Carl-Emil Larsen ny direktør for Dansk Vand- og Spildevandsforening


Skanderborg den 05. april 2005

Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, har ansat Carl-Emil Larsen som ny direktør. Carl-Emil Larsen kommer fra en stilling som divisionsdirektør for Miljø, Vand og Energi i Regionen Danmark hos Carl Bro as, rådgivende ingeniører. Som divisionsdirektør har det blandt andet været hans ansvar at sikre divisionens økonomiske resultat, strategi, salg, produktion, personaleledelse og innovation.

Carl-Emil Larsen er 46 år og uddannet som geolog og geofysiker fra Aarhus Universitet. Gennem hele sin karriere har han haft fokus på miljø og vandsektoren, og ansættelser i amter og den private rådgivningsbranche har givet ham et indgående kendskab til både den offentlige og den private sektor. Carl-Emil Larsen har været personligt medlem af DANVA siden 1992.

Carl-Emil Larsen tiltræder stillingen den 1. juni 2005.

Kort CV

 

1987 Sagsbehandler, Viborg Amt, Miljøkontoret

1987-1988 Sagsbehandler, Århus Amtskommune, Miljøkontoret

1988-1994 Gruppeleder/chefkonsulent, Rambøll, Hannemann & Højlund A/S, Danmark

1994-1996 Afdelingsleder, Kampsax, Geodan

1996 Afdelingsleder og senere divisionsdirektør, Carl Bro as, rådgivende ingeniører 

 

Tilbage