Målgruppe

Kurset henvender sig til medarbejdere, der arbejder med planlægning og projektering af spildevandsanlæg, kommunale medarbejdere, der arbejder med byggesagsbehandling, lokalplanlægning mv.,medarbejdere i forsyninger, der arbejder med opkrævninger og kundeservice i relation til lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (betalingsloven) og samt deres ledere/forsyningschefer.

Mål
Målet med kurset er at give deltagerne et indgående kendskab til Betalingslovens mekanismer og regler, så deltagerne bliver i stand til at anvende reglerne i det daglige arbejde. Deltagerne vil få nyttig tips til planlægning af byggemodninger og håndtering af de vanskelige spørgsmål om opkrævning af tilslutningsbidrag mv.

Indhold

Kurset går i dybden med Betalingsloven og -vedtægterne. Undervisningen er baseret på gennemgang af lovgivningen og praksis krydret med eksempler og cases.

  • Den gældende lovgivning om finansiering af spildevandsrensning (Betalingsloven)

  • Betalingslovens sammenhæng med miljøbeskyttelsesloven, lokalplanlægning, byggesagsbehandling og spildevandsplanlægningen

  • Betalingslovens grundbegreber

  • De årlige bidrag:

  • Trappemodel

  • De nye regler om særbidrag

  • Vejbidrag

  • Tilslutningsbidrag

  • Opkrævning af tilslutningsbidrag både i enkle sager i komplekser sager i relation til større byggemodningsområder

  • Supplerende tilslutningsbidrag i forbindelse med udstykning og sammenlægning af matrikler

  • Forsyningens must haves i relation til byggemodninger – herunder krav til byggemodninger, hvor forsyningen forventes at overtage anlæggene

  • Regulering af private spildevandsanlæg og regulering omkring overtagelse af disse

  • Spildevandsrensning i det åbne land

  • Udformning og formål med betalingsvedtægterne

  • Inddrivelse

  • Opgavedeling og nødvendige samarbejder mellem spildevandsselskabet og kommunen

 

 

 

 

Undervisningen tager udgangspunkt i lovgivningen og retspraksis i form af domme. Underviseren giver konkrete redskaber til håndtering af de juridiske spidsfindigheder.

Undervisningsformen lægger op til åben dialog om emnerne, og det vil være muligt at få sparring i forhold til deltagernes egne spørgsmål.