Grundvandsbeskyttelse

Dansk grundvandspolitik bygger på forebyggelse frem for rensning. Det betyder, at vi beskytter vores grundvand mod forurening. Det gør vi, fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra renest muligt grundvand. Vi beskytter også grundvandet, fordi det leverer vand til vores åer og søer, som vi ønsker, skal have god vandkvalitet og være levested for dyr og planter.

Beskyttelsen af det danske grundvand sker blandt andet gennem:

  • De nationale vandplaner
  • Pesticidhandlingsplaner
  • Den nationale godkendelsesordning for pesticider, som siger, at alle pesticider, der anvendes i Danmark, skal være godkendt af Miljøstyrelsen
  • Harmonikrav for udspredning af husdyrgødning mv.
  • Tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter så som udspredning af slam
  • Tilladelses- og godkendelsesordninger for placering og drift af anlæg som for eksempel spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug mv.
  • Den offentlige indsats mod jordforurening

Kortlægning af grundvandet

For at beskytte det grundvand, der bliver brugt til drikkevand, er Naturstyrelsen i gang med at kortlægge og udpege de områder, hvor det er nødvendigt med en ekstraordinær indsats for at beskytte drikkevandsressourcerne. Når et område er kortlagt af Naturstyrelsen, bliver kortlægningen overdraget til de berørte kommuner. Senest et år derefter skal kommunerne udarbejde udkast til en indsatsplan for det kortlagte område. På landsplan er udarbejdelsen af indsatsplaner færdig i 2017.

 

Læs mere i Bekendtgørelse om indsatsplaner

Der er udarbejdet en vejledning til kommuner og ejere af almene vandforsyningsanlæg om indsatsplaner efter vandforsyningsloven, som beskriver relevante juridiske og praktiske problemstillinger.

 

Læs mere i Vejledning om indsatsplaner

Overvågning af grundvandet

Naturstyrelsen overvåger grundvandet som led i det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur NOVANA. Formålet med overvågningen er at få et repræsentativt nationalt overblik over grundvandets tilstand og udvikling. Kravene om overvågning fremgår af EU's vandrammedirektiv. 

Læs mere om EU's vandrammedirektiv

Regeringens 16-punkt væktsplan

Regeringen har i forbindelse med sin 16-punkt vækstplan for landbruget fremlagt forslag om at ændre reglerne for gødningstildeling, således at det fremover vil blive muligt at bruge den økonomisk optimale mængde kvælstof fremfor den nuværende kvote, der tildeler cirka 10 % under. Den nuværende norm er indført af hensyn til dels grundvandet dels det øvrige vandmiljø, hvor Danmark har store problemer i specielt kystnære farvande.

 

Forslaget vil få konsekvenser for DANVAs medlemmer på flere områder. Først og fremmest vil det betyde, at mange års positiv udvikling i forhold til at sikre grundvandet mod udvaskning af nitrat vil vende, hvilket kan have den betydning, at man mange steder igen vil se en stigning i nitratkoncentrationen, som igen kan føre til lukkede boringer og ødelagte ressourcer. Allerede i dag er der mange steder i nitratbæltet store udfordringer med at finde uforurenede ressourcer. Med indførelsen af vækstplanen vil dette problem vokse, mens det andre steder vil tage længere tid end forventet at få koncentrationen af nitrat ned på acceptabelt niveau.

 

Konsekvenserne af den ændrede gødningsmængde vil være, at det vil blive nødvendigt at lave indsatsplaner i større områder og at indsatsen vil blive langt mere bekostelig for forsyningerne. Dette skyldes, at de enkelte dyrkningsaftaler vil blive dyrere og at der skal indgås langt flere aftaler for at beskytte grundvandet.

 

Endeligt kan det medføre andre omkostninger for forsyningerne i forhold til de fremtidige vandplaner, da belastningen af de kystnære farvande stadig skal nedbringes med den samme mængde kvælstof. Da man ikke ønsker at bruge de cost-effektive redskaber i landbruget, så kan vi risikere, at der skal bruges langt dyrere virkemidler til kvælstofreduktion – dette kunne f.eks. være en endnu større indsats i forhold til overløb.

Klik på billedet for stor oversigt.

Klik på billedet for stor oversigt. 

Der lukkes ml. 25-30 boringer om året pga. pesticider

En DANVA undersøgelse, baseret på rundringning til kommuner og forsyninger, dokumenterer, at der fortsat lukkes ml. 25-30 boringer om året pga. pesticider. Undersøgelsen er baseret på udtræk fra databasen (kolonne 3), suppleret med skriftlig henvendelse til DANVAs medlemmer om lukkede boringer i 2012 og 2013 (kolonne 4) og det samlede skøn på lukkede boringer kan ses i sidste søjle.

 

 

GEUS

NST

DANVA undersøgelse

DANVA forespørgsel

DANVA samlet

bud

2011

30

-

25

 

25

2012

27

22

23

2

24

2013

-

1

16

13

29

Tabel 1 Lukkede boringer i forskellige undersøgelser. GEUS tallene er baseret på overskridelse af grænseværdien, mens de andre søjler er baseret på informationer om lukkeårsag fra forsyning eller kommune.

BNBO

Et boringsnært beskyttelsesområde er et område i nærområdet omkring boringen, der vil kunne pålægges rådighedsindskrænkninger. 

 

Hvis der udlægges et boringsnært beskyttelsesområde, kan der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende rundt om boringen. Der er tale om en forebyggende indsats, da der kan gribes ind blot ved fare for forurening.

 

I forhold til rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a ved indsatsplanlægning, er der mulighed for at tage højde for særlige nærforhold. I modsætning til rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, er boringsnære beskyttelsesområder, der pålægges med påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24 ikke begrænset til nitrat og pesticider. Der kan derfor skrides ind over for alle typer af forureninger.

Erstatning til lodsejeren

Udarbejder kommunen et boringsnært beskyttelsesområde og giver påbud om dette efter miljøbeskyttelseslovens § 24, kan lodsejeren være berettiget til erstatning. Da der er tale om regulering af lovlige aktiviteter, vil der som udgangspunkt være tale om en fuldstændig erstatning.

Denne erstatning skal betales af ”de brugere, der har fordel af påbuddet eller forbuddet” dvs. forbrugerne. Erstatningen skal således overvæltes på vandprisen.

Staten beregner BNBO i 2015 og 2016

37 kommuner modtog i 2012 og 2013 statsligt tilskud til beregning af BNBO. Dette tilskud eksisterer ikke længere. I stedet for beregner staten i 2015 og 2016 BNBO for de indvindingsboringer til almene vandforsyninger, som ikke i dag har et BNBO.

Rejsehold om Vandforsyning 

Der er etableret et Rejsehold om Vandforsyning i 2015 og 2016, som kan komme på besøg i alle landets kommuner og hos øvrige interessenter for at drøfte faglige spørgsmål i forbindelse med grundvand, drikkevand, vandforsyning, vandsektorlov og klimatilpasning. Læs mere om rejseholdet her.

 

Rejseholdet giver også vejledning til kommunerne, når disse skal vurdere behovet for rådighedsindskrænkninger ved BNBO set i forhold til kommunens øvrige indsatser, f.eks. indsatsplanlægningen efter vandforsyningsloven.

Forbrugeren-betaler-princippet?

Langt de fleste tiltag indenfor miljøretten betales af den, der har forårsaget forureningen, det der normalt kaldes ”forureneren betaler princippet”. Man har på den måde fra lovgivers side fastlagt, at det ikke er rimeligt, at samfundet skal rydde op efter konkrete forureninger.

 

Ved et boringsnært beskyttelsesområde er det dog forbrugeren, der betaler, som nævnt ovenfor. Dette skyldes, at der ikke er krav om, at der allerede skal være sket en forurening, der er trængt ned i vandet. Der kan således gribes ind allerede forebyggende, hvis der er risiko for forurening.