Champagne-og-kransekager-i-Vandhuset.jpg

Traditionen tro byder DANVA det nye år velkommen ved at invitere foreningens medlemmer til nytårstaffel med spændende, faglige indslag, inspiration og networking. Mødet foregår torsdag den 14. januar kl. 10.00-13.00 online via Microsoft Teams. 

Denne gang bliver det under temaet ”Vandsektorlov 2022 – den incitamentskabende økonomiske regulering”. Hvordan skaber man en vandsektorlov, der sikrer en optimal håndtering af vand, den højeste udnyttelse af ressourcerne og understøtter arbejdet mod den energi- og klimaneutral vandsektor? De spørgsmål skal politikere og andre oplægsholdere diskutere på dagen.

Program

10.00-10.05
Velkommen
Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA

10.05-10.20
Året der gik og kommer - rigets tilstand
Lars Therkildsen, bestyrelsesformand i DANVA

10.20-10.50
10 år med egen økonomi - blev vandsektorloven, som vi havde drømt eller frygtet? Hvordan skal forventningen fra samfundet komme til udtryk i den kommende vandsektorlov?
Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for Statskundskab, SDU

10.50-11.30
Vi har badebolden - politisk debat med Folketingspolitikere om revision af vandsektorloven
Anne Paulin (S), Carsten Kissmeyer (V), Søren Egge (EL)

11.30-12.00
Effektivitet i en coronatid – sådan holder man sammen på en organisation, når medarbejderne er adskilt fra hinanden og ledelsen
Gunnar Ørskov, direktør og foredragsholder

12.00-12.15
Uddeling af DANVAs Initiativpris - gives for et særligt initiativ inden for grundvand, drikkevand, afløb, spildevandsrensning eller klimatilpasning
Lars Therkildsen, bestyrelsesformand i DANVA

12.15-12.30
Afrunding efterfulgt af ”godt nytår”, bobler og kransekage 
Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA

Tilmelding

Skriv en mail til Edyta Christiansen, ec@danva.dk, senest fredag den 8. januar 2021. Derefter vil alle tilmeldte modtage mødeindkaldelsen med link til Teams.