Temadag om rotter i kloaksystemer

42 deltagere mødte op til DANVAs temadag om rotter i kloaksystemer d. 3. november 2010, hvor 4 foredragsholdere stillede deres viden til rådighed i form af præsentationer og diskussioner. Foredragsholderne og de øvrige deltagere var særdeles engagerede, og der blev delt erfaringer og råd på tværs af brancher.

Lovgivning

Jens Plesner, DANVA, præsenterede den komplekse lovgivning i vandsektorloven med fokus på opdeling i hovedaktiviteter og tilknyttede aktiviteter, samt en ny bekendtgørelse, der bl.a. vedrører rottebekæmpelse i kloaksystemer; ’Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed (nr. 1195, 2010)’, som trådte i kraft d. 22. oktober 2010.

Ifølge den nye bekendtgørelse er rottebekæmpelse en tilknyttet aktivitet, hvilket bl.a. medfører, at rottebekæmpelse skal udføres på kommercielle vilkår, og således må takstmidler ikke benyttes til finansiering.

I den følgende diskussion fremkom flere interessante pointer og erfaringer fra deltagerne, deriblandt at vedligeholdelse og sikring af kloaksystemet er en hovedaktivitet, men samtidig også en effektiv rottebekæmpelse, samt, at der er stor variation i de forskellige kommuners villighed til at støtte rottebekæmpelse i kloaknettet. By- og Landskabsstyrelsen udkommer senere i 2010 med en vejledning i tilknyttede aktiviteter. (red. 8/12 2010 vejledningen er i øjeblikket sendt i høring)

Rotteanmeldelser og udgifter til bekæmpelse

Peter Weile, By- og Landskabsstyrelsen, leverede en præsentation om udviklingen af rotteanmeldelser og bekæmpelsen af kloakrotter. Han præsenterede et nyligt markant fald i anmeldelser (2008-2009), som forhåbentlig indikerer en vedblivende tendens.

En markant stigning i omkostninger er dog også forekommet i løbet af de sidste 3 år, hvor udgifterne til rottebekæmpelse steg med ca. 55 % på øerne (figur 2) og ca. 30 % i Jylland (figur 3). Peter Weile argumenterede for, at man ved en meget beskeden forøgelse af rottebekæmpelsesbudgettet kan øge kvaliteten markant ved, at flere kommuner bliver villige til at udføre rottebekæmpelse også i kloaksystemet.

By- og Landskabsstyrelsen har for nylig færdiggjort en plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter, som har været i høring og i øjeblikket afventer afgørelse fra Miljøministeriet. (link)

Figur 1

Figur 2

Figur 3

Rottespærrer

Jeanne Eghoff, Københavns Energi (KE), leverede status og foreløbige erfaringer fra rottespærreprojektet i København, hvor rottespærrer overvejes som et supplement til forebyggende og giftfri rottebekæmpelse. I projektet undersøger KE rottespærrer med henblik på; tilbageholdelseseffekt, driftsforhold, påvirkning af rotteadfærd samt mulighed for anvendelse til giftfri rottebekæmpelse.

De foreløbige observationer indikerer, at rottespærrer i det store hele har en god tilbageholdelseseffekt, men på toklapmodellerne er der undertiden observeret driftsproblemer i form af tilstopninger. I København er det ikke alle typer rottespærrer som egner sig til alle stik, idet nogle rottespærrer ikke kan monteres korrekt i nogle af de ældre stik.

WiseTrap-fælder er effektive til at reducere antallet af rotter i kloakken. I forsøget i København lykkedes det dog ikke at bekæmpe rotterne helt væk - det ville have krævet mere tid.

Der var resultater fra strækninger hvor det var monteret rottespærrer på alle stik, som indikerede en reducerende effekt på rottebestanden i hovedledninger med høj tørvejrsvandføring, hvilket ikke kunne konstateres i hovedledninger med lav tørvejrsvandføring. Det skyldes formentlig kloakrotternes behov for tørre redepladser, der ikke i samme grad er til stede i hovedledninger med konstant strømmende spildevand hvor der er monteret rottespærrer på stikkene, som forhindrer vandring mellem ’tørre’ og ’våde’ dele af kloaksystemet

Rottens biologi og smittefare

Ann-Charlotte Heiberg, A-C Heiberg, holdt først et foredrag om rotternes biologi, hvor rotternes levemønster i kloaksystemet blev beskrevet. Kloakrotterne er hyppige beboere i kloaksystemet, da deres livsgrundlag (føde, vand, tørre redepladser) er rigeligt tilstede. Derudover har de ingen naturlige fjender, og de bliver som følge deraf relativt gamle i forhold til landrotter.

Rotter har et begrænset bevægelsesområde (<200m), og tilstedeværelsen og mængden af rotter i kloaksystemet kan estimeres til 1-2 rotter pr. 100m hovedkloak. Størstedelen af rotteforekomsterne findes i kloakledninger med lavt vandflow, rigelig føde, små rørtykkelser og mange stik – dvs. typisk i beboelsesområder. Ann-Charlotte Heiberg advarede også om en meget høj andel af rotter, der er bærere af Leptospira, som ved kontakt med mennesker kan medvirke den potentielt dødelige Weils Syge. Smitte kan overføres ved berøring med rotter, men også blot ved kontakt med overflader, hvor rotter har bevæget sig og efterladt urinrester. Dette kan være et godt argument for at holde rotteantallet nede vha. aktiv bekæmpelse samt at renovere private stik med henblik på at holde rotter ude af beboelse.

Rottebekæmpelse

Ann-Charlotte Heiberg fortalte også rottebekæmpelse, hvor hun pointerede vigtigheden af en god rottebekæmpelsesstrategi. Hvis rottebekæmpelsen ikke er gennemtænkt vil den have en enten dårlig eller negativ effekt, da fx usystematisk udlægning af giftblokke kan medføre resistens samt forurening af vandmiljøet. Hun lagde vægt på, at en aktiv rottebekæmpelse bør være systematisk og effektiv ved brug af både gift og fælder samt en renovering af kloakledningerne for at undgå efterfølgende indvandring.

Brug af gift bør ifølge Ann-Charlotte Heiberg foregå ved intervaludlægning, hvor gift udlægges med 14 dages intervaller i et afgrænset område, hvor rotterne ønskes fjernet. I et forsøg havde de anvendt denne metode kombineret med en ’bufferzone’, der omkransede det egentlige analyseområde og fungerede som værn mod umiddelbar indvandring. Forsøget viste gode resultater, men i forbindelse med en kontrol nogen tid senere blev en ny rotteindvandring konstateret.

Debat og erfaringsudveksling

I den fælles debat blev flere interessante emner diskuteret, hvoraf nogle nævnes herunder.

Der findes mange rotteforekomster i de private stikledninger, der ikke er under forsyningernes renoveringssansvar, men derimod grundejerens. Ofte er grundejeren ikke bekendt med tilstanden af sin egen stikledning, der kan være i dårlig stand og dermed agere redeplads for en rottebestand. I forsyningsnettet findes også store områder med kloakker i dårlig stand. Renovering af kloakker nævnes ofte som den mest effektive løsning mod kloakrotter, men pga. af kloakkernes tilstand vil det være meget omkostningsfuldt og tidskrævende, og derudover kræver det at private og offentlige grundejere inddrages. Det blev foreslået, at udførelsen af en tilstandsrapport af stikledningen i forbindelse med hushandler gøres obligatorisk, men Peter Weile, By- og Landskabsstyrelsen, oplyser, at denne ordning ikke er med i den netop udfærdigede rotteplan. Der blev diskuteret om en lignende frivillig ordning kan være en løsning.

Når rottebestanden skal estimeres, anvendes ofte antallet af anmeldelser, men der blev i løbet af dagen flere gange givet udtryk for, at tiltag som renovering af kloakrør eller installation af rottespærrer kan medføre at rotterne bliver presset ud af deres ’naturlige’ levested og op på jordoverfladen, hvor de bliver opdaget og anmeldt. Der kan derfor være et bidrag fra rottebekæmpelse til antallet af anmeldelser.
 

Peter Christensen, Randers Spildevand A/S og formand for arbejdsgruppen vedr. rotter i forbindelse med kloaksystemer, afsluttede mødet med en opsamling af dagens emner og udtrykte tilfredshed med diskussionen og deltagernes engagement.