Drift af renseløsninger i det åbne land
Forbedret spildevandsrensning i det åbne land er et af de væsentligste indsatsområder rettet mod spildevandsrensning, som skal iværksættes for at leve op til Vandramme-direktivets miljømål. Allerede i 1997 blev miljøbeskyttelsesloven ændret, så spildevands-planen også skulle omfatte det åbne land. Formålet var at få forbedret rensning af spildevandet fra enkelt ejendomme på landet. Det er vurderet, at der er behov for at forbedre spildvandsrensningen fra 96.000 ejendomme, der udleder til recipienter, der ikke opfylder de fastsatte målsætninger. I de nye vandplaner er yderligere 17.000 ejendomme udpeget til at forbedre rensningen.
Det er kommunerne som myndighed, der har ansvaret for planlægning af den forbedrede spildevandsrensning og undersøgelse af udledningsforholdene. Kommunerne kan give et konkret påbud om etablering af forbedret rensning til de enkelte ejendomme. Et påbud om forbedret rensning skal samtidig følges op med et tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Læs vejledning om "Rensning af spildevand i det åbne land" her...
Planlægningen af udvidelse kloakoplande og løsningsmuligheder bør ske i tæt samarbejde og dialog mellem forsyningen og myndighed. Læs DANVAs pressemeddelelse her...
Af Regeringens Grøn Vækst aftale (Regeringen og Dansk Folkeparti af 16. juni 2009) fremgår det, at der skal ske en forbedret indsats overfor spildevand og regnvandsoverløb. Ifølge aftalen skal indsatsen konkretiseres og kvalificeres på baggrund af kommunernes tilbagemeldinger på udkast til de statslige vandplaner, der blev udsendt i høring januar 2010.
Indsatsen i vandplanerne ligger i forlængelse af, at kommunerne har gennemført de tiltag, som tidligere er aftalt i forhold til forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det betyder, at den tidligere aftalte indsats skal gennemføres inden 2012, mens de supplerende tiltag jf. vandplanerne skal være gennemført, så miljømålet kan opfyldes senest 2015
Arbejdsgruppe
DANVA har holdt en workshop om driften af anlæg i det åbne land. På baggrund heraf er der oprettet en arbejdsgruppe, der skal arbejde med problemstillinger relateret til forsyningernes varetagelse af drift af spildevandsløsninger i det åbne land. Læs notat fra workshoppen her...
Arbejdsgruppen er i tæt dialog med By- og Landsskabsstyrelsen omkring emnet.
Yderligere information
Under menupunkterne til venstre kan du læse mere om medlemskab af kloakforsyning, lovgrundlag, bundfældningstanke, drift af anlæg samt tømningsordning.
Genveje
Kontakt

Jens Plesner
T: 87 93 35 60
E: jpl@danva.dk

Vejledning nr. 64 om rensning af spildevand i det åbne land kan downloades her...