Nyheder

Den danske vandbranche beskæftiger i dag op mod 35.000 ansatte - heraf ca. 4.000 i drikkevands- og spildevadsforsyningsselskaber. Branchen eksporterer for 15 milliarder kroner, men forventer en fordobling over de næste 10 år. Det forventes, at samarbejdsaftalen med  Kina vil afstedkomme ca. 1.000 nye arbejdspladser i Danmark.

De danske vandselskaber har qua deres store ekspertise en mangeårig tradition for i samarbejde med den øvrige branche at medvirke til  overførsel af teknologi,management og drift af vandopgaver på det globale marked. Det må forventes, at denne udvikling fortsætter og intensiveres.

En af de store udfordringer for vandsektoren er klimaændringer. Klimaændringerne medfører ændringer i vandkredsløbet og dermed i rammebetingelserne for både vand- og spildevandsforsyning. Den globale vandsektor er desuden opmærksom på, at vandforsyning og spildevandsforsyning er forholdsvist energikrævende – og dermed potentielt CO2 udledende. Vandsektoren ser som følge heraf store potentialer i energieffektivisering.

En yderligere fordel ved energieffektivisering ud over at reducere CO2 udledning er, at energiproduktion ofte er meget vandkrævende.

Læs mere om vandsektoren

DANVA nyheder