COLOURBOX38659084
Vi ved der snart kommer nye regler og krav til materialer, der er i kontakt med drikkevand - og vi skal være klædt på til at kunne løse opgaven. Hvordan vælger man de rigtige materialer? og hvordan sikrer vi vandkvaliteten i vores del af systemet?
På dette kursus sætter vi fokus på afsmitning fra materialer både hvis man har ISO22000 og skal certificeres, men også fra lovgiver i forbindelse med sikring af vandkvaliteten. 

Der er alskens ordninger og certifikater derude, men hvordan bruger vi dem i materialevalget?
Nogle sætter lighedstegn mellem Fødevaregodkendte produkter og drikkevandssikre produkter, men kan man det?
Er de tyske certifikater fra DVGW gode nok? Hvad dækker de egentlig når det kommer til stykket?

Kort og godt, det er en jungle derude. På kurset får I indsigt i de forskellige ordninger samt lære noget om, hvordan man finder rundt i de forskellige certifikater og godkendelser, når der skal træffes beslutninger om stoffer og materialer i vandbanen. Emnet er stort, så I får ikke en fuld vejviser rundt i junglen, men I kommer godt i gang og får lejlighed til at dele erfaringer med andre, der har arbejdet længere med opgaven.

Pris
Bemærk prisen på kurset stiger med 500,- excl moms ved tilmelding efter den 4. november 2022.

Middag og overnatning
Vi skal spise middag og overnatte på Hotel Skanderborg Park.