Shhh... direktøren har ordet

Marselisborg Renseanlæg (Foto: Aarhus Vand).
Shhh... direktøren har ordet

Vandselskaber skal forblive i demokratisk ejerskab

23. marts 2017 - af- Carl-Emil Larsen

Forsyningssektoren skal også i fremtiden være underlagt demokratisk ejerskab og styring. Det mener DANVA, og det er budskabet fra forsyningssektoren, der 15. marts lancerede visioner for, hvordan vand-, spildevand-, varme og affaldssektoren skal udvikle deres styrker i fremtiden.

 

I udspillet, ”Vi forsyner Danmark”, opstiller forsyningernes brancheforeninger principper og pejlemærker for, hvad der skal til for at sektoren også i fremtiden kan tilbyde udvikling med høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtige priser og grøn omstilling. Vandselskaberne understøtter vækst, velfærd, velstand ved hjælp af vandløsninger i verdensklasse.

 

En privatisering af vandselskaber vil medføre, at vandselskaberne ikke længere vil agere som åbne laboratorier for producenter og rådgivere, hvorved innovationen vil gå i stå. Desuden vil den private driftsherre hjemtage alle opgaver, der er konkurrenceudsatte. Ydermere vil der være en stor risiko for, at miljø- og servicemål vil blive nedprioriterede til fordel for profitoptimering. I Berlin købte kommunen deres vandselskab tilbage i november 2013. I privatiseringsperioden fra 1999 oplevede borgerne en prisstigning på vand på omkring 35 procent, samtidig med de private investorer høstede en profit på 11,4 milliarder kroner.

 

De fem brancheforeninger er først og fremmest gået sammen om visionerne for at levere et fælles alternativ til det forsyningsudspil regeringen lancerede i september sidste år, der stort set kun fokuserer på økonomisk effektivisering gennem bl.a. lempelse på modregning og udlodning, som vil friste til privatisering af sektoren.

 

Ved at forsyningssektoren også i fremtiden er underlagt demokratisk ejerskab, blokerer man for, at ressourcerne bliver genstand for profitoptimering, der alt andet lige vil fordyre taksterne. Desuden forhindres, at ejerkredsen flyttes udenfor landegrænsen via for eksempel udenlandske kapitalfonde.

 

Forsyningernes vision giver bud på, hvordan udviklingen af bl.a. vandsektoren accelereres endnu mere. Vandselskaberne skal også i fremtiden være underlagt demokratisk kontrol. De har siden 2010 af egen drift sparet kunderne for at betale godt to milliarder kroner. Samtidig investerer de i sikring af Danmark mod klimaskabte oversvømmelser, ligesom de understøtter en massiv beskæftigelse, innovation og eksport.

 

Forsyningsselskaberne eksporterer for mere end 35 milliarder kroner om året og beskæftiger flere end 50.000 i hele landet. 

 

Ikke meget taler for, at regeringens forsyningsstrategi vil give forbrugerne bedre og billigere forsyning. Vi har en ganske unik model her til lands, og forsyningsområdet er som kritisk infrastruktur en af hjørnestenene i vores samfund og meget vigtig i danskernes dagligdag. I sektoren arbejder vi konstant for at sikre lavere priser, grøn omstilling og lokale arbejdspladser.

  • Konference - God selskabsledelse i forsyningsselskaber

    27-04-2017
  • Teknologiudvikling

    20-04-2017
  • Evaluering af klimatilpasningsplaner og regler for medfinansiering

    19-04-2017
  • Landsaftale 2017

    19-04-2017
  • Danske vandselskaber har bæredygtighed højt på dagsordenen

    06-04-2017
  • Spildevand, affald og nye produkter fra idé til projekt

    05-04-2017
  • Verdensmålene i Danmark

    04-04-2017
  • Advarsel mod privatisering af forsyninger

    29-03-2017
  • Landbrug & Fødevarer tager fejl om forsyningers produktivitet

    29-03-2017
  • Dansk fosforstrategi på vej

    28-03-2017