Afskedsreception for Eva Munck

Den 20. august blev en bevæget dag for bladets redaktør gennem 20 år.

Gæster kom valfartende fra hele landet med blomster, gaver og smukke ord for at markere den store betydning, Eva har haft for foreningen – og for at ønske hende held og lykke med det nye liv i København, hvor hun nu skal nyde livet med mand, børn og børnebørn og endelig får tid til at dyrke kulturlivet.

Dagens hovedperson lytter til dagens første tale.

Eva startede i 1990 på Vilhelm Becks vej i Århus. Dengang hed foreningen DVF (Danske Vandværkers Forening), og direktøren hed Anders Bækgaard. Han var dagens første taler.
- Jeg vil gerne sige tak for de 15 år, vi arbejdede sammen. Og jeg må sige, at det føles ret underligt at sende en jævnaldrende på otium – men du er da trods alt ½ år ældre end mig, sagde Anders Bækgaard. Han fortalte om de udlandsrejser, han og Eva sammen har været på i embeds medfør til Italien og Sydafrika, og han fortalte om den kolossale teknologiske udvikling, der er sket:
- Da du startede som redaktør, og bladet blev trykt i Herning, foregik det hele manuelt. Du cyklede ned til postkassen med de håndskrevne korrektur-rettelser, og en gang om måneden tog du toget til Herning. Trykkeriet havde ikke indført computere, og det hele blev sat op i hånden.
- På kontoret havde vi heller ingen computere i starten – men alligevel udgav vi et blad 10 gange om året, holdt 30 kurser og et årsmøde med kun 4½ medarbejdere på sekretariatet, fortalte Anders stolt.
- Bladet er omdrejningspunktet for foreningen, og selv i disse elektroniske tider er bladet det, der knytter medlemmerne sammen. Det er godt at have bladet liggende på skrivebordet og føle sig som en del af fællesskabet.
- Eva, du har altid interesseret dig for mennesker og haft styr på andres velbefindende og familieliv, sagde Anders. Han sluttede sin tale med en hentydning til Evas kommende aktive otium med et citat af Churchill: ”This is not the end. It’s not even the beginning of the end. But maybe it’s the end of the beginning”.

Foreningens formand Tove Bakke Laursen var dagens næste taler, og hun startede med at takke for den varme velkomst hun fik, da hun i 1994 første gang blev valgt som formand for foreningen, og for de gode snakke det er blevet til i tidens løb.
- Vi kender alt til hinandens familieliv og glæder og sorger med mænd, børn og børnebørn, sagde hun og fortsatte:
- Du har lavet 189 blade for foreningen – det er virkelig godt gået, Eva! Og når jeg har skrevet nytårshilsner i bladet, har du altid været flink til at give mig lidt ekstra tid. Du har måske været for flink til at give forfatterne længere deadline, for det har givet dig selv nogle meget lange arbejdsdage. Så det er godt, du har haft Jørgen til at komme op i Vandhuset med aftensmaden!
- Du har givet meget til foreningen, men du har også fået meget igen – nemlig Jørgen!
- Du har også været Vandhusets psykolog og har altid kunnet se, hvis nogen havde det dårligt og havde brug for en snak. Nu kan du få tid til andet end arbejde, men jeg vil nu ikke sende dig på ”otium”, for jeg har slået ordet op, og det betyder lediggang! Jeg er sikker på, du får et meget aktivt liv i København.
Formanden sluttede sin tale af med et vers.

Susanne Vangsgård holdt tale på medarbejdernes vegne og gav udtryk for, hvor meget Eva vil blive savnet i Vandhuset.
- Du har et dejligt væsen og er meget tålmodig. Men jeg ved, at du også i starten følte dig som en fremmed fugl i foreningen. Du var jo humanist og skulle klare dig mellem alle teknikerne. Men du har været den sociale, der har taget sig godt af foreningens æresmedlemmer, og du har slidt mange par dansesko op til festerne i foreningen.
- Du har også taget stjernerne til hjælp, når du skulle tyde virkeligheden – og jeg har helt lavpraktisk undersøgt, hvad Jomfruen står for. Du er den grundige og den analyserende, og det aflæses jo tydeligt af de voluminøse referater, du har lavet fra general-forsamlingerne. Og så er du en rigtig Eva Grammaticus!
Susanne sluttede af med at ønske Eva og Jørgen en dejlig tid sammen i København.

Lars Fischer, der leder informationsafdelingen, valgte at synge en sang for Eva i stedet for at holde tale – og hun blev meget bevæget over den personlige sang, hvor både tekst og musik var skrevet til lejligheden.

Så var det tid til, at dagens hovedperson tog ordet. Hun takkede for de mange varme ord og lagde ikke skjul på, at hun kommer til at savne kollegaerne i Vandhuset. Hun fortalte om, hvordan foreningen har udviklet sig og nye kollegaer er kommet til. 2007 blev rekordåret, hvor der kom 12 nye kollegaer i Vandhuset – og der blev sagt farvel til 5. Alle fik et personligt ord med på vejen.
- Foreningen har udviklet sig fra, at det især handlede om teknik, til gradvis at handle mere og mere om vand- og miljøpolitik. For tiden handler det især om selskabsdannelse og jura og økonomi. Heldigvis er DANVAs jurister og økonomer nogen, hvis hjerte banker for vandet og miljøet, understregede Eva.
Hun takkede Carl-Emil for, at han har udvidet informationsafdelingen.
Eva er helt tryg ved at overlade sit ”barn” til Lisa Reschefski og sagde:
- Med dig vil bladet ikke kun få en ansigtsløftning – det vil blive genfødt!

Dagen blev både en afsked med det ”gamle” Vandhus og den ”gamle” redaktør, som fik et livslangt æres-abonnement på det blad, hun har brugt sit arbejdsliv på.