Hvordan kan vi bedst bekæmpe rotter?

Reportage fra DANVAs temadag om rotter i kloaksystemer den 11. marts 2010

Der var fuldt hus med 65 deltagere til DANVAs temadag i Middelfart, og der var en livlig og engageret debat mellem forskere, embedsmænd og driftsfolk. På dagen blev der præsenteret forskningsresultater og dykket ned i en rapport om rottebekæmpelse fra  By- og Landskabsstyrelsen, og der var erfaringsudveksling om, hvordan bekæmpelsen af rotter bør gribes an i praksis. København har et ambitiøst mål om at blive rottefri i 2015 – er det en umulig drøm?

Rottebekæmpelse som tilknyttet aktivitet

Den nye vandsektorlov har betydet nye rammebetingelser for bekæmpelsen af rotter. Konsulent Jens Plesner fra DANVA gav et overblik over situationen. Det er stadig kommunerne, der har pligt til at bekæmpe rotterne (på jordoverfladen), men hvis de nye vandselskaber skal løse opgaven for kommunen, skal de gøre det som tilknyttet aktivitet og opkræve betaling for opgaven. Problemet er, at der er en økonomisk grænse på højst 2 mio. kr. for tilknyttede aktiviteter. Hvis omsætningen overstiger dette beløb, skal aktiviteten udskilles i et selvstændigt selskab. Desuden er der nogle økonomiske grænser for det totale omfang af de tilknyttede aktiviteter. Disse grænser afhænger af vandselskabets årlige omsætning, men Jens Plesner gjorde opmærksom på, at beløbsgrænsen kan afviges, hvis mere end 60 % af ejerandelene i selskabet med den tilknyttede aktivitet ejes af ejere, der ikke direkte eller indirekte har ejerandele i selskabet.

Status for rotteområdet og anbefalinger

By- og Landsskabstyrelsen udgav sidste år rapporten ”Rotteområdet i Danmark”, som blev lavet på baggrund af interviews med 9 kommuner, 3 bekæmpelsesfirmaer og 8 interessenter. Rikke Hansen fra Grontmij | Carl Bro stod for interviews og præsenterede rapportens resultater. Antallet af rotteanmeldelser er stigende, dog har enkelte kommuner – bl.a. Esbjerg – formået at knække kurven. Desuden er der problemer med resistens hos rotter. Rapporten har disse anbefalinger:
• Stram op i ordlyden i rottebekendtgørelsen
• Brug byggelovgivningen
• Husk ved udlicitering, at man (kun) får, hvad man betaler for
• Dokumentér, hvor rotten stammer fra
• Behov for vejledning i ophængning af giftblokke?
• Revision af kampagneordningen i landzonen
• Forveningsafstemning: Indberetning til kommunen af type og forbrug af gift i sikringsordninger
• TV-inspektion af private kloakinstallationer i forbindelse med hushandler
• Indførelse af digital forvaltning på rotteområdet, som automatisk indeholder de oplysninger, der årligt skal indberettes til BLST (fremme systematisk opfølgning)
• Flere autorisationskurser
• Resistensudvikling (8 forslag)
• Smittespredning: Klimaforandringer kan give øget risiko, stram op på anmeldelsespligten og uddel mere information
• Forsknings- og udviklingsresultater kan vise vejen frem.

Niels Peter Nielsen fra Esbjerg, der har haft succes med bekæmpelsen af rotter, opfordrede til kun at gøre en indsats der, hvor der er problemer, i stedet for at køre ud til alle. Kræfterne skal bruges dér, hvor det gavner mest. Han oplyste, at det nye (vand)selskab Esbjerg Forsyning i år varetager opgaven med rottebekæmpelse for kommunen, men næste år skal opgaven sendes i licitation (udbud). Han gjorde også opmærksom på den nye situation, at selskabet som ledningsejer kan få et påbud fra kommunen om at udbedre fejl på kloaksystemet, som er opdaget på baggrund af rotteanmeldelse.

Ny bekendtgørelse om rotter på vej

Peter Weile, der er By- og Landsskabsstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse, kom med et forsigtigt bud på, at en ny forbedret rotte-bekendtgørelse kan være klar i efteråret, men som embedsmænd kan han selvfølgelig ikke vide, hvordan det politiske arbejde vil udfolde sig.
- Rapporten og dens anbefalinger har dannet baggrund for en plan, der skal dæmme op for det stigende rotteproblem i Danmark. Planen for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter ligger på miljøministerens bord, men hun har jo ”desværre” også mange andre sager at tage stilling til, men jeg presser på, så godt jeg kan, for at få rotterne højere op på dagsordenen, sagde Peter Weile.
Han lovede, at relevante organisationer vil blive taget med på råd, når ordlyden i den nye rottebekendtgørelse skal formuleres.
Rapporten ”Rotteområdet i Danmark” kan downloades fra By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside og i linket under rapport-forsiden i kolonnen til højre.

Rotters biologi og adfærd

Ann-Charlotte Heiberg har for Skadedyrslaboratoriet ved Århus Universitet gennemført et 3-årigt forskningsprojekt om kloakrotter. I Lyngby blev der indfanget kloakrotter, som blev analyseret. En del rotter fik indsat chips i nakken, så deres bevægelsesmønstre kunne identificeres. Rotterne bevæger sig ikke ret langt omkring, højst 150 meter. Og tætheden af rotter blev målt til 1-2 rotter pr. 100 meter.
90 % af rotteanmeldelserne er overfladerotter, og analyser har vist, at kloakrotterne og overfladerotterne er genetisk forskellige.

Der er ingen årstidsvariation blandt kloakrotter, for der er altid føde nok (spildevand) og temperaturen kommer ikke under 5 grader. Kloakrotterne yngler året rundt, og det er antallet af redepladser, der er den begrænsende faktor for antallet af rotter. Det viser sig, at kloakrotterne er selvregulerende i antal, og Ann-Charlotte Heiberg stillede derfor også spørgmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at bekæmpe dem i kloakkerne. I hvert fald er der begrænset effekt af at hænge giftblokke op, for rotterne gider ikke æde ”gamle” blokke, som typisk kun hænges op én gang om året. Desuden mente hun, der er risiko for, at giften spredes i vandmiljøet.

Forsøget har også vist, at kloakrotter bliver ældre end rotter på friland og generelt er i en bedre sundhedsmæssig tilstand. De ældste rotter, der blev fanget, var 22 måneder, og gennemsnitsalderen var på 4 måneder.

Bekæmpelsesstrategi:

I forskningsprojektet blev 3 kommuner undersøgt: Lyngby, hvor der årligt udlægges gift, Rødovre, hvor der ikke har været udlagt gift i 4 år, samt København, hvor der ikke er udlagt gift i kloakkerne i 20 år. Der blev analyseret for resistens mod bromadiolon, som er det mes anvendte middel til bekæmpelse af rotter. Der blev målt højst resistens hos rotterne i Rødovre.
- Rotter, der lever i kloakkerne, har konstant deres immun- og afgiftningssystemer i højeste alarmberedskab, fordi de konstant er udsat for alle mulige stoffer i spildevandet, fortalte Ann-Charlotte Heiberg.
Analyserne viste også, at mange rotter er inficeret med bakterien Leptospira, som udskilles med rotternes urin og kan resultere i den farlige sygdom Leptospirose (Weil’s syge) som kan være dødelig for mennesker.
Deltagerne på temadagen blev meget inspireret af resultaterne fra forskningsprojektet, men situationen er nu den, at rotteforskning er blevet nedlagt i Danmark. Skadedyrslaboratoriet er lukket, og Ann-Charlotte Heiberg arbejder nu som selvstændig konsulent.

Rottefrit København i 2015

Michael Møller fra Københavns Kommunes Center for Miljø fortalte om den ambitiøse kampagne i København, hvor der i kampen mod rotterne er taget nye metoder i brug, bl.a. slagsangen ”Jagten gives fri”. Hør sangen her... For at opnå målet – uden brug af gift i kloakkerne – arbejdes på flere fronter:
Kloakrenovering:
Der er gjort en stor indsats i de offentlig ejede ledninger, men de privatejede stikledninger er en udfordring.
- Hvordan kan vi gøre kloak-renovering sexet og få folk til at bruge penge på at renovere kloakker? spurgte Michael Møller. Han mente selv, at ”Story-telling” er et af redskaberne.
Forebyggelse:
Kommunen har bl.a. kørt en kampagne i haveforeningerne og gjort opmærksom på, hvor vigtigt, det er at håndtere affaldet rigtigt – og at lade være med at fodre fugle og katte, fordi foderet også kan tiltrække rotter.
Det er også oplagt at sætte ind med en ekstra indsats i hotel- og restaurationsbranchen, fx på torve med udendørs servering.
Rotte-certifikat:
Kommunen vil også gøre en ekstra indsats i baggårdene. Desværre er der mange steder ikke længere en vicevært (gårdmand),som bor i ejendommen, men borgerne skal opdrages til at håndtere affaldet rigtigt og undlade at fodre fugle og katte.
På den korte bane handler det meget om adfærdsændringer, men på den lange bane kan det også blive aktuelt med tryksatte ledninger i kampen mod rotterne.

Michael Møller har en fortid som blikkenslager og har på egen krop erfaret, hvor vigtigt det er at afproppe, når toiletter skal udskiftes – ellers risikerer man, at der pludselig løber en rotte over gulvet. Et andet godt trick er at bruge ”gravide” faldstammer, dvs rør med en udposning, som rotterne ikke kan kravle op igennem. Det er en enkel, men meget effektiv rottespærre.

Opsamling på temadagen

Peter Christensen fra Randers Spildevand, som er formand for DANVAs arbejdsgruppe om rotter rundede dagen af. Han opfordrede til et tæt samarbejde mellem forsyninger, kommuner og staten om bekæmpelse af rotter. Han foreslog et nyt middel i kampen mod rotter, nemlig udstedelse af en attest i forbindelse med hushandler.

Dagens tovholder og ordstyrer, Helle Kayerød fra DANVA, opfordrede flere til at melde sig ind i DANVAs ERFA-gruppe om rotter. Gruppen er åben for alle og tilmelding kan ske på DANVAs hjemmeside her...

Powerpoint præsentationer fra temadagen kan ses her...