningen støtter således, at klager over leveringsvilkår med relation til almene vandforsyninger fortsat er omfattet af forbrugerklageloven. Vi vil ligeledes støtte, at klager over de generelle leveringsvilkår for spildevandsforsyningsselskaberne kan behandles efter loven fra 01.10.2015. Deri ligger også, at vi mener, at privatretlige, individuelle aftaler om forsyningsvilkår, som er godkendt af kommunalbestyrelsen, ikke er omfattet af loven. Vi beder om, at ovenstående fremgår af overblikslister/bilag med berørte brancher.

Brug af subsidiaritetsprincippet

Vi støtter, at der gøres brug af mulighederne for at have nationale regler, der pålægger forbrugeren og den erhvervsdrivende gebyr i forbindelse med såvel mediations- som klagenævnsfasen. Vi mener også, at der skal være en nedre værdigrænse for de tvister, der skal behandles – ligesom sager skal kunne afvises, hvis forbrugeren ikke har forsøgt at indgå i en dialog med den erhvervsdrivende mhp. at finde en løsning.

Informationspligt

Vi har noteret os, at lovforslaget implementerer direktivets bestemmelser om generel og specifik informationspligt, således at den erhvervsdrivende i evt. generelle leveringsvilkår og ved konkrete uenigheder skal gøre opmærksomhed på klagemulighederne. Dette vil give ekstra klagesager, som igen fordrer ekstra midler fra Finansloven, for at alle parter oplever, at forventningerne kan imødekommes. Det offentlige vil også skulle afsætte ressourcer til at reviderer evt. nationale vejledninger om leveringsvilkår. Dertil kommer ekstra ressourceforbrug hos de erhvervsdrivender, når klageoplysningspligten skal honoreres.

Private klagenævn

Det kan være hensigtsmæssigt, at det som udgangspunkt er de samme krav, der gælder for de private klagenævn som for Forbrugerklagenævn. Det er dog vigtigt, at der er plads til undtagelser, når der er saglige betragtninger for dette.

Det er vores opfattelse, at det skal være frivilligt/fakultativt, om et formelt mediationsforløb går forud for den almindelige nævnsbehandling hos de privat finansierede klagenævn.

For at modvirke free-riders kan det også være hensigtsmæssigt, at der i opfølgende lovgivning kan fastsættes bestemmelser om, at erhvervsdrivende, der ikke bidrager til nævnets drift, skal betale et højere beløb/gebyr, end erhvervsdrivende, der gør dette. Dette bør være et emne, hvor den finansierende branche har et afgørende ord.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Susanne Vangsgård
DANVA