Det Digitale Vandselskab

Succesfulde digitaliseringsinitiativer kræver let tilgængelige og valide data samt integrerbare systemer og veldefinerede, standardiserede snitflader. Derfor har DANVA etableret Det Digitale Vandselskab.

Vision

Det Digitale Vandselskab har denne vision:

”I 2015 har standardisering og digitalisering skabt øget kundefokus og effektivitet i vandsektoren gennem forbedret produktion og service i alle interne arbejds- og forretningsprocesser, og i samspillet med omgivelserne”.

I dag registreres de samme informationer på flere områder i forskellige systemer med forskellige standarder, så der er et væsentligt optimeringspotentiale. Udfordringen er at sikre, at data er opdaterede, at de er tilgængelige i tilstrækkeligt omfang, at det er de rigtige data, der udveksles og holdes a jour, samt at de anvendte systemer er sikret den fornødne integration.

Strategi

Strategien for Det Digitale Vandselskab er at:

  • Højne effektiviteten i vandsektoren ved forøget fokus på de forretningskritiske data, datakvalitet og datagenbrug, samt sikre udarbejdelse af regler, begrebsstandarder og processer, som understøtter en effektiv service.
  • Øge kundefokus ved at gøre digital kommunikation til et naturligt førstevalg og understøtte, at kunderne kan blive digitalt selvhjulpne.
  • Vidensdele og understøtte konsolidering og fleksibilitet i vandsektoren så ressourcer til digitalisering bruges bedst muligt, og der kommer større sammenhæng mellem vandsektoren og andre myndigheder.

Læs mere

Læs mere på projektets hjemmeside www.detdigitalevandselskab.dk