Skanderborg, den 15. oktober 2007
DANVA's bemærkninger til "Udkast til strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark", J.nr. 330-00008
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) takker for modtagelsen af udkast til strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Foreningens bemærkninger fremgår af nedenstående.
Indledende bemærkninger
Klimaændringer er et væsentligt emne på den globale og nationale politiske dagsorden i dag og fremover – derom ingen tvivl. Vandsektoren vil i høj grad blive påvirket af klimaændringer, og også danske forsyninger må indstille sig på en række tiltag for at tilpasse sig konsekvenser af klimaændringer som for eksempel ændrede temperaturer, håndtering af mere regnvand og en ændret ressource. Hertil kommer tiltag for at reducere udledninger af drivhusgasser forbundet med forsyningernes ydelser med levering af drikkevand samt transport og rensning af spildevand.
Det er imidlertid væsentligt at holde for øje, at klimatilpasning er en langsigtet proces, der giver tid til planlægning over mange år (f.eks. levetid på anlæg, 100 år). Netop på grund af denne tidshorisont, er der gode muligheder for, at forsyningernes klimatilpasningstiltag kan baseres på økonomisk bæredygtige løsninger, hvor mulige tiltag indtænkes i alle dele af planlægningen og en optimal implementering kan ske over en lang tidshorisont.
I forhold til anvendelse af begrebet ad hoc tilpasning mener foreningen, at der bør ske en sondring mellem klimatilpasningstiltag forstået ved de tiltag der iværksættes for at minimere konsekvenserne af klimaændringer, og "modvirkningstiltag" defineret som tiltag til reduktion af drivhusgasudledninger. Klimatilpasningstiltag skal implementeres over den lange tidshorisont, hvorimod en reduktion af CO2 udledningerne fra vandsektoren, kan ske både på kort og på langt sigt.
Generelle bemærkninger
DANVA er glad for, at regeringen nu har lanceret sin længe ventede klimastrategi og derved sætter fokus på, at det er vigtigt med en rettidig tilpasning til klimaændringerne. DANVA mener det er fornuftigt, at regeringen lægger op til, at klimatilpasning så vidt muligt skal ske løbende, men foreningen mener samtidig, at strategien fejler i sin mangel på konkrete løsningsforslag, fordeling af ansvarsområder og finansiering.
Strategien giver bud på hvordan forandringerne i klimaet skal tackles i de forskellige sektorer og lægger op til en målrettet informationsindsats, en forskningsfaglig strategi og etablering af en tværministeriel koordinationsgruppe, der skal sikre en koordineret indsats mellem offentlige myndigheder. Kommuner, regioner og forskere er inddraget i dette arbejde men ikke forsyninger. Det under os meget, navnlig da det er forsyningerne der skal udbygge kloakkerne og planlægge en række af de tilpasningstiltag, der på længere sigt skal iværksættes. DANVA mener, at strategien kan gøres mere operationel med vandsektorens deltagelse i den tværministerielle koordinationsgruppe og ønsker at blive inviteret til dette vigtige samarbejde. Vi stiller gerne vores store ekspertise på vandområdet til rådighed.
Det er DANVA´s klare opfattelse, at der skal skabes gennemsigtighed over ansvarsforholdene indenfor vandområdet og derfor er det afgørende, at der skabes incitamenter til vandsektorens tilpasning til de fremtidige forhold. Derfor hilser foreningen et initiativ til ændring af betalingsreglerne velkomment og mener, at en opdeling af afledningsbidraget i et spildevandsbidrag og et overfladevandsbidrag er en god ide, da det vil anspore husejere til selv at håndtere overskydende regnvand.
Kommunerne (det skattefinansierede område) skal under hensyn til det i strategien anførte sektoransvarsprincip på sigt udarbejde beredskabsplaner for klimaændringernes konsekvenser i tilfælde af oversvømmelser forårsaget af kraftige regnskyl. Nogle kommuner er allerede i gang med dette arbejde. Forsyningerne ligger inde med relevant viden og kompetencer i forhold til udarbejdelse af beredskabsplaner med relation til vand- og kloakforsyning og er en vigtig medspiller i forhold til udarbejdelsen af beredskabsplaner, men foreningen er af den opfattelse, at det overordnede ansvar bør påhvile beredskabsstyrelsen (det skattefinansierede område), da planerne først kommer i anvendelse når dimensioneringskriterierne for kloaksystemerne er overskredet, og ansvaret falder udenfor kloakforsyningernes forsyningspligt. Ansvaret er derfor den enkelte grundejers og dermed beredskabets.
Specifikke bemærkninger
Rapportens opbygning:
Kloakker bør beskrives under kloakforsyning i et afsnit på lige fod med vandforsyning og energiforsyning og ikke som et delafsnit under byggeri og anlæg.
Afsnit 3.2, Byggeri
s. 18. Det foreslås at inddrage et afsnit, hvor det anbefales at holde spildevandet og regnvandet (og drænvand) adskilt ved alle nybygninger på udmatrikulerede parceller. Herved kan regnvandet nedsives eller sluttes på en evt. separat regnvandskloak. Samfundet vil herved løbende skabe mulighed for en langsigtet løsning for forholdsvis få penge og desuden skabe forenkling for byggesagsbehandlere.
Når der laves tilbygninger, bør kloaksystemet inddrages, idet der ved etablering af en tilbygning typisk vil ledes mere vand til kloakken. Det kunne f.eks foreslås, at man ved tilbygninger overvejer separatkloakering eller nedsivning til faskine hvis muligt. En sidegevinst vil være, at der sker en forbedring af det private kloaksystem.
Afsnit 3.2, Kloakker
s. 20, 2. afsnit. Det anføres, at der kan blive behov for varsling om forringet badevandskvalitet som følge af mikrobiologisk forurening. Denne forpligtelse i forhold til varsling ligger allerede i det nye badevandsdirektiv. Hvad der er mindst lige så vigtigt, vil være en varsling af oversvømmelser i byerne og særligt der, hvor der vil være en blanding af regn- og spildevand på terræn eller i folks kældre.
Der skrives, at planlagt tilpasning kan omfatte rensning/behandling af spildevandsudledningen for at reducere indholdet af mikroorganismer. Vi antager, at denne rensning/behandling her kan omfatte både regnbetingede udledninger og udledninger fra renseanlæg, men gør opmærksom på at dette bør holdes op imod badevandsdirektivet og udpegningen af badeområder. Vi vil dog understrege, at der her ofte er tale om forholdsmæssigt dyre løsninger.
Landets mange renseanlæg er overhovedet ikke behandlet i udspillet, og DANVA vil gerne gøre opmærksom på, at der kan være flere forhold der i forbindelse med fremtidens klima skal tages højde for i en af samfundet store investeringsobjekter, nemlig de 500-1.000 danske renseanlæg. Renseanlæggene i Danmark udgør en værdi på 50-100 mia. kr. og deres funktion er altafgørende for vandmiljøet i og omkring Danmark.
Renseanlæggene vil opleve en øget hydraulisk overbelastning hvilket vil skabe behov for bassinudbygning medmindre vandmængderne (regnvand) håndteres lokalt og ledes uden om spildevandssystem og renseanlæg i separate ledningsanlæg til regnvand. En anden problematik med relation til specielt kystnære renseanlæg og hydraulisk kapacitet vil være, at der ved ekstrem høj vandstand kan opstå problemer med at renseanlægget ikke "kan komme af med vandet" uden ekstra energiforbrug.
s. 20, 5. afsnit. Det overvejes i strategien, om betalingsreglerne kan ændres, så de i højere grad ansporer grundejerne til alternativ afledning af overfladevand. DANVA støtter et sådant forslag og mener, at det er væsentligt, at ansvarsforholdene omkring afledning af regnvand afklares, herunder finansiering af håndtering/behandling af regnvand. DANVA ser det som en god idé at opdele vandafledningsbidraget i et spildevandsbidrag og et regnvandsbidrag. Et arealbaseret bidrag er en mulighed, men det skal tilstræbes, at det bliver administrativt enkelt at håndtere. Det foreslås, at undersøge forskellige modeller til husejernes betaling for afledningsret for overfladevand. Relevant erfaring kan f.eks søges i Tyskland, som vides at have en sådan praksis i flere stater.
DANVA mener det er vigtigt, at der skabes et incitament for borgeren til håndtering af overskydende regnvand på egen grund og på denne måde tydeliggøre kloakforsyningens forsyningspligt. Kloakforsyningen er forpligtet til at aflede vand fra stueplan og tørholdelse af kældre under enhver regnhændelse er grundejernes eget ansvar. Det er vigtigt, at denne besked synliggøres i beskrivelsen af kloakforsyningernes serviceniveau.
Afsnit 3.3, Vandforsyning
s. 20 nederst -21. Det fremgår, at "det vil være en forudsætning for en planlagt omlægning af vandindvindingen, at der er fastsat målsætninger for ..... vandføringen i vandløb....således at det er muligt at afgøre 1) hvor store vandmængder der reelt skal omlægges, og 2) hvilke områder det vil være muligt at omlægge til". I denne sammenhæng er det væsentligt at tilføje, at det endvidere er en forudsætning, at der etableres en mere intensiv overvågning af vandføringen i vandløb, da overvågningen i NOVANA på dette punkt er alt for grovmasket til at kunne bruges som grundlag for omlægning af vandindvinding, og modelberegninger af vandføringen i denne sammenhæng ikke kan stå alene.
Det er vigtigt at huske på, at regnvand er en værdifuld ressource og ikke et affaldsprodukt, der skal bortskaffes med færrest mulige gener. Nedsivet regnvand er grundlaget for de kritisk lave sommervandføringer i vandløb og for opretholdelse af grundvandsressourcen. En ukritisk bortledning af regnvand vil forværre klimaændringernes pres på vandløb og grundvand. DANVA mener derfor, at der skal sikres en udvikling af en bæredygtig, integreret vandforvaltning, hvor vand håndteres som en ressource i alle led af kredsløbet, og hvor håndteringen foregår under hensyn til minimering af energiforbruget.
s. 21, øverst. Det er fornuftigt at koordinere Vandrammedirektivets tiltag med klimapasningstiltag. Klimaændringer bør imidlertid indtænkes i forhold til fastsættelse af miljømål allerede nu. Hertil kommer, at miljømålene på sigt bør være dynamiske og afspejle de naturgivne ændringer, der vil ske som en naturlig følge af klimaændringerne.
s. 21, 3. afsnit. Sammenkædningen mellem en omlægning af vandindvinding, en samfundsøkonomisk gevinst og sikring af rent drikkevand er uforståelig.
s. 21, 4. afsnit, Det fremgår endvidere, at der "kan være behov for at ændre reguleringen af markvanding under hensyn til naturens behov for vand". I denne sammenhæng skal det tilføjes, at der også kan være behov for at ændre reguleringen af markvanding under hensyn til den almene vandforsyning. Det har hidtil været et princip at befolkningens behov for rent drikkevand er højere prioriteret end behovet for vanding og dette skal fastholdes.
Afsnit 3.5, Landbrug
s. 22 nederst. Det fremgår, at de fleste tilpasninger i landbruget "vil kunne foregå spontant i sektoren uden overordnet styring og planlægning". Det skal understreges, at dette ikke gælder vandindvinding mhp. vanding. Her vil der være behov for at revurdere tilladelsernes størrelse i forbindelse med de kommende vandplaner. Regulering af vandingstilladelser vil endvidere være et stærkt virkemiddel, da denne form for vandindvinding primært finder sted om sommeren, hvor vandføringen i vandløbene er mindst.
Afsnit 3.7, Natur og naturbeskyttelse
s. 26, afsnit 2. Jf. bemærkning til afsnit 3.3 vandforsyning bør miljømålene være dynamiske og afspejle de naturgivne ændringer, der vil ske som en naturlig følge af klimaændringerne.
Afsnit 3.8, planlægning og den fremtidige arealanvendelse
s. 26 nederst. Med de ekstremregn der forventes i fremtiden, vil der opstå et øget behov for opmagasinering af regnvand. Det vil i den forbindelse være fornuftigt at gennemtænke, hvorvidt allerede eksisterende offentlige (eller private) arealer kan bruges til midlertidig opmagasinering. Der vil i denne forbindelse være nogle sundhedsmæssige aspekter at tage højde for og en sådan løsning vil kun være hensigtsmæssig i tilfælde, hvor der er tale om regnvand alene. Tæt samarbejde mellem byplanlæggere, kloakforsyninger og øvrige sektorer vil fremme innovative og bæredygtige løsninger og DANVA kan kun opfordre til, at et sådant samarbejde styrkes via den tværministerielle koordinationsgruppe og den forsknings- og informationsindsats, som der i strategien lægges op til.
Afsnit 3.9, Sundhed
s. 28 øverst. Mere ekstrem regn vil betyde en større udledning af sundhedsskadelige stoffer og mikroorganismer. Der vil være en øget sundhedsrisiko forbundet med opblandet regn- og spildevand på terræn og også i folks kældre og ikke kun i forhold til badevand.
Afsnit 3.10, Redningsberedskabet
Forsyningerne ligger inde med relevant viden og kompetencer i forhold til udarbejdelse af beredskabsplaner og kan bidrage med ekspertise i forhold til hvornår dimensioneringskriterier overskrides. Forsyningerne er derfor en vigtig medspiller i forhold til udar-bejdelsen af beredskabsplaner, men DANVA er af den opfattelse, at udarbejdelsen af beredskabsplaner for oversvømmelser er en samfundsmæssig opgave, hvor det overordnede ansvar bør påhvile beredskabsstyrelsen og dermed det skattefinansierede område. Kloakforsyningerne kan levere en ydelse i form af rådgivning, men da en bered-skabsindsats oftest vil skulle iværksættes, når dimensioneringskriterierne for kloaksystemerne er overskredet falder ansvaret - og dermed finansieringen udenfor kloakforsyningernes forsyningspligt.
s. 29, afsnit 3. Det nævnes, at beredskabsstyrelsen vil bidrage til, at viden om klimaændringer og ekstreme vejrhændelser inddrages i den risikobaserede dimensionering af de kommunale redningsberedskaber og i kommunernes overordnede beredskabsplanlægning. Det er foreningens antagelse, at når beredskabet skal være risikobaseret kommer vandforsyning og spildevand også i betragtning. Forsyningernes involvering og deraf-følgende ændrede opgaver/ydelser bør inddrages i betragtninger i forbindelse med den nye vandsektorlov og prisloftsregulering.
DANVA ser frem til, at regeringens strategi udmøntes i nogle konkrete løsningsforslag og til, at der vil ske en afklaring af ansvarsområder og finansiering af tilpasningstiltag. Foreningen ser også frem til at blive inddraget i det videre arbejde og håber at blive inviteret til at deltage i den tværministerielle koordineringsgruppe samt i den forskningsfaglige koordineringsenhed. Foreningen tilbyder endvidere at bidrage med relevant viden og erfaringer fra forsyningerne til Miljøministeriets videncenter.
Venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA