Rejselegat for unge i vandsektoren
IWA’s danske nationalkomités rejselegat har til formål at give yngre specialister indenfor vandsektoren mulighed for at rejse til udlandet for at deltage i konferencer og hente ny viden og inspiration hjem til Danmark til glæde for den danske vandsektor.
IWA har et særligt program for Young Water Professionals, og rejselegatet skal give unge fra vandsektoren mulighed for bl.a. at deltage i arrangementer i dette regi – læs mere på www.iwahq.org/3f
Målgruppen for rejselegatet er unge under 35 år.
Den samlede årlige pulje er i 2012 på 50.000 kr. og det enkelte rejselegat er på højst 10.000 kr.
Kriterier for uddeling af rejselegatet kan læses her...
Ansøgninger om tilskud til rejser og konferencegebyr fremsendes elektronisk og stiles til formanden for forretningsudvalget i IWA’s danske nationalkomite, direktør Carl-Emil Larsen, DANVA, på mail-adressen cel@danva.dk
Ansøgninger behandles løbende, og der findes ikke et særligt ansøgningsskema.
Download PDF med annonce for rejselegatet.
DANVA's rolle
DANVA er sekretariat for IWA's danske nationalkomité, og formanden for nationalkomiteen er DANVA's direktør Carl-Emil Larsen, som er Governing Member i Danmark og dermed bindeled mellem den globale vandforening og den danske vandsektor.
Nationalkomitéen har til formål at fremme forskning og udvikling på vandområdet og varetage de danske interesser indenfor vand- og spildevandssektoren. Desuden har komiteen til opgave at udpege danske repræsentanter til IWA’s styrende organer og faglige udvalg, at stimulere til dansk medvirken ved IWA's konferencer, symposier og workshops m.v., at fremme danske bidrag til IWA’s publikationer og at udbrede kendskabet i Danmark til den internationale udvikling indenfor emner af betydning for vandområdet.
Læs vedtægterne for nationalkomitéen her...
![]()
Genveje

I 2011 fik Lisbet Sneftrup Hansen og Ane Høyer Mollerup støtte fra rejselegatet til at deltage i ICUD 12 konferencen i Brasilien.
![]()
OM IWA
International Water Association er et globalt netværk for alle, der arbejder med vand. IWA har ca. 10.000 medlemmer fra 130 lande, og medlemmerne er både forskere og praktikere, herunder rådgivere og forsyningsfolk. IWA har en lang række specialistgrupper og arrangerer konferencer over hele verden. Læs mere om IWA her...