DANVA Statistik & Analyse og Benchmarking

DANVA Statistik & Analyse 

DANVA Statistik & Analyse's indberetning, analyser, rapporter, kan bruges af alle medlemmer, og er en del af medlemsskabet. Opgaverne er blandt andet :
 

  • Branchestatistik (Vand i tal) *.
  • Forskellige analyser til gavn for medlemmerne - både årlige tilbagevendende analyser og ”ad hoc” analyser bestemt af den politiske dagsorden.
  • Forståelse, fortolkning og formidling af materialer og resultater fra Forsyningssekretariatet på generelt niveau.
  • Kontrol og kvalitetskontrol af beregningsmetoder og afgørelser (principielle) samt løbende sparring og input til Forsynings-sekretariatets arbejde.
  • Performancebenchmarking – support og kvalitetssikring samt evt. fælles indberetning*.
  • Bidrage til DANVAs interessevaretagelse med data, overblik og analyser.
  • Vedligeholdelse af databaser: BESSY, regneark med prislofter og costdrivere, afgørelser og POLKA katalogdatabaser.
  • International benchmarking, bl.a. EBC.

 

Der arbejdes for at flest mulige data og analyser udbredes blandt medlemmerne på en overskuelig og lettilgængelig måde ved anvendelse af eksisterende data samt en begrænset årlig indberetning.
 

* Alle DANVAs medlemmer opfordres til 1 gang årligt at indberette de data, der er nødvendige for at kunne udarbejde Vand i tal samt data i forbindelse med Performancebenchmarking.

 

 

DANVA Benchmarking

Benchmarking er til de medlemmer, der vil have et bredere og mere detaljeret overblik over sin virksomhed med henblik på at identificere forretningsprocesser med forbedringspotentiale samt implementere/indfri potentialet.

 

Det er målsætningen, at selskaberne skal kunne reducere sit tidsforbrug til indberetning ved i videst muligt omfang at basere arbejdet på data, der kan trækkes fra andre databaser. Det er også hensigten, at resultaterne skal formidles hurtigere i et lettilgængelige format, ligesom der vil være fokus på udbredelse og anvendelse af data hos selskaberne i form af dialog og workshops/arbejdsgrupper.

 

Benchmarkingen opbygges med udgangspunkt i udvalgte benchmarking fokusområder, som kan være årligt tilbagevendende eller engangsundersøgelser. Fokusområder kan f.eks. være:

 

  • Driftsomkostninger på proces og costdriver-niveau.
  • Investeringer på kategori-niveau.
  • Økonomi/regnskab f.eks. garantiprovision og gæld.
  • Driftsparametre f.eks. Infrastrukturlækageindeks (ILI), Rensning bedre end krav og slambehandling.
  • Energieffektivitet, energineutralitet, carbon footprint/CO2 .
  • Asset management og evt. priskatalog.

 

Benchmarkingen opbygges på sådan en måde, at det er muligt at deltage i de benchmarking fokusområder, som selskabet har interesse i. Afrapporteringen vil være med individuelt materiale baseret på selskabets indberetning.

 

Benchmarking vil kræve en årlig indberetning af data. Målet er at ramme et niveau imellem tidligere 'basis' og 'standard' indberetning. Indberetningen til benchmarking bygger ovenpå indberetningen i forbindelse med DANVAs arbejde med Statistik og Analyse.

 

Tilmelding til Benchmarking på fokusområder

Tilmelding her...
 

Læs mere

Pjece om DANVA Statistik & Analyse og Benchmarking

Vand i tal 2016

Water in figures 2016

IBEN – Interactive Benchmarking

DANVA Statistik & Analyse og Benchmarking Team