Overordnede klagetemaer i forhøringen af vandplanerne – DANVA bemærkninger

26. februar 2010

Nærværende notat er udarbejdet som bilag til et brev som DANVA har sendt til alle forsyningsvirksomheder med opfordring til at indgå i samarbejde med kommunerne omkring forhøringen af vandplanerne. 

Det er DANVA’s mål at dette notat kan anvendes som inspiration i dette samarbejde. Vi har valgt at bygge notatet op med de samme overskrifter som er anvendt for klagetemaer i forhøringen.

De statslige miljøcentre har i deres materiale vedrørende den kommunale forhøring af Vandplanerne opstillet en række overordnede klagetemaer, som de opfordrer kommunerne til at kommentere på. Specielt drejer det sig om at verificere datagrundlaget for de udsendte forslag til vandplaner.

DANVA vil i dette notat gennemgå de for vandsektoren vigtigste temaer og giver heri en række betragtninger til, hvorledes forsyningerne kan forholde sig til høringen af disse problematikker. Udover datagrundlaget bør forsyningerne også forholde sig til, om der er foretaget de nødvendige analyser af alternativer til de foreslåede tiltag. Foreningen vil også henvise til, at DANVA i Vejledning nr. 75/2007 har en grundig gennemgang af disse problemstillinger set fra et forsyningssynspunkt.

Omkostningseffektivitet

På DANVAs hjemmeside har foreningen tilkendegivet DANVAs holdninger til vandsektorens medvirken til finansiering af tiltag i medfør af vandplanerne. Det fremgår bl.a. at:
- Finansiering af tiltag til opnåelse af miljømål skal ske efter forureneren-betaler-princippet.
- Hvis forsyningerne pålægges at medvirke til opfyldelsen af miljømål, skal forsyningerne kunne vælge, om dette skal ske ved selskabernes egne tiltag eller ved finansiering at tiltag inden for andre sektorer end vandsektoren. Tilsvarende må forsyningerne selv forestå afhjælpning af de regnbetingede udløb fra selskabernes anlæg.
- Valg af virkemidler/indsatser i vandsektoren sker ved anvendelse af princippet om omkostningseffektivitet i målopfyldelsen af Miljømålsloven.
- Forsyningerne vil gerne i samarbejde med andre parter – eksempelvis myndigheder, virksomheder mv. – deltage ved opfyldelse af miljømål, forudsat at vandselskaberne kun finansierer og driver den del af tiltagene, der har karakter af at være en vandforsyningsaktivitet eller en spildevandsforsyningsaktivitet.
- Forsyningerne kan vælge frivilligt at medvirke til opfyldelse af miljømål.
Ved udarbejdelsen og vedtagelsen af handleplaner er kommunerne underlagt de statslige vandplaner - herunder princippet om en omkostningseffektiv udmøntning af indsatserne til målopfyldelsen af Miljømålsloven. Det er i alle vandplanerne beskrevet, at de er udformede, så indsatserne så vidt muligt er omkostningseffektive.

Spildevand

Vandplanerne lægger op til en væsentlig reduktion af udledningen med næringsstoffer til vandmiljøet, herunder fra spildevandsudledninger. Kloakforsyningerne har en central rolle i virkeliggørelsen af de opstillede mål og kan på en række områder bidrage med viden til en opdatering af beslutningsgrundlaget for de nødvendige investeringer. Herunder hvor mange anlæg der er, deres kapacitet, deres udledning og som noget medet væsentligt, hvilke tiltag kloakforsyningen evt. vil iværksætte i forbindelse med en evt. strukturtilpasning.

Det åbne land
I forhold til spildevand fra ejendomme i det åbne land er det usikkert, hvad der er nyt i vandplanerne i forhold til de tiltag, kommunerne har iværksat eller planlagt i medfør af lov nr. 325/1997 (spildevandsrensning i det åbne land).

Miljøcentrene har ikke et klart overblik over, hvor langt kommunerne er kommet med virkeliggørelse af den gamle aftale, så de søger i forhøringen opdatering af data – ligesom de søger viden om de aktuelle planer.

Forsyningerne og kommunerne har tilsvarende et behov for at få afklaret følgende hos miljøcentrene:
- Hvad er udpegningen/antallet af ejendomme baseret på?
- Er de udpegede ejendomme allerede integreret i baselinen (den analyse som tydeliggør tiltag efter tidligere lovgivning og aftaler)? Hvis vandplanen dækker flere kommuner, hvorledes fordeler ejendommene sig så antalsmæssigt mellem disse?

Renseanlæg
Der er behov for at få afklaret, hvad baggrunden er for at påpege tiltag i forhold til et givet antal renseanlæg i vandoplandet. Udpegningen skal gerne afspejle den planlagte strukturudvikling for renseanlæggene – og mulige problemer med overholdelse af udledningsvilkår. Det er derfor vigtigt, at forsyningerne bidrager til at opdatere beslutningsgrundlaget på området.

Nedlæggelse af renseanlæg eller skærpede udlederkrav for specielt næringsstoffer er den løsning der er tilkendegivet i vandplanerne. Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at se på alternative løsninger så som reduktion af næringsstofudledning fra andre interessenter.

Regnbetingede udledninger
Det er ikke klart hvilke prioriteter der er anvendt i forbindelse med udpegning af de udledninger hvor der skal foretages forbedringer. Der er mange løsningsmuligheder i forbindelse med tiltag for regnbetingede udledninger. De økonomiske omkostninger kan være meget forskellige alt efter hvilke muligheder der anvendes, det kan derfor være væsentligt at foretage en prioritering af de udløb der skal medtages i planen.
Badevand
Det er vigtigt at der opnås god badevandskvalitet ved vores kyster. Det er derfor vigtigt at næringsstoffer og ikke mindst organisk stof fra diffuse og spildevandsudledninger forhindres eller i det mindste minimeres så badevandskvaliteten kan opretholdes.

Der vil være hensigtsmæssigt at få klarlagt og belyst, hvor de problematiske stoffer kommer fra, således at nødvendige tiltag kan adresseres. Kan det påvises at det er fra spildevandsudledninger, eller at spildevandsudledninger medvirker til problemet, bør disse udledninger medtages på listen over nødvendige indsatsområder.

Vandindvinding

I mange områder af landet lægger vandplanerne af hensyn til vandføring i vandløb op til flytning af den eksisterende vandindvinding. Dette kan være fagligt velbegrundet, I mange tilfælde vil der fagligt velbegrundet kunne argumenters for alternative løsninger til eventuelt at flytte indvinder.

Der bør tages udgangspunkt i forudsætningerne for den fremtidige indvinding. Her skal man være specielt opmærksom på, at der i vandplanerne ikke er taget højde for konsekvenserne af klimaændringer. Mange steder vil man kunne forvente en væsentlig øget infiltration til grundvandet, hvilket vil give mere vand til såvel drikkevandsformål som til naturen. I sådanne tilfælde vil det derfor være nødvendigt at flytte en mindre del af indvindingen eller eventuelt helt unødvendigt.

I de fleste tilfælde er sommervandføringen afgørende for hvorvidt et vandløb har problemer med at opnå god kvalitet som følge af vandindvinding. Der er forskellige muligheder for at øge denne sommervandføring. Udlægning af vådområder og gensnoning af vandløbet vil forsinke vandet og dermed udjævne vandføringen i vandløbet. Tilsvarende vil en indsats mod dræning øge sommervandføringen. Endeligt kan det være en løsning at tilføre vandløbet oppumpet grundvand, når vandføringen er under en vis tærskelværdi.

Flytning af en indvinding mod kysten øger risikoen for saltvandindtrængningen, som i sig selv vil fordyre drikkevandsproduktionen væsentligt.

Flytning til andre vandoplande vil påvirke andre recipienter. Denne negative effekt skal så holdes op mod den påvirkning den aktuelle indvinding har på naturen.

At flytte en indvinding bort fra åen og længere mod vandskellet vil have stor effekt lokalt og nedstrøms, hvis der er tale om en sæsonindvinding (markvanding), men for indvinding til drikkevandsforsyning, der stort set er konstant over året, vil der højst være en lille lokal effekt.

I forbindelse med en prioritering af en evt. reduktion af indvinding fra et givent område, vil det være naturligt at inddrage de beskyttende tiltag der er iværksat, så som dyrkningsaftaler og skovrejsning, i overvejelserne, herunder de økonomiske.

Der er behov for at:
- Regne på synergier ved tiltag som ændring af den fysiske skikkelse af vandløb
- Afklare om der ønskes mere vand hele året – eller blot om sommeren,
- Regne på alternativer til flytning af indvinding af vand til drikkevandsproduktion
- Få overblik over konsekvenserne for naturen, miljøet og ejendomme, når der evt. sker en flytning indvinding

Det er værd at være opmærksom på, at medianminimum (vandføringen i vandløb) vil blive påvirket af klimaforandringerne. Det skal sikres, at værktøjerne til beregning af den nødvendige vandføring udvikles – så fremtidige miljøkrav også afspejler de forventede klimaændringer.

Vandløb

Det skal bemærkes, at ophør af udledning fra et renseanlæg kan få negative konsekvenser for det nærliggende vandløb. I forlængelse af den helhedstilgang til vandmiljøet, som vandplanerne er udtryk for, vil det være hensigtsmæssigt at overveje placering af vandindvindinger og spildevandsudledninger i forhold til hinanden. I det omfang en vandindinding påvirker den økologiske tilstand i et lille vandløb meget, kan udledninger af renset spildevand til vandløbet være af afgørende betydning for, at vandføringen i vandløbet i sommertiden ikke bliver for lille i forhold til miljømålene.

Set fra både vand- og spildevandsforsyningers perspektiv, kan der være betydelige synergieffekter ved at (gen)sno vandløb med henblik på at opnå forskellige miljømål. Det oplagte miljømål er forbedring af vandløbets fysiske tilstand og dermed opfyldelse af målet om god økologisk tilstand. Synergigevinsten kan for vandforsyningen være, at en snoet å bedre end en lige å, sikrer øget infiltration til grundvandet, fordi den snoede å ikke afvander åens opland så hurtigt som en lige å. For spildevandsforsyningen kan gevinsten være, at de bedre fysiske forhold i den snoede å, gør åen mere robust som recipient for renset spildevand. Disse betragtninger fordrer, at de enkelte vandløbsregulativer åbner mulighed derfor.