Ud af røret – nu fejrer vi det danske drikkevand!
DANVA og FVD inviterer med Dansk Vand Grand Prix 2010 igen til fest for det danske hanevand!
Nye regionale vindere er fundet i Roskilde.
![]()
Vinderne fra den regionale konkurrence i Roskilde den 4. september. Fra venstre ses Henrik Pretzmann fra Fredensborg Forsyning, Ulla Mogensen og Henrik Andersson fra Kalundborg Vandforsyning, Svend Olaf Kjær fra Bornholms Forsyning, Villy Larsen fra Borup Vandværk, Steen Rasmussen fra N-K Vand og byrådsmedlem Torben Jørgensen, der var dommer. (Foto: Thomas Larsen). Læs mere her...
Tid og sted
Arrangementerne foregår:
28. august: Kolding, Akseltorv
4. september: Roskilde, Stændertorvet
11. september: Århus, Lille Torv
18. september: Aalborg, CW. Obels Plads
04. oktober: Finalen i København
Program i Århus:
Klokken 10.15: Vandværkerne ankommer
11.00-13.00: Forbrugersmagning
13.15-14.00: Dommersmagning med rådmand Laura Hay
14.00-14.30: Optælling af point
14.30-14.45: Overrækkelse af blomster til vinderne v. borgmester Nicolai Wammen
14.45-16.00: Fagligt og socialt arrangement for tilmeldte deltagere
Uddeling af vandflasker
De 57 deltagere fik i uge 32 besøg af DANVAs medarbejder, der cyklede rundt og uddelte vandflasker for at skabe opmærksomhed om arrangementet.

DANVAs medarbejder Lars Fischer er her på besøg i Haderslev hos direktør John Hartvig Mølgaard, Provas.
Se flere fotos fra cykelturen her...
Miljøministeren uddeler præmier
Det er igen lykkedes at få miljøministeren til at støtte op om festen. Ved finalen den 4. oktober vil miljøminister Karen Ellemann uddele præmier til de heldige vindere. Vi kan tilsvarende glæde os over støtte fra lokalpolitikere, der kommer og smager på varerne og uddeler ved alle regionale arrangementer.
Fest for det danske hanevand
|
- Vand Grand Prix er en fest for det danske hanevand. Med Vand Grand Prix ønsker vi at sætte fokus på de unikke smagsoplevelser og den livskvalitet, det rene danske hanevand byder på for alle danskere. Hanevandet i Danmark leveres af naturen selv, og derfor smager det fantastisk. Så vi må passe på vores grundvand, så også generationerne efter os kan drikke vand direkte fra den danske natur, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA. |
Alle kan deltage
Alle vandselskaber i Danmark kan deltage. Deltagere skal overholde kravene i drikkevandsbekendtgørelse nr. 1449 og må ikke have dispensation herfra. Læs deltagerbetingelser her...
Se en oversigt over tilmeldte til Vand Grand Prix 2010 her...
VGP støtter vandprojekt i u-land
1. Præmien vil i år finansiere et vandprojekt, der forbedrer adgangen til rent vand i Tanzania. Vandprojektet udføres i samarbejde med Ingeniører uden Grænser.
VGP er god PR for vandselskaberne
Vand Grand Prix har over to omgange vist sig at være en meget effektiv mediekampagne, og vi opfordrer alle vandforsyninger til at støtte op om kampagnen. Læs invitationen her...(pdf)






