Vandrammedirektivet og Miljømålsloven

Vandløb, søer og kystvande skal have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 2015, og samtidig skal grundvandet have en god tilstand både kvantitativt og kvalitativt. Målet er fastsat af EU i Vandrammedirektivet, som i Danmark er udmøntet i Miljømålsloven.

På trods af tre vandmiljøplaner er vandkvaliteten stadig ikke tilstrækkelig god, og der er brug for et kvalitetsløft i:

  • 50 % af vandløbene
  • 70 % af søerne
  • 90 % af kystvandene

Danmarks 23 Vandplaner

Miljøminister Ida Auken præsenterede de 23 statslige vandplaner den 22. december 2011. Læs mere om vandplanerne på Naturstyrelsens hjemmeside.

Tidsplanen for det videre arbejde er:

22. juni 2012: Kommunerne skal vedtage et forslag til handleplaner.

22. december 2012: De kommunale handleplaner skal vedtages.

Høringer

Forud for vedtagelsen af de statslige vandplaner var de i høring fra oktober 2010 til april 2011. Læs DANVAs høringssvar her. Desuden var der i december 2011 en supplerende offentlig høring. Læs mere her...

Det er Miljøministeriets opgave at udarbejde vandplanerne, der skal sikre en god tilstand i både overfladevand og grundvand. I praksis er det statens miljøcentre, der udarbejder vandplanerne. Efter vedtagelsen af de endelige vandplaner bliver det kommunernes opgave at lave de konkrete handleplaner.
DANVA har lavet et notat om vandløbsloven og vandplanerne til vandselskabernes inspiration i forbindelse med høringen. Læs mere her…

Finansiering

Det vil koste milliarder af kroner at føre Vandrammedirektivet og Miljømålsloven ud i livet.
Det er i udkastene til de 23 vandplaner angivet, hvor meget den enkelte vandplan kommer til at koste. Det er ikke beskrevet i vandplanerne, hvem der kommer til at betale hvad. Dette forventes beskrevet i kommunernes handlingsplaner. Dog er det angivet i sammenfatningerne til de enkelte udkast til vandplaner, hvor meget spildevands-indsatsen kommer til at udgøre af de samlede årlige omkostninger til implementeringen af vandplanerne. Bemærk at spildevandsindsatsen udgøres af dels vandselskabernes tiltag (eksempelvis intensiveret spildevandsrensning og udbygning af bassiner) og dels af øgede krav til rensning i det åbne land.
Læs DANVA holdninger til vandsektorens medvirken til finansiering af tiltag i medfør af vandplanerne her...

Idéfasen

Danmark har som noget helt specielt haft en idéfase, hvor kommuner og forsyninger m.fl. havde mulighed for at komme med forslag til statens vandplaner, som vil opstille bindende krav.Den første offentlige høring – idéfasen – fandt sted 22. juni – 22. december 2007. Statens miljøcentre modtog i alt modtaget ca. 1.700 høringssvar.

Baggrund og tidsplan

Læs mere om EU’s Vandrammedirektiv og den oprindelige tidsplan for implementering her…
Det skal understreges, at det meget ambitiøse mål om god tilstand i vandmiljøet kan lempes i områder, hvor der er væsentlige påvirkninger fra menneskelig aktivitet eller hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssig store omkostninger at opfylde målet. 

Artikler og rapporter

Vandplanerne medfører krav om reduktion af vandindvindingen

DANVA’s vurdering af vandløbslovens rolle kontra vandplanerne

EU's Vandrammedirektiv (pdf)

DANVA’s vejledning nr. 75: "Miljømålslovens idéfase - inddragelse af forsyninger og kommuner i udarbejdelsen af vandplaner" (Maj 2007)

Fagligt udredningsarbejde om virkemidler i forhold til implementering af Vandrammedirektivet (Juni 2007)

Vandrammedirektivet - fremtidens udfordringer (pdf)

Økonomiske overvejelser i forhold til implementering af Vandrammedirektivet

Hydrologisk og økonomisk analyse af vandføring i vandløb

 

 

Genveje

Kontakt

Susanne Vangsgård
Chefkonsulent
T: 87 93 35 10
E: sv@danva.dk