DANVA og EnviNa inviterer til Spildevandsseminar d. 28. - 29. april 2021.
Hvordan vi løser udfordringerne inden for spildevand og regnvand i kommuner og forsyninger?
På seminaret vil vi sætte fokus på samarbejdet mellem kommune og vandselskab, og hvordan vi i fællesskab kan løse udfordringerne med at håndtere de store regnmængder. 
Hvordan finder vi plads til vandet i byerne? Hvad kan vi opnå ved at samarbejde på tværs tidligt i planlægningsfasen? Hvordan kan vi gennem byudviklingen skabe mere robuste byer, der kan håndtere de øgede regnmængder? Oplæggene på seminaret vil besvare spørgsmålene, og der vil være mulighed for at drøfte dem og dele erfaringer med de andre deltagere.
På dag 2 går vi i dybden med udledningstilladelserne, punktkilderegulering og recipient- og slamkvalitet . Med udgangspunkt i regelsættet sætter vi fokus på sagsbehandlingen og gode måder at samarbejde på. Hør hvad andre gør og få inspiration. 
Kommuner, Vandselskaber, Miljøstyrelsen, vidensinstitutioner og andre vil præsentere de forskellige emner. Seminaret er for alle fra kommuner og vandselskaber, der arbejder med spildevand og håndtering af regnvand.