Blødgøring af drikkevand
Formanden for DANVAs Vandforsyningskomité, Bo Lindhardt, er blevet interviewet både i fjernsyn og radio om blødgøring af drikkevand.
Se indslag i TV2/Lorry den 10. august 2010 her...
Hør indslag i P1 den 5. august 2010 her...
I Miljøministeriets handlingsplan for drikkevand åbnes op for, at det danske drikkevand kan blødgøres, hvis det indeholder for meget kalk. Fordelene ved blødgøring er mindre forbrug af sæbe og rengøringsmidler, længere levetid for vaske- og opvaskemaskiner og lavere energiforbrug.
Der er dog behov for mere viden om de økonomiske, tekniske og miljømæssige konsekvenser, inden politikerne kan træffe en beslutning om blødgøring af drikkevandet. DANVA deltager i en arbejdsgruppe, der undersøger problematikken, og gruppen forventer at barsle med en rapport inden jul.
Yderligere information
Karin Larsen på telefon 8793 3504 og kl@danva.dk
Thomas Sørensen på telefon 8793 3565 og ts@danva.dk