DDS Dokumenteret Drikkevandssikkerhed

Vand er vores vigtigste fødevare, og DANVA mener, at vandforsyninger bør indføre Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS) som aktivt ledelsesværktøj.
DDS-planer fokuserer på de væsentligste risici indenfor vandforsyningens fire hovedområder:
- Indvinding
- Vandbehandling
- Distribution
- Forbrugernes installationer
Hvert led i vandforsyningssystemet bliver vurderet i forhold til, hvad der kan gå galt, hvor kritisk det vil være for forbrugerne og hvordan problemerne kan forebygges.

DANVA har i samarbejde med Miljøministeriet udarbejdet en vejledning i dokumenteret drikkevandssikkerhed.Vejledningen kan downloades på linket til højre.

DDS fortalt med tegninger

DANVA har gennemført en proces med grafisk facilitering, hvor man via eksempler kan få inspiration til at komme igang med - eller forbedre - et system til dokumentering af drikkevandssikkerheden. De eksempler der er vist til inspiration er stillet til rådighed af forsyningsselskaber og rådgivere. Læs mere og se tegningerne ved at klikke på linket til højre eller under Læs mere nederst på siden.

Redegørelse vedr. sikring af drikkevand

DANVA har deltaget i et kulegravningsudvalg, som miljøministeren nedsatte efter en række sager med forurening af drikkevandet med det formål at øge drikkevands-sikkerheden. Udvalgets arbejde har resulteret i følgende anbefalinger:

1) Systematisk erfaringsopsamling af drikkevands-forureningerne
2) Hurtigere underretning af kommuner og vandforsyning i tilfælde af forurening
3) Bedre kommunalt teknisk tilsyn i henhold til vandforsyningsloven
4) Tilsyn med installationer
5) Indførelse af ledelsessystemer, herunder egenkontrol

På baggrund af udvalgets anbefalinger har Miljøministeriet udgivet rapporten "Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger".

Læs mere

DDS Vejledning

DDS tegninger

DDS-plan

Generelt om DSS

Planlægning og organisering af DDS

Beskrivelse af vandforsyningen

Politik og målsætning

Uddannelse og træning

Eftervisning og dokumentation

Risikofaktoranalyse

Vurdering af risici

Styring af risici

Indvindingsanlæg

Produktionsanlæg

Distributionsanlæg

Kunder

Kommunikation og krav til eksterne aktører

Fortsat motivation

DDS overblik

Risikoanalyse