Spildevand

Hvis du skulle pege på det største fremskridt inden for lægevidenskaben de sidste 150 år, hvad ville du så vælge? Det var netop den udfordring det ansete British Medical Journal stillede sine læsere, der fortrinsvist er læger. Læserne sendte 100 indstillinger til redaktionen, og blandt dem valgte et hold af eksperter 15 opfindelser, som læserne igen kunne stemme på.

Resultatet blev, at kloakering og spildevandsrensning forviste navne som Louis Pasteur og William Morton (anæstesi) til anden og tredje plads. Gennemsnitsalderen steg med indførelsen af kloakering med 35 år, og ved at adskille det rene vand fra det urene vand har vi stort set udryddet vandbårne sygdomme i Danmark.

Sundheden og sikkerhed på grund af kloakeringen er i dag hævdvundne selvfølgeligheder. Der er dog stadigvæk udfordringer for sundheden.

Anvendelse af kemikalier er en integreret del af aktiviteterne i et moderne samfund, for eksempel ved produktion af medicin og tekstiler og i forbindelse med byggeri, vedligehold og rengøring.
Der skønnes at være ca. 100.000 kemikalier i anvendelse i Europa hvoraf 30.000 anvendes i mængder over 1 ton pr. år.

Kun den uundgåelige afledning af miljøfremmede stoffer og materialer til spildevandet og dermed til renseanlægget skal derfor accepteres.

Netværk om Spildevand

Hvis der er interesse for at oprette andre DANVA netværksgrupper om spildevand, er man velkommen til at kontakte chefkonsulent Kristian Friis på T: 8793 3515, M: 4054 1538 eller email kf@danva.dk.

Læs mere

Slam
Ledninger