Prislofter bygger på et tvivlsomt grundlag
Af Lars Fischer, 1. november 2011
Prislofterne for de danske vandselskaber ødelægger selskabernes muligheder for at forblive bæredygtige – både økonomisk og miljømæssigt.
Vandselskaberne må skære dybt i driftsbudgetterne for at kunne holde sig indenfor de statsligt fastlagte prislofter. Sammenlagt skal vandselskaberne nemlig spare 334 mio. kr. i 2012. Det efterlader vandselskaberne i en vanskelig situation i forhold til at opretholde en sikker vand- og kloakforsyning, der tager hensyn til forsyningssikkerhed, kvalitet og miljø.
”Besparelseskravene betyder, at vandselskaberne vil få svært ved at opretholde samme forsyningsniveau, som danskerne kender i dag. Kravene fra Forsyningssekretariatet er langt skrappere end kravene til andre brancher, og man ser stort på intentionerne i Vandsektorloven, hvori det netop understreges, at effektiviseringerne ikke må stå alene, men at forsyningssikkerhed, kvalitet og miljø også fortsat skal være højt prioritet. Det bliver yderst svært nu”, siger direktør i DANVA Carl-Emil Larsen.
Effektiviseringspotentialet er teoretisk
Det er normal procedure, når man laver reguleringsbenchmarking, at teste sine beregninger ved at køre to forskellige modeltyper - en SFA-model og en DEA-model. Resultaterne fra de to modeltyper skal gerne give cirka det samme effektiviseringspotentiale, da modellen ellers må siges at være for unøjagtig. Forsyningssekretariatet har lavet denne kontrol og får vidt forskellige resultater. I stedet for at konkludere, at modellen er utroværdig og bør genberegnes, har Forsyningssekretariatet valgt at fastsætte prisloftet ud fra en DEA-model, der giver urealistisk store effektiviseringspotentialer. Potentialer, Forsyningssekretariatet ikke har kunnet genberegne i en SFA-model.
Carl-Emil Larsen siger: ”Forsyningssekretariatet har anvendt en tvivlsom model for at nå frem til effektiviseringskravene. Den giver simpelthen ikke et retvisende billede af vandselskabernes performance, og vi kan ikke forstå, hvorfor de danske vandselskaber ikke kan få samme sikkerhed, som vandselskaber i udlandet, hvor der anvendes flere datamodeller”.
I mange lande tilbydes vandselskaberne at vælge den for dem bedste model blandt eksempelvis 2 DEA-modeller og 2 SFA-modeller. Herved forebygger man, at den regulerende myndighed kan stille krav på baggrund af en upålidelig model.
Dårlig datakvalitet
Et yderligere kritikpunkt er, at Forsyningssekretariatet ikke har sørget for at kvalitetssikre de indmeldte data, og uklare definitioner har medført, at datakvaliteten i materialet er langt under det acceptable niveau.
”En gennemgang af Forsyningssekretariatets data viser, at de var fulde af fejl bl.a. på grund af uklare definitioner. Et andet problem har været, at selskaberne har været nødt til at basere mange af deres indberetninger på skøn, fordi de data, de har skullet indberette, stammer fra før selskabsudskillelsen. Det er katastrofalt, at vandselskaberne præsenteres for omfattende krav på et så tvivlsomt datagrundlag, og vi mener Forsyningssekretariatet burde have udsat prislofterne, indtil der foreligger valide data,” afslutter direktør Carl-Emil Larsen, DANVA.
