Verdens Vanddag den 22. marts
Et glas koldt vand fra hanen er naturens gave, der skånsomt er fravristet naturen, så du og din familie kan nyde det hele livet. Vand danner rammen om vores liv og er uden tvivl Danmarks mest værdifulde naturressource.
Hvert år den 22. marts fejres Verdens Vanddag. Den internationale mærkedag giver forsyningerne her til lands mulighed for at gøre opmærksom på det vidunderlige vand, vi har i Danmark. Vand og sundhed er to sider af samme sag, og vi har det store privilegium i Danmark, at vi bare kan åbne for hanen og slukke tørsten i et glas dejligt, koldt og forfriskende vand. Og samtidig bliver der sørget for håndtering af spildevandet, så vi beskyttes mod sygdomme. Vand er kilden til alt liv og den mest vitale byggesten i det enkelte menneskes krop og det basale fundament for et velfungerende samfund.
Få inspiration til at markere Vandets dag
Når I markerer Vandets dag er I med til at sætte fokus på det sunde drikkevand og den miljørigtige håndtering af spildevandet. Vi har etableret en idébank med eksempler på aktiviteter, som vand- og spildevandsforeninger har afholdt i anledning af Vandets dag. Læs beskrivelserne og få inspiration til jeres egne arrangementer.
Aktiviteter
Forsyningerne har tradition for at lave konkurrencer for skoleelever og holde åbent hus på vandværker og renseanlæg eller på anden måde markere Vandets Dag. Hvert år laver DANVA en oversigt på hjemmesiden over årets aktiviteter og laver en opsamling i en artikel i medlemsbladet danskVAND.
Se oversigt over aktiviteter i 2012 her.
Se oversigt over aktiviteter i 2011 her.
Artikel om aktiviteter i 2010 kan læses her...
Aktiviteterne i 2009 er beskrevet her...
Undervisningsmateriale om vand
På Vandets Dag den 22. marts 2010 lancerede DANVA hjemmesiden www.vandetsvej.dk med et nyt grafisk udtryk og med en ny vandfilm som en integreret del af indholdet. Læs mere her...
Download materiale
DANVA tilbyder nu, at I gratis kan downloade nyt informationsmateriale til de besøgende på vandværker og renseanlæg, samt en flot plakat. Plakat, samt foldere om drikkevand og spildevand kan downloades som pdf her... I skal selv sørge for trykning af materialet.
FN kampagne
Verdens Vanddag blev grundlagt på FN's miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992, og hvert år sættes fokus på et særligt tema. I 2012 er temaet "Water and Food Security". Læs mere på FN's World Water Day hjemmeside.
Del de gode ideer med os
Hvis jeres forsynings aktiviteter i anledning af Vandets dag ikke allerede er i idébanken, så vil vi opfordre til, at I også deler jeres gode ideer og erfaringer med os ved at udfylde et skema, der beskriver jeres aktivitet. Download skemaet her.... Udfyld skemaet og indsend det til DANVA (bs@danva.dk) så vil det blive lagt i idébanken til inspiration for andre forsyninger.
Har du spørgsmål til Vandets dag er du velkommmen til at kontakte informations-medarbejder Birgitte Skjøtt på telefon 8793 3513 eller e-mail bs@danva.dk
Genveje

I 2012 er FN's tema Water and Food Security.
![]()
Download PR materiale her...
![]()
Lynettefællesskabet kører en kampagne, der skal lære de unge ikke at smide skrald i toilettet. Se hjemmesiden Manden på spanden.

FN står bag den internationale kampagne, som hvert år sætter fokus på et nyt tema.