Høring af 4 bekendtgørelser med relation til vandplaner

Til Naturstyrelsen
28. november 2014

Høring af bekendtgørelser med relation til vandplaner (bekendtgørelse af basisanalyser, bekendtgørelse om overvågning, bekendtgørelse om miljømål og bekendtgørelse om indhold af vandområdeplaner)

DANVA takker for modtagelsen af høringsmaterialet og vil i det følgende give dels nogle generelle bemærkninger dels bemærkninger til de enkelte bekendtgørelser.

Generelt

Bekendtgørelserne udmønter Lov om vandplanlægning, og hensigten har været at gøre den danske regulering mere direktivnær. Dette er efter vores opfattelse positivt, men bekendtgørelserne er blevet så direktivnære, at de på flere punkter ikke giver den nødvendige øgede forståelse af direktivets indhold. Således er store dele af bekendtgørelserne en fuldstændig kopi af direktivteksten, hvilket betyder, at uklarheder i det næsten 15 år gamle direktiv ikke er søgt belyst.

Vi mener, at disse bekendtgørelser ikke kan stå alene uden tilknyttede vejledninger, da man ikke ud fra bekendtgørelserne har mulighed for at gennemskue det reelle administrationsgrundlag for planerne på området. Bekendtgørelserne burde derfor være blevet sendt i høring sammen med tilknyttede vejledninger. Dette er specielt vigtigt, da flere af bekendtgørelserne har afsnit, der er endog meget svært tilgængeligt for selv personer med stor indsigt i områdets forvaltning.

Bekendtgørelse om basisanalyse

Der har været stor debat om de danske udpegninger af grundvandsforekomster, og de blev således af Miljøministeriet kaldt en absolut minimumsimplementering af vandrammedirektivet. Dette betyder i dag, at der er meget stor uklarhed over, hvor der skal foretages vurdering af enkelte grundvandsforekomster, eller hvor der skal ske en puljering af flere grundvandsforekomster. Der er derfor risiko for, at det er den konkrete sammenstilling af grundvandsforekomster, der afgør, om der skal ske en indsats.

Den økonomiske analyse af vandanvendelsen er en vigtig del af beslutningsgrundlaget i Vandramme-direktivet, men det er ud fra bekendtgørelsen uklart, hvorvidt der i basisanalysen vil foregå en reel analyse af udgifter til forsyningspligtydelser.

Bekendtgørelse om overvågning

Usikkerheden omkring sammenstillingen af grundvandsforekomster giver efter vores opfattelse en uklar definition af, hvor der skal analyseres, hvilket betyder, at valget af moniteringspunkter får meget stor indflydelse på, om en given grundvandsforekomst kan siges at være i god tilstand. Her er en vejledning ligeledes meget savnet.

Pesticiderne er klart det største grundvandsproblem i Danmark, og derfor bør overvågningen også explicit omhandle dette og med deraf følgende fastlæggelse af tærskelværdier.

For med sikkerhed at fastlægge en trend for udviklingen i et givent vandområde kræves hyppig monitering. Det er derfor ikke nok blot at anføre, at der skal moniteres mindst en gang om året. I stedet bør man kræve, at moniteringen tilrettelægges således, at det er muligt inden for en given periode at fastlægge trends for de krævede parametre.

Dele af bekendtgørelsen er præget af en meget tung juridisk tekst. Et godt eksempel er i bilag 3, 8. ”Vurde-ring og klassificering af grundvandsforekomstenes kemiske tilstand”, nr. 5). Denne tekst er næsten ulæselig, og det er meget svært at gennemskue det reelle indhold. Men sådan som vi læser den, så er indholdet problematisk, da det fremstår som en gummiparagraf. Tilsyneladende kan man afvise overskridelser af kvalitetskravene til grundvand med, at det vurderes ikke at udgøre en væsentlig miljørisiko. Og hvis overskridelsen er alvorlig, så kan man sige, at omfanget af forureningen ikke er så stor, at man behøver at gøre noget.

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål

I den 15 år gamle tekst fra Vandrammedirektivet var beskrivelsen af hydro-morfologiske kvalitets-elementer ufuldstændig. Det virker derfor besynderligt, at man ikke i denne lange periode har fået tilendebragt beskrivelsen. Den var gennemført for høj tilstand, men man har stadig ikke en beskrivende tekst for de andre tilstandsklasser, og man henviser blot til de biologiske kvalitetselementer.

Vandrammedirektivet taler om, at alt grundvand skal beskyttes, men vi har herhjemme en ufuldstændig implementering af direktivet, hvor der udelukkende fokuseres på grundvand, der anvendes til drikkevand. Det bør derfor sikres, at alle grundvandsforekomster opfylder god tilstand og ikke blot grundvands-forekomster, der i dag anvendes til drikkevand.

Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen og Claus Vangsgård
DANVA