Svovlbrinte – hvor stort er problemet i Danmark?

Svovlbrinte i kloakledninger og andre spildevandsanlæg påvirker både arbejdsmiljøet og borgerne og dermed kundetilfredsheden, og især påvirker det levetiden af de danske spildevandsselskabers kloaknet.

Men hvor stort er problemet, og hvad koster svovlbrinte de danske forbrugere?

 

Det var nogle af de spørgsmål, som vi rigtig godt kunne tænke os at kende svaret på. Derfor igangsatte DANVA og Grundfos sammen med DANVAs netværksgruppen ”Trykledninger og svovlbrinte” en landsdækkende undersøgelse blandt alle landets spildevandsselskaber. Formålet med undersøgelsen skulle  være et:

  • Estimat på hvor mange ressourcer og penge, der bliver brugt på at bekæmpe svovlbrinte
  • Estimat af svovlbrinteeffekten på levetiden af kloakledninger og pumpestationer
  • Benchmark af bekæmpelsesmetoder mellem forsyningerne for at identificere, hvilke løsninger som er mest effektive og mindst ressourcekrævende.

Undersøgelsen

Alle spildevandsselskaber i Danmark blev inviteret til at deltage i undersøgelsen og der var 42 selskaber der tog imod invitationen.

Undersøgelsen blev opbygget over et spørgeskema som hver deltager skulle besvare. Besvarelsen blev efterfulgt af en interviewrunde for uddybning af besvarelserne. Spørgeskemaundersøgelsen og resultatopsamlingen blev gennemført af Lindberg International. Se spørgsmål og besvarelser i dette regneark.

Resultat

Resultaterne af undersøgelsen er beskrevet i nedenstående artikel fra Grundfos:

Undersøgelse: Svovlbrinte er et udbredt problem, men kan fjernes effektivt

Tekst: Rasmus Gissel, konsulent, Grundfos

 

En undersøgelse udført af DANVA og Grundfos viser, at 95 % af de adspurgte danske forsynings-selskaber oplever problemer med svovlbrinte. Den giftige gas tærer betonkonstruktioner og giver lugtgener for borgerne, men især med kemidosering kan problemerne bekæmpes effektivt.

 

Svovlbrinte lugter grimt, og den tærer betonen i kloakrør og pumpestationer. De stærkt giftige gasser kan desuden være til fare for driftspersonalet, men hvor stort et problem udgør svovlbrinte egentlig i dagligdagen for danske forsyningsselskaber? For at finde ud af dette har Lindberg International på vegne af DANVAs svovlbrintenetværksgruppe og Grundfos udført en undersøgelse blandt 42 danske forsyninger fordelt over hele landet. Formålet var at afdække svovlbrinteproblemernes omfang og få et overblik over, hvilke metoder der benyttes til at løse dem.

 

Resultaterne viser, at svovlbrinteproblemer er særdeles almindelige: 95 % af de medvirkende forsyninger angiver, at de har problemer med svovlbrinte i deres kloaksystem, og 15 % af selskaberne har problemer flere end 30 steder i ledningsnettet. Gennemsnitligt bruger forsyningerne 10 timer om måneden på svovlbrintebekæmpelse, mens der i gennemsnit bruges 6 timer om måneden på håndtering af lugtklager. Undersøgelsen viser desuden, at kulfiltre, rensegrise og kemidosering er de tre mest udbredte bekæmpelsesmetoder blandt danske forsyninger, og at kemidosering betragtes som den mest effektive og tilfredsstillende metode.

Cases

Nederst i artiklen kan du læses cases fra:

  • Mariagerfjord Vand A/S
  • Faxe Spildevand A/S
  • Brønderslev Spildevand A/S
  • Bornholm Spildevand A/S
  • Ikast-Brande Spildevand A/S
  • Vestforsyning Spildevand A/S

 

Tærer på forsyningernes økonomi

Når svovlbrinte udgør et problem for forsyningerne, skyldes det ikke mindst, at svovlbrinten tærer betonen i rør og pumpestationer. Dermed er den med til at fremskynde dyre anlægsprojekter, når rør og brønde skal skiftes ud. Undersøgelsen viser, at langt de fleste af de betonrør og -pumpestationer, danske forsyninger forventer at renovere eller udskifte snart, er opført mellem 1971 og 1990.

 

I betragtning af, at en betonpumpebrønd under optimale forhold burde kunne holde i op til 70 år, er udskiftning af væsentligt yngre anlæg en unødvendig udgift, og nogle af forsyningerne står endda for at skulle renovere eller udskifte rør og pumpestationer opført fra 2001 og frem. Meget tyder på, at svovlbrinte ofte er med til at forkorte installationernes levetid væsentligt, og svovlbrintebekæmpelse er således en sund investering i længere levetid for kloaksystemet.

 

En anden væsentlig grund til at bekæmpe svovlbrinteproblemer er lugtgener fra oppumpningsbrønde. Lidt over halvdelen af de medvirkende forsyninger har håndtering af lugtklager som et servicemål, og næsten hvert fjerde selskab får månedlige klager over lugtgener, der kan skyldes svovlbrinte. Håndteringen af lugtgenerne koster også dyrebar tid for forsyningerne.

 

”Ved henvendelse fra borgere kører vi ud og undersøger, om det er fra vores system. Vi tjekker op på, at vores pumpestationer kører optimalt”, fortæller én deltager i undersøgelsen.

 

”Tiden kan variere meget, fra én til flere timer eller dage, alt efter omfanget og de undersøgelser, der skal laves”, siger en anden deltager og tilføjer, at klagehåndteringen kommer meget an på klagens natur.

 

Gennemsnittet for klagehåndtering ligger på 6 arbejdstimer om måneden, men enkelte forsyningsselskaber bruger helt op til 30 arbejdstimer. Det er tid, der koster penge, og som kunne anvendes mere fornuftigt på anden vis.

Kemidosering opfattes som mest effektiv og tilfredsstillende

Med de økonomiske belastninger, sikkerhedsproblemer og lugtgener, svovlbrinte skaber, er det ikke overraskende, at danske forsyninger aktivt bekæmper svovlbrinte i deres kloaknet. Listen over bekæmpelsesmetoder omfatter kulfiltre, rensegrise, kemidosering, kompressorer, barkfiltre og andre metoder som offerledninger, lavafiltre og bakterietilsætning. Undersøgelsen viser, at de forskellige forsyninger betaler meget forskellige priser for de samme bekæmpelsesmetoder. Dette kan skyldes usikkerhed om prisen, men kan også skyldes, at forskellige forsyninger opnår forskellige aftaler med eksempelvis kemileverandører.

 

De klart mest udbredte metoder er kulfiltre, rensegrise og kemidosering, og af disse tre opfattes kemidosering som både den mest effektive (94 %) og tilfredsstillende (89 %) bekæmpelsesmetode.

 

Det er et billede, salgsingeniør Finn Dalsgaard Nielsen fra Grundfos kan genkende.

”Vores erfaring er, at interessen for kemidosering er stigende, især inden for de sidste seks måneder”, siger han.

De 42 medvirkende forsyningsselskaber er fordelt over hele landet. Grafik: Lindberg International

Næsten alle forsyninger har et erkendt svovlbrinteproblem i deres spildevandssystem. Grafik: Lindberg International

Der er stor forskel på, hvor mange steder forsyningerne oplever svovlbrinteproblemer. Mere end en tredjedel af forsyningerne har problemer 1-5 steder i deres kloaksystem. Næsten 75 % af forsyningerne svarer 1-15 steder, men nogle tilfælde er der svovlbrinteproblemer mere end 30 steder i kloaksystemet. Grafik: Lindberg International

Godt og vel halvdelen (55 %) af forsyningerne har håndtering af lugtklager som servicemål. Dette illustrerer klart, at det langt fra er alle forsyninger, der har samme fokus på lugtklager. Grafik: Lindberg International

Opførelsesåret for brønde og pumpestationer, som forsyningerne forventer at skulle renovere eller udskifte i 2016, 2017 og frem. Selv om en del er opført før 1970, er størstedelen af de renoveringsmodne installationer af nyere dato. Grafik: Lindberg International

Opførelsesåret for kloakledninger, som forsyningerne forventer at skulle renovere eller udskifte i 2016, 2017 og frem. Grafik: Lindberg International

Betonandelen i ledningssystemer (gennemsnit: 59 %) og pumpestationer (gennemsnit: 63 %). Grafik: Lindberg International

Hyppigheden af lugtklager, der kunne skyldes svovlbrinte eller andet. Kun få forsyninger modtager aldrig klager over lugtgener. "Andet" omfatter bl.a. kvartalsvise klager og sæsonbestemte variationer. Én deltager angiver, at forsyningen uden svovlbrintebekæmpelse ville modtage klager dagligt. Grafik: Lindberg International

Hyppigheden af etablering af svovlbrintebekæmpelse. "Andet" omfatter bl.a. permanent eller kontinuerlig bekæmpelse, etablering hver 3. måned eller sæsonbestemt bekæmpelse. Grafik: Lindberg International

Månedligt tidsforbrug til svovlbrintebekæmpelse. Gennemsnittet er 10 timer, og bekæmpelsen overstiger sjældent 20 timer pr. måned. En af de forsyninger, der bruger mere end 90 arbejdstimer, angiver, at tiden er brugt på svovlbrinteundersøgelser og ikke bekæmpelse. Grafik: Lindberg International

Månedligt tidsforbrug til håndtering af lugtklager. Gennemsnittet er 6 timer. Hos enkelte forsyninger er tidsforbruget højere, mens andre ikke bruger tid på dette. Grafik: Lindberg International

De hyppigste metoder til svovlbrintebekæmpelse i spildevandssystem. Kulfiltre og rensegrise er de mest udbredte metoder efterfulgt af kemidosering. Grafik: Lindberg International

Effektiviteten af de anvendte bekæmpelsesmetoder. Kemidosering opfattes som den mest effektive metode. Grafik: Lindberg International

Tilfredsheden med de anvendte bekæmpelsesmetoder. Kemidosering betragtes som den mest tilfredsstillende metode. Grafik: Lindberg International

Cases

Driftsleder Brian Sørensen fra Mariagerfjord Vand, som er en af de forsyninger, der har opnået gode bekæmpelsesresultater med automatiseret kemidosering. Foto: Grundfos.

Case: Mariagerfjord Vand A/S – kemidosering

Kemidosering benyttes til svovlbrintebekæmpelse i en 3,3 km lang DN160-trykledning uden sideledninger. I oppumpningsbrønden efter ledningen blev der tidligere målt svovlbrinte i koncentrationer på op til 500 ppm, hvilket gav massive arbejdsmiljøproblemer pga. lugtgener og korrosion i den efterfølgende gravitationsledning. En automatiseret doseringsløsning fra Grundfos måler nu svovlbrintemængderne med en gasfasesensor og doserer automatisk den nødvendige mængde flydende jernsulfat. De årlige kemiudgifter anslås til kr. 9.500 – eller 39 øre pr. kubikmeter spildevand. Det årlige forbrug af jernsulfat er omkring 1.032 kg. Løsningen har betydet en besparelse på kemi på 70 % i forhold til manuel kemidosering.

Kontaktperson: Brian Frost.

Case: Faxe Spildevand A/S – kulfilter

Kulfiltre bruges til bekæmpelse af svovlbrinte i det separate kloaksystem, som er en trykledning. Ledningen er fra A til B, er 11 km lang og har en diameter på 90 mm. Der pumpes 27 m3 spildevand i døgnet, og modtrykket i ledningen er 70 m. Målsætningen er, at problemet fjernes 100 %. Installationsomkostningerne er på kr. 5.000, og udstyrets købspris er kr. 20.000; omkostninger til elektricitet er kr. 100 årligt. De årlige kemiomkostninger er kr. 5.000, og der bruges kr. 2.000 årligt til vedligeholdelse samt to arbejdstimer. Det forventes, at udstyret har en levetid på 10-20 år. Kemidoseringen er variabel, men kemiforbruget (OCF) ligger på 3.000 kg. årligt. Kemien koster kr. 1,5/kg. Fordelen ved denne løsning er, at systemet kører automatisk og selv bestiller kemikaliet.

Kontaktperson: Lars E. Hansen.

Case: Brønderslev Spildevand A/S – kompressor

Svovlbrintebekæmpelse foregår med kompressor i et separat kloaksystem med trykledning. Ledningen er fra A til B og har en længde på 2.690 m; diameteren er 110 mm. I døgnet estimeres det, at der pumpes 60 m3 spildevand, og modtrykket i ledningen er 42 m. Installationsomkostningerne er på kr. 1.000, og købsprisen er kr. 10.000. Elektricitetsomkostningerne er kr. 1.500. I form af forbedret pumpeydelse på spildevandspumper spares der kr. 1.500 årligt ved benyttelse af denne metode. Det, der sker, er, at der blæses luft ind i trykledningen, efter at spildevandspumperne har kørt. Kun 1 time årligt bliver der brugt på vedligeholdelse, og det forventes, at udstyret har en levetid på 10 år. Fordelen ved denne metode er, at svovlbrinten forebygges – ydelsen på spildevandspumperne øges, da modtrykket falder. Dette er en fuldt ud tilfredsstillende løsning.

Kontaktperson: Carsten Sørensen.

Case: Bornholm Spildevand A/S – kemidosering

I dette tilfælde benyttes kemi til bekæmpelse af svovlbrinte i et fælles kloaksystem med trykledning. 5 % af spildevandet kommer fra industri. Ledningen er 4.500 m og har en diameter på 110 mm; der pumpes 250 m3 spildevand i døgnet. Modtrykket i ledningen er ca. 3 bar, og målsætningen er at komme under 4 ppm. Købsprisen er kr. 60.000 med installationsomkostninger på kr. 175.000 (inklusive jordtank, doseringsudstyr og måleudstyr). De årlige elektricitetsomkostninger er på kr. 50. De årlige kemiomkostninger er ca. kr. 68.000, og der bruges 0,5-1,5 timer ugentligt på vedligeholdelse. Den forventede levetid er 10 år, der doseres variabelt, og kemiforbruget er ca. 43.000 liter årligt. Prisen på kemien er kr. 1,46/kg. Bortset fra, at den er dyr, er løsningen god; effektiv og let at overvåge og styre fra renseanlægget. Timeforbruget og kemiforbruget er klart størst i sommerhalvåret.

Kontaktperson: Ole Dissing.

Case: Ikast-Brande Spildevand A/S – kemidosering

I forbindelse med bekæmpelse af svovlbrinte bruges der kemidosering i et separat kloaksystem med trykledning. Det anslås, at 90 % af spildevandet kommer fra industri. Ledningen er fra A til B, er 2 km lang og har en diameter på 160 mm. Der pumpes 20 m3 spildevand i døgnet. Bekæmpelsens målsætning er 5 ppm. Købsprisen og installationsomkostningerne er hver på kr. 5.000 med en årlig leje på kr. 2.000. De årlige kemiomkostningerne er kr. 120.000 med yderligere driftsomkostninger på kr. 10.000 årligt. Vedligeholdelse af udstyret koster kr. 10.000 og 30 mandetimer årligt. Det forventes, at udstyret har en levetid på 10 år. Der foretages konstant grunddosering; herudover er doseringen variabel. Det anslås, at der benyttes 24 tons Nutriox årligt til kr. 4.000/ton. Løsningen er dog ikke taget i brug endnu.

Case: Vestforsyning Spildevand A/S  – kemidosering

Til bekæmpelse af svovlbrinte benyttes kemidosering med nitrat i både separate og fælles kloaksystemer, og det er en trykledning. 50 % af spildevandet kommer fra industri. Ledningen er fra A til B, er ca. 7.000 m lang og har en diameter på 225 mm. I løbet af et døgn pumpes der 400 kubikmeter spildevand; modtrykket i ledningen er 28 m. Installationsomkostninger og købspris er hhv. kr. 10.000 og 20.000, og kemiomkostningerne er ca. kr. 30.000 årligt. 3-4 timer per måned bliver brugt til vedligeholdelse af udstyret, som forventes at have en levetid på 5 år. Kemiforbruget (nitrat) er ca. 9.000 kg/år, og prisen er kr. 363,50 pr. 100 kg. Fordelen er, at denne metode minimerer svovlbrintedannelse og derved lugtproblemer/korrosion.

Kontaktperson: Henry Kragelund.