Rent og sundt drikkevand i Norden

I starten af juni var ca. 200 vandfolk samlet i DGI Byen i København til den 7. nordiske/NORDIWA drikkevandskonference med DANVA som vært.

Konferencen var delt op i sessioner med fokus på forskellige faglige udfordringer:
• Klimaforandringer
• Drikkevandssikkerhed og risikostyring
• Drikkevandskvalitet i ledningsnettet
• Grundvand, trusler og beskyttelse
• Vandbehandling
• Management og benchmarking

Deltagerne kom fra både Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark. 

Vores fælles ansvar for klimaet

Ole Adeler fra Krüger startede med at vise et klip fra Al Gores klimafilm, som han kaldte en gyser, fordi den viser, hvad der venter os af oversvømmelser og orkaner, hvis vi ikke får CO2-udslippet reduceret. Efter skuffelsen ved klimatopmødet COP 15 befinder vi os i et vacuum, men det er vigtigt, at vi tager fat igen og får reduceret CO2-udledningen.
- DANVA har et mål om en CO2-neutral vandsektor i 2025, men måske skal vi være mere ambitiøse og have en målsætning om at blive energineutrale, sagde han og opfordrede til at tænke bæredygtigt og tænke vand og energi sammen. Med varmepumper kan der udvindes varmeenergi fra råvandet, og der er energi at spare ved at fjerne vandtårne og ved at udligne trykket i distributionsnettet. Der kan spares helt op til 33 % energi ved at lave mindre trykzoner. Desuden kan renseanlæg blive energiproducenter.

Robert Jönsson fra Vatten & Miljøbyrån i Sverige præsenterede et studie af, hvordan klimaændringerne vil påvirke vandressourcen i et område i Norbotten. Den øgede nedbør vil give flere oversvømmelser og overløb af spildevand. Overfladevandet bruges i vandforsyningen, og der er øget risiko for mikrobiel forurening af drikekvandet. Desuden er forurening med humus (brownifikation) en stor trussel. Han konkluderede også, at mange af truslerne allerede er et problem fx oversvømmelse af anlæg og for højt farvetal pga humus.

Water Safety Plans på Island

Maria Gunnarsdottir præsenterede processen med indførelse af drikkevandssikkerhed på 16 islandske vandværker – både store og små - som tilsammen forsyner 67 % af befolkningen med drikkevand. De største trusler mod drikkevandskvaliteten er Norovirus og Campylobacter.
- Medarbejderne er nøglen til succes, fortalte hun og understregede at processen med indførelse af Water Safety Plans både har givet ejerskab og gjort medarbejdernes attitude mere positiv.
- Mange af vandfolkene er ”action people”. De har ikke skrevet så meget ned før, men bare udført tingene i praksis.
WSP-planerne har både givet bedre drikkevandsikkerhed og har været en økonomisk gevinst. Desuden har det givet god PR til vandforsyningerne.
På Island får ikke mindre end 82 % af befolkningen leveret drikkevand fra vandværker med WSP-planer og HACCP. I samme session præsenterede Olgeir Helgason arbejdet med HACCP og ISO systemer i Reykjavik. Islændingene har forstået, at vand er en fødevare og skal behandles som sådan.

Øget behov for risikostyring i Danmark

Annette Raben fra Rambøll fortalte om forureningen i Tune sidste år, hvor mange mennesker blev syge med diarre af at drikke vandet. Der blev indført koge-anbefaling i juni 2009, og det varede 3 måneder inden koge-anbefalingen kunne ophæves. Det var et større detektiv-arbejde at finde kilden til forureningen, men gennem kildeopsporing og en spørgeskema-undersøgelse lykkedes det at identificere den indvindingsplads, der gav problemer. En uge inden sygdoms-udbruddet var der voldsom nedbør (over 80 mm på et døgn) og overløb af spildevand var løbet på terræn ned til vandboringen, hvor der lå en gammel brønd ved siden af, der havde hydraulisk kontakt med drikkevandet gennem gamle rør. Brønden blev gravet op og samtidig blev der fundet en anden hidtil ukendt nedlagt brønd.
- Det er utrolig vigtigt med dokumentation og at skrive ned, når der sker fysiske ændringer i afløbssystemet, så der ikke lige pludselig ligger gamle brønde og rør, som ingen kender til og som kan udgøre en risiko, understregede Annette Raben.

Hun præsenterede et nyt værktøj til risikostyring hos mindre vandforsyninger (VANDRISK) som Rambøll har udviklet sammen med Falck. Hun opfordede til at indbygge DDS i Beredskabsplanen, så rolleafklaringen er defineret på forhånd, og der kan være et godt samspil allerede fra dag 1. Det er en stor psykisk belastning at skulle håndtere en drikkevandsforurening, hvor man er under pres fra både borgere og politikere. Hun foreslog, at der etableres et dansk rejsehold i stil med VAKA.

VAKA – den nationale VAnd-KAtastrofe-gruppe i Sverige

Christina Nordensten fra Livsmedelverket leder VAKA, som er et beredskab, der rykker ud, når der sker forurening af drikkevandet. Personalet er geografisk fordelt rundt om i Sverige, så der altid er en lokal, der kan rykke ud. Desuden har VAKA en telefontjeneste, der giver støtte og gode råd.
VAKA blev etableret i 2004 for at give professionel support i krisesituationer. VAKA råder også over et antal ”Emergency Water Kit” der stilles gratis til rådighed og er finansieret af Forsvarsministeriet.
Siden etableringen har der været 38 alarmer (flest fra vandforsyninger). Udover den konkrete hjælp til krisehåndtering sker der også en stor erfaringsudvekslingn i netværket, der har 22 medlemmer. Hun opfordrede til at etablere et nordisk samarbejde om opgaven. Hun gjorde opmærksom på, at der kan søges penge i EU.

Christina Nordensten vandt årets John Snow Pump Handle Award for sit arbejde med drikkevand.

Bactiquant – hurtig metode til vandanalyse

Christian Skov fra Grontmij | Carl Bro præsenterede Bactiquant, som er en ny hurtig metode til analyse af vandkvaliteten. Traditionelle laboratorieanalyser viser kun, hvordan situationen var for 3 dage siden (!) mens Bactiquant giver en vurdering af indholdet af bakterier her og nu og derfor er et effektivt værktøj til at kontrollere vandkvaliteten. Metoden er afprøvet i samarbejde med 15-20 forsyninger. Hos Næstved Vand er metoden brugt til at optimere skylning af filtre, og på Tissø Vandværk, der leverer behandlet overfladevand til Novo Nordisk, bruges metoden til at vurdere effekten af de enkelte hygiejniske barrierer i renseprocessen, der bla. omfatter tilsætning af forskellige kemikalier, ozonering og filtrering gennem aktivt kul.

Deltagerne på konferencen så København fra søsiden på en kanalrundfart i dejligt solskinsvejr.

Drikkevandskvalitet i ledningsnettet

Stein Østerhus fra SINTEF i Norge har lavet studier og modeller af de hyppigste problemer i ledningsnettet:
- Korrosion ( i jernrør)
- Biofilm (bakterievækst på siden af rørene)
- Misfarvet vand
- Biomasse / slam

Selvom drikkevandet har en fin kvalitet, når det forlader vandværket, er der ofte problemer, når det når frem til forbrugeren, og forbrugerne klager især over misfarvet vand.
Bakterierne på rørvæggene lever af organisk stof og producerer slam, der kan indeholde toxiner og give problemer med dårlig lugt og smag af vandet.
Stein Østerhus præsenterede RPM-metoden (Resuspension Potential Measurement), som efter hans mening er den bedste metode til at identificere, hvor rørene skal renses. Metoden er enkel og kræver kun et flowmeter og et instrument til måling af turbiditet (farve).

Småorganismer i ledningsnettet

Sarah Christensen fra DTU Miljø præsenterede en undersøgelse af forekomsten af invertebrater i det danske distributionssystem. Konklusionen er, at der findes dyr i alle vandsystemer, men de udgør ingen sundhedsrisiko, men er udelukkende et æstetisk problem. Heldigvis er vandbænkebideren Asellus den eneste organisme, der er synlig med det blotte øje. De øvrige fund er mikroorganismer (vandlopper og krebsdyr). Sarah har lavet et PhD-projekt i samarbejde med Vandcenter Syd, og det kan konstatres, at der er flest Asellus i jernrør i forhold til plasticrør. Der er flere gemmesteder i rørene af støbejern, ligesom der er et fødegrundlag i form af jernoxiderende bakterier. Projektet er indgående beskrevet i artiklen ”Biologi i ledningsnettet” i februar-udgaven af danskVAND (nr. 1, 2010).

Sprinkleranlæg i Finland

Anna Kuokkanen fortalte, at den finske vand- og spildevandsforening VVY snart udgiver nye retningslinjer for anvendelse af sprinkleranlæg. Det er mest sikkert at bruge tanke til opbevaring af det vand, der skal bruges til ildslukning, men det er også muligt at lave en direkte kobling mellem vandværket og sprinkleranlæggene uden risiko for tilbagestrømning, der kan ødelægge vandkvaliteten.
Sprinkleranlæg er blevet et nyt forretningsområde for de vandværker, der har vandkapacitet nok, men det er vigtigt at få lavet kontrakter, som bl.a. sikrer, at der betales afgift til vandværkerne. Desuden er det problematisk, hvis firmaerne tester sprinkler-anlæggene uden at give vandværkerne besked.

Trusler mod grundvandet i København

Liselotte Clausen fra Rambøll præsenterede problematikken i hovedstadsområdet. Egenindvindingen er ikke stor nok til at dække behovet for drikkevand, og samtidig er området ikke udpeget som et OSD-område (særlige drikkevandsinteresser) og derfor er der ikke meget hjælp at hente hos staten. Københavns Energi og kommunerne i Vestegnens Vandsamarbejde har dog taget sagen i egen hånd og har siden 1990 selv overvåget grundvandskvaliteten og iværksat flere kampagner til beskyttelse af grundvandet.
Truslerne i området består af nikkel, chlorid, pesticider og chlorerede opløsningmidler. Nikkel frigives, når vandspejlet stiger, pga grundvandskemiske forhold, og en boring i Glostrup er lukket af den årsag. Problemet er dog løst både i Glostrup og Brøndby ved at lave nye, dybere boringer.
Chlorid kan enten skyldes geologien (marine aflejringer af residualt havvand) eller skyldes lossepladser eller vejsalt.
Pesticider er det største problem, og i 2009 blev der fundet pesticider i 33 ud af 43 boringer. Især er der problemer med stoffet BAM (nedbrydningsprodukt af have-ukrudtsmidlerne Prefix og Caseron, som blev forbudt i 1997). BAM blev fundet i 28 boringer, og problemet er størst i Hvidovre. Koncentrationen er dog faldende, og det vurderes, at BAM ikke vil udgøre en trussel i fremtiden. Derimod er der også fundet MCCP, som stadig bruges i stoffet ”Plænerens” bl.a. til at fjerne mælkebøtter i græsplænen. Desuden findes Glyphosat, som stammer fra ukrudstmidlet Roundup, som stadig bruges flittigt i haver, indkørsler og på fortove og gårdspladser.

I området er der også fundet chlorerede opløsningsmidler i 19 ud af 43 boringer. Den største punktkilder er Naverland. Det var svært at få regionen til at gøre noget, fordi det ikke er et OSD-område, men efter pres er regionen nu gået ind i et projekt med afværgepumpning. Det forurende vand renses gennem aktivt kul, og der er fjernet 700 kg stof.

Indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse

Anders Refsgaard fra COWI fortalte, at alt grundvand efter planen skal være kortlagt i 2014. Kortlægningen foretages af statens miljøcentre, men udføres i praksis af rådgivende ingeniører.
En del af kortlægningen er at identificere truslerne fra fx lossepladser og forurenende virksomheder og at se på arealanvendelsen i området og vurdere risikoen for forurening med pesticider og nitrat.
Han opfordrede vandforsyningerne til at være oppe på beatet, når kommunerne laver indsatsplander, for vandforsyningerne risikerer at skulle betale for indsatsen. Vandforsyningerne er en vigtig interessent og bør være aktive spillere i plan-arbejdet, så deres store viden bliver brugt.
Virkemidler til grundvandsbeskyttelse kan være:
- Skovrejsning
- Frivillige aftaler om økologisk drift
- Afpropning af gamle brønde

Vandbehandling

Optimering af vandbehandlingen – det første skridt mod en sikrere og mere bæredygtig vandforsyning? Sådan lød overskriften på oplægget fra Bjørner Eikebrokk fra SINTEF i Norge.
På baggrund af et udbrud af Giardiasis (parasit, der medfører diarré) i Bergen i 2004 har man taget initiativ til at indføre en række nye procedurer, der skal forbedre og sikre kvaliteten af drikkevandet. Med fokus på barrierer og stabilitet. Procedurerne omfatter blandt andet brug af UV-behandling, hurtigmetoder til at spore mikroorganismer i drikkevandet (herunder rapid NOM og BDOC bioreactor-in-series analyse). De foreløbige resultater fra et af de fire vandværker i Bergen-området viser, at implementeringen af de nye procedurer har haft afgørende betydning for vandkvaliteten.

Jon Brandt fra norske Asplan Viak fortalte om en nyere filtermetode til rensning af humusholdigt overfladevand – Molde-processen, som er et tremedia-filter baseret på alkalisk filtermasse.
85 procent af de norkse vandværker benytter sig af overfladevand. Vandet er ofte meget surt, blødt og har et farvetal på 15-60 mg pt/L. Frem til 1980erne benyttede man sig primært af koagulering med aluminiumssalte og filtrering som behandling af vandet. I begundelsen af 1990’erne udvikledes en ny metode til behandling af det norske overfladevand – Molde processen. Metoden kombinerer koagulering og alkaliske filtre for at mindske korrosion, øge pH og tilføre vandet kalcium og alkanitet. Siden 1993 er der bygget omkring 30 vandbehandlingsanlæg i Norge, der alle benytter sig af Moldeprocessen. Det betyder nu at der blandt andet bruges færre kemikalier, der opløses mindre kalk – en proces, som mange vandbehandlingsanlæg anså for problematisk.

Luftbobler i sandfiltre i vandbehandlingsanlæg kan mindske effektiviteten af filtrene betragteligt. Det viser nye forskningsresultater fra laboratorieforsøg, foretaget af phD-studerende Laure Lopato fra DTU Miljø, som præsenterede sine foreløbige resultater på konferencen. Lopato har undersøgt effekterne ved indløb af oversatureret vand i hurtige sandfiltre ved hjælp af kontrollerede forsøg med at tilsætte salte, der sporer luftboblerne i vandet. Formålet med projektet er at finde frem til en metode, der sikrer optimal udnyttelse af de hurtige sandfiltre.

Benchmarking

Peter Dane fra Vewin i Holland fortalte om sit arbejde med EBC – European Benchmarking Cooperation. Samarbejdet udspringer af IWAs Task Group on Benchmarking og SG Efficient Management & Operations samt SG Statistics & Economics.
Ifølge Peter Dane er benchmarking et stærkt værktøj til at forbedre effektiviteten gennem systematisk gennemgang af egne processer og ved at lære af andres best practise.
- Benchmarking er ikke noget man gør én gang. Det er en kontinuerlig ledelsesproces, der sikrer løbende forbedringer og som med fordel kan integreres i virksomhedens årlige cyklus, sagde Peter Dane og opfordrede de nordiske forsyninger til at deltage i det fælles europæiske projekt.

Fordelene ved benchmarking på europæisk er ifølge Peter Dane:
• Man lærer sin forsyning bedre at kende
• Man kobles til en referencegruppe, som man kan sammenligne sig med
• Åbner nye muligheder for at netværke og lære af Andres best practise og innovative løsninger.
• Nye muligheder for at vise forsyningsselskabets interessenter konkrete resultater og udvikling.

Sarah Christensen får her overrakt check og blomster af DANVAs direktør, Carl-Emil Larsen, som også er formand for IWA's danske nationalkomité.

Pris-uddeling

Konferencen sluttede med uddeling af IWA’s danske nationalkomités pris på 10.000 kr. for Bedste præsentation, og vinderen blev Sarah Christensen fra DTU Miljø, som holdt oplæg om småorganismer i drikkevand.
Prisen, der blev indstiftet sidste år, uddeles efter følgende kriterier:

• Performance
• Relevans
• Aktualitet
• Disponering af tid

På gensyn i Gøteborg i 2012

Den næste nordiske drikkevandskonference holdes i Gøteborg i Sverige i september 2012 i tilknytning til en VA-messe.